Tom stod op, klokken var kun godt 7 om morgenen, men nu havde han ligget vågen i over en time, da han ikke kunne falde i søvn. Det pinte ham, han ikke kunne falde til ro igen, men han ville ikke komme til at vække Chrizza, der lå og sov i hans arme. Når hun respekterede ham, respekterede han også hende.
Han lukkede forsigtigt døren ind til sit værelse og gik ind i stuen. Solen var allerede stået op, men det var alligevel ikke helt varmt endnu. Der var ikke rigtig noget, han kunne lave, så han listede stille ud på badeværelset for at tage sig et bad…
Chrizza vågnede ved, hun hørte vandet ude fra badeværelset slukke. Det var ikke fordi, det var speciel højt; det var bare det, at det pludselig slukkede, og så var der stille igen, ligesom før. Men på den anden side… hun måtte også have været udhvilet nok, siden hun kunne vågne af det.
Hun strakte sig i sengen og rejste sig op. Det var nu alligevel lidt koldt at stå der i undertøj, eftersom man kom direkte nede fra den herlige dyne, der udspredte både glæde og varme (wtf xD). Så hun fandt en hvid T-shirt og et par af hendes løsthængende bukser, hvorefter hun trådte ud fra værelset.
Hun bankede på badeværelsesdøren og smilede helt automatisk, da Tom åbnede døren og gjorde hende helt varm indeni. ”Vækkede jeg dig?” spurgte han bekymret og lukkede døren efter hende igen.
”Nej… kunne ikke sove mere”, svarede hun og satte sig på bordet. Tom smilede bare og lagde armene omkring hende. ”Har du været oppe længe?” spurgte hun og lagde sin pande mod hans. Han tøvede og trak på skuldrene. ”Hvorfor siger du ikke noget?” klukkede hun, men han trak bare smilende på skuldrene igen. ”Ej, Tom… Stop så”, grinte hun og slog ham kærligt på skulderen.
”Jeg vil hellere høre på din søde stemme”, smilede han og blinkede til hende. Chrizza kunne ikke lade være med at smile, og hun så ham længe i øjnene, indtil hun gav ham et hurtigt kys. ”Du følte ikke lige for at give mig et ordentligt kys…” grinte han og bevægede sit hoved tættere mod hendes.
”Nææh…”, mumlede hun lavt og smilede sødt.
”Men det føler jeg altså lidt for lige nu”. Hans næsetip ramte hendes, hvorefter deres læber også mødtes i et længere kys. ”Du må ikke stoppe”, hviskede han, da hun begyndte at gøre afstanden mellem dem større. Han fulgte bare efter hendes læber og blev ved med at kysse dem, mens hun helt frivilligt kyssede igen.
”Der er noget, jeg gerne vil høre, om du kan hjælpe mig med…”, sagde hun usikkert og rakte et papir frem mod Tom. Han så ned på det og tilbage på hende igen. ”Jeg vil gerne have hjælp til at spille den på guitar”.
”Må jeg se?” spurgte han og tog imod papiret.
”Jeg har skrevet den til klaver”, mumlede hun og satte sig ned ved siden af ham ved spisebordet ude i køkkenet.
Tom sad længe og kiggede rundt på papiret uden at sige noget, indtil han så op på hende med et lille smil på læben. ”Bill?” spurgte han og gled papiret lidt mod hende, så det lå mellem dem.
”Ja”, svarede hun hæst og så ned på teksten.
Han rokkede med hovedet og fulgte hendes blik. ”Er det virkelig sådan, du føler det?” spurgte han og så op på hende. Chrizza trak lidt på det. ”Vil du virkelig kun være hans skygge?” spurgte han og tog hendes hånd i sin.
”Det er det, jeg har det bedst med, Tom”, svarede hun lavt og så ham i øjnene. ”Jeg kan ikke lide al opmærksomheden omkring mig… jeg vil jo bare lave det, jeg elsker at lave… musik…”, sukkede hun og rynkede lidt på panden.
Tom lagde sine arme omkring hende og hviskede i hendes øre: ”Du skal nok vende dig til det, skat”. Chrizza sukkede og så ham i øjnene. ”Skal vi lave den nu?” spurgte han og sendte hende et opmuntrende smil.
”Har du lyst?”
Han nikkede. ”Skal jeg hente min guitar nu? Eller vil du have noget at spise først?”
”Jeg kan godt hente den”, svarede hun og rejste sig fra bordet og skulle lige til at gå fra køkkenet, da Tom rev fat i hendes hånd.
”Chrizza…”
Hun så ned på ham og vendte sig mod ham. ”Mh?” smilede hun lidt.
”In your shadow I can shine”, smilede han og kyssede hende blidt, før han lod hende gå ind og hente hans guitar, så de kunne komme i gang med sangen inden sangens hovedperson kom hjem.
Klokken gik hen og blev 1 om eftermiddagen, da Bill trådte ind af døren. Tom sad med sin guitar i skødet, mens Chrizza stod og lavede mad ved komfuret.
