fredag, december 24, 2010

Kapitel 149

”Uh, uh, uh, uh”, grinte Tom og kom nysgerrigt imod dem. ”Hvad har I der?” spurgte han og prøvede at kiggede ned i posen.
”Der er noget galt… han er mere interesseret i poserne, end dig”, klukkede Bill og lukkede hoveddøren i efter dem.
Tom puffede til ham og skar ansigt. ”Kig væk Bill”, sagde han grinende og lagde armene om Chrizza. Han pressede sine læber mod hendes og blev ved.
”Nu skal jeg tage dine poser”, sagde Bill og tog poserne.
Hun vendte hovedet væk fra Toms og fulgte Bills bevægelser. ”Lad være med at tage din gave, Bill”, sagde hun og så skulende på ham, da han vendte sig om og smilte sit uskyldige smil.
”Har du købt ham en gave?” spurgte han og tog hendes hånd i sin.
”Også til dig”, smilede hun og fulgte efter Bill ind i stuen. Tom smilede stort og kyssede hendes hår. ”Kan jeg ikke få gaverne så?” spurgte hun og rakte ud efter sine poser, men Bill fortsatte bare ind på sit værelse.
”Hallo? Hvad får vi?” spurgte Tom nysgerrigt.
”Jeg ved det bare godt”, drillede Bill.
Hun sukkede og slap Toms hånd, så hun kunne få fat på dem. ”Bill, kom så med dem”, bad hun roligt og smilede sødt til ham.
”Mh…” Han gav hende et par af poserne, men beholdte selvfølgelig den, hvor gaverne lå i.
”Ellers så bytter jeg dem”, klukkede hun.
Bill fik store øjne og rakte hende hurtigt posen. ”Det må du ikke”, udbrød han og krammede hende tæt ind til sig. ”Det ville være ligesom at døøøø”, grinte han og smilede til hende. ”Jeg kan bare ikke vente”.
Hun trak på skuldrene og smilede. ”Du må vente en måned, basse”. Hun vendte sig om og gik mod stuen igen, da hun kunne høre ham sukke dybt. ”Men så er det jo også snart jul”, grinte hun og sendte ham et selvsikkert blik.
”Ih, tak for din optimisme”, mumlede han og satte sig ved sin computer.
Chrizza gik ind til Tom, der lå og fladede ud på sofaen. ”Har du kedet dig?” spurgte hun og satte sine poser fra sig.
”Na… det har været lidt tomt”, mumlede han og vinkede hende hen til sig. ”Jeg ville allerhelst være sammen med dig”, smilede han til hende og tog hendes ene hånd i sin. ”Vil du ligge her sammen med mig?” spurgte han og nikkede for hende.
”Hmm… har du virkelig overskud til det?” klukkede hun og satte sig overskrævs på ham.
”Jeg har altid tid til dig, smukke”, smilede han og blinkede til hende. ”Har du købt en gave til mig?” spurgte han nysgerrigt og lagde sine hænder mod hendes hofteben.
”Hm-hm”, mumlede hun og smilede lumskt.
”Og du hører bare slet ikke efter, når jeg taler til dig?”
Chrizza grinte bare og trak på skuldrene. ”Jamen, jeg vil gerne give dig en gave”, smilede hun.
”Jamen, nej…”, grinte han bare. ”Jeg tager ikke imod den så”.
Hun så skeptisk ned på ham. ”Hmm… det tror jeg nok, du gør, skat”.
Tom prøvede at holde den seriøse maske, men kunne alligevel ikke holde til det. ”Hvad har du købt?” spurgte han nysgerrigt og sendte hende et stort smil.
”Du må vente”, svarede hun lavt og smilede hemmelighedsfuldt.
”En hel måned?” udbrød han.
”Hvad er pointen ellers i fødselsdagsgave, hvis du får den en måned før”, klukkede hun sødt og klappede ham blidt på maven, som om det var afrikanske trommer. Han sukkede og smilede stort endnu. ”Du kan godt glemme det, Tom; du får den ikke”.
”HA!” udbrød Bill og kom gående ind i stuen til dem med det største smil på læben.
”Ha, hvad?” spurgte Tom og vendte hovedet mod ham.
”Bill, stop”, bad hun og så tiggende på ham, som han satte sig i stolen ved siden af dem. Han sukkede dybt og rokkede med hovedet.
”Nej, hvad?” Tom blev nysgerrig og lod sig holde oppe på sine albuer. Han så ned på Bill, men han sagde ingenting. ”Skat, hvad? Hvad må jeg ikke vide?” Han begyndte at blive lidt frustreret og så skiftevis på Bill og Chrizza.
”Bill ved, hvad du får”, sagde hun lavt og så forsigtigt ham i øjnene, da Bill hostede op.
”Sandheden, tak…” bad Tom.
Hun sukkede og skulede mod Bill. ”Han ved, hvad I får”.
”Bedre”, mumlede Bill og smilede.
”Ved du også, hvad du får?”
”Ja… var selv med ude og købe den”, tilføjede han.
Tom vendte hovedet mod Chrizza igen og trak underlæben ud. ”Tom, please, stop”, bad hun og lagde sine hænder mod hans brystkasse. ”Jeg lover dig, du vil blive glad for den, når det nu bliver din fødselsdag”. Han rokkede med hovedet og bed sig diskret i læben. ”Tom…” han så hende i øjnene. ”Jeg lover det”, smilede hun og kærtegnede hans kind kort.
”Det er fint nok, skat”, smilede han skævt og nikkede. ”Fik I ellers lavet noget sjov?” spurgte han og klukkede sødt.
Chrizza nikkede og sendte Bill et hurtigt blik. Trina, mimede han til hende og nikkede ivrigt. ”Øhm… vi mødte… øhm… Trina”, sagde hun forsigtigt og vidste ikke, om hun skulle græde eller le.
”Trina…”, gentog han og fnøs.
”Hun har fået en kæreste”, sagde Bill.
Tom himlede med øjnene og lagde sine hænder i Chrizzas. ”Hun skal ikke komme imellem os”, smilede han let og klemte hendes hænder, mens hun rystede diskret på hovedet. ”Hun behøver slet ikke at vide noget om os… vel?”
Chrizza svarede ikke, men kiggede bare hen på Bill. ”Hun tror stadig, Chrizza og jeg er sammen”, svarede Bill forsigtigt. Han vendte hovedet mod ham og så ham længe i øjnene. ”Det var enten det… eller hun fandt ud af, hun havde ret i, du og Chrizza ville være kærester”. Han vendte hovedet mod Chrizza igen og så hende bare tomt i øjnene, mens han overvejede, hvad han skulle sige. ”Jeg gjorde det for jeres skyld, Tom”.
”Det er fint nok”, mumlede han og så væk fra hende. ”Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville have gjort…” Han så hen på Bill igen. ”Tak”, smilede han skævt.
”Jeg skal også ha’ ringet til David”, mumlede hun og skulle til at sætte fra, så hun kunne komme ind og hente sin mobil.
”Tag min…”, sagde Tom hurtigt og holdt hende nede. ”Den ligger i min lomme”.
”Hmm… ok”, mumlede hun igen og fumlede lidt, men fik dog til sidst hans mobil op fra lommen.