”Hvad laver vi?” klukkede han og smilede til Chrizza, der ikke havde hørt ham komme ind i køkkenet til dem.
”Bill”, udbrød hun og løb hen i hans arme.
”Hej sunshine”, smilede han og krammede hende tæt ind mod sig. Hun knugede sig ind mod hans hals og kneb sine øjne hårdt sammen. ”Hvornår er du kommet?” spurgte han og så hende i øjnene.
”Jeg kom i går morges”, svarede hun og så uskyldigt på ham.
”I går?” gentog han overrasket. Hun nikkede og smilede skævt. ”Og så ringede du ikke engang og sagde, jeg skulle komme hjem”, sagde han og spillede såret. ”Men det er godt at du så er her nu, skat”, smilede han og krammede hende igen.
”Jeg har savnet dig, din dumme dreng”, sagde hun lavt og strøg en hånd igennem hans hår.
”Jeg har savnet dig mere”, mumlede han og kyssede hendes pande.
Tom gav en lys fra sig bag dem ved spisebordet og smilede fjoget til dem. ”Hej Bill”, sagde han og smilede kort.
”Hvad laver du?” spurgte han og så ned på bordet, hvor papiret med sangteksten lå.
Han skyndte sig at trække papiret til sig og stammede: ”Ikke noget, Bill”.
Bill så skeptisk på ham og rystede opgivende på hovedet. ”Hvad var det?” spurgte han så Chrizza og lagde sin arm om skuldrene på hende, som han trak hende med ind igennem stuen og videre ind på hans værelse.
”Det er bare en sang, han hjælper mig med”, svarede hun og smilede til ham. Han rokkede på hovedet og lagde sig i sin seng. ”Har du ellers haft en god tur?” spurgte hun og satte sig med fronten mod ham ved siden af ham i sengen.
”Ja”, svarede han kort og smilede lidt til hende.
”Hvad er der?”
”Jeg ved godt, hvorfor mine følelser kommer tilbage igen”, svarede han lavt og bed sig i læben. Hun vendte hovedet til siden og tænkte kort, hvorefter hun så ham i øjnene igen. ”Jeg er jaloux… på Tom”. Chrizza skulle lige til at svare ham, da han afbrød: ”Jeg ville ønske, det var mig, du kunne være sammen med… men jeg ved jo inderst inde godt, det ikke bliver os igen”. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige, men sad bare og så ham i øjnene uden at røre på sig. ”Hvis du virkelig elsker ham, skal du være sammen med ham… Jeg vil ikke holde dig tilbage, skat”. Chrizza skulle til at sige noget, da han igen afbrød hende: ”Jeg ved godt, jeg sagde noget dumt dengang… men jeg har tænkt over det… Jeg vil ikke holde jer tilbage”.
”Mener du det?”
Bill nikkede diskret og smilede så. ”Men lov mig én ting…”
”Hvad?”
”Du skal være lykkelig”, smilede han og tog hendes hånd. ”Du skal være stærk”, sagde han lavt og rejste sig op i sengen. ”Lov mig, at elske ham”. Hun nikkede og smilede til ham. ”Jeg ved, I kan nå langt, hvis I virkelig tager det seriøst”.
”Åh, jeg elsker dig, Bill”, klukkede hun og krammede ham.
”Jeg elsker også dig, sunshine”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes hår. Han så hende dybt i øjnene og sagde så: ”Du skal komme til mig, hvis der er noget… Jeg kender min bror bedre, end nogen anden gør, skat”.
”Mh…”
”Lov mig, du vil gøre det”, sagde han lavt. Chrizza nikkede på hovedet og smilede. ”Har han spurgt dig?” spurgte han interesseret.
”Nej…” hun klukkede og trak på skuldrene. ”Jeg sagde, jeg var nødt til at snakke med dig først”. Bill fik store øjne og grinte. ”Jeg vil ikke tage nogen beslutninger uden dig, Bill”.
”Det har da intet med mig at gøre”, grinte han og strøg en hånd igennem hendes hår. Hun trak bare på skuldrene og sendte ham et sødt smil. ”Du skal altså ikke tænke på mig, skat. Jeg skal nok klare mig… så længe min bror og min allerbedsteste bedste veninde har det godt…”, klukkede han sødt og kærtegnene hendes kind. ”…og du bliver her”.
Tom bankede på Bills dør. De havde nu siddet derinde i godt en time, mens han havde skrevet færdig på Chrizzas sang. Han stak hovedet ind og smilede til dem begge, som de sad der i sengen og grinede; det gjorde ham glad at se, for så vidste han, der var en chance på de 95%, at ham og Chrizza kunne finde ud af noget sammen.
”Hej”, smilede han og åbnede døren helt.
”Hej, du kære broder”, grinte Bill og himlede med øjnene.
Han smilede til Chrizza. ”Mor og Gordon er lige kommet… hvis du vil sige hej til dem”.
”Jaaa!” udbrød hun og hoppede op fra sengen.
Tom grinte af hende, og hans blik fulgte hende ud af værelset, hvorefter han satte sig hen på sengen til Bill. ”Hvad så?” spurgte han og smilede skævt