”Jeg har fået mit første interview på TV”, udbrød Chrizza, da hun løb ind i stuen.
”Hvad?!” udbrød de begge og så op på hende.
”Jeg skal interviews på TV”, smilede hun stort.
”Tillykke skat”, smilede Tom.
”Tillykke”, sagde Bill og smilede ligeså stort.
Hun rokkede med hovedet og smed sig ned i sofaen mellem dem. ”Ih, det er ret spændende”, klukkede hun og trak glad på skuldrene.
”Hvornår er det?” spurgte Bill.
”Den 14.”, sagde hun og klappede i hænderne.
Bill tænkte kort og rokkede så med hovedet. ”Johanns B. Kerner?”
”Jaaa”, grinte hun og nikkede ivrigt.
”Hvor er det fedt!” udbrød han og klappede i hænderne også.
Tom så skeptisk på dem begge to og spurgte så: ”Kan jeg ikke lige få en forklaring, for nu ligger landet sådan at… jeg ved ikke baggrundshistorien af jeres super-overraskende glæde”.
”Jeg skal også ind til interview den aften… din nar”, grinte Bill og puffede til ham.
”Hvad med mig?” spurgte han og trak underlæben ud. ”Det er sgu da mig, der er hendes kæreste, mand!”
Chrizza grinte og aede hans kind kort. ”Det ved de jo ikke, Tom…”
Tom trak bare på skuldrene og grinte så. ”Så får folk heller ikke nogen mistanke”, smilede han og kyssede hendes hår.
”Øhm… Har I overhovedet overvejet at sige det?” spurgte Bill forsigtigt.
”Hvad synes du, skat?”
Hun trak på skuldrene og så ham i øjnene. ”Jeg vil gerne vente lidt endnu”.
Tom rokkede med hovedet og så kort over på Bill, hvorefter han så hende i øjnene. ”Altså… jeg har faktisk tænkt på noget”, smilede han og tog hendes hånd i sin.
”Mh…”
”Skal vi ikke sige det til dem, der kommer, når vi holder fest den 1. september?” Hun nikkede og smilede. ”Det er kun de nærmeste, der kommer… men jeg vil ikke have det ud i pressen endnu”.
”Det vil jeg heller ikke”, mumlede hun og klemte hendes hånd. ”Men Gustav og Georg finder nok ud af det i morgen”, smilede hun og rejste sig fra sofaen igen.
”I morgen?” gentog han og rynkede på panden. ”Hvad sker der i morgen?”
”David sagde, han ville have os alle samlet”, sagde hun lavt og gik ud i køkkenet.
Tom så hen på Bill, der så ligeså forvirret ud som ham selv. ”Jeg ved heller ikke, hvad der sker?” svarede han og trak på skuldrene.
”Måske det har noget med… Berlin, du ved”, mumlede Tom.
”Tror du?”
Han rystede sagte på hovedet, ”Jeg ved det ikke?”
Bill så ned i sit skød og trak uvidende på skuldrene. ”Måske vi alligevel skulle have sagt det til hende først…”

Ingen kommentarer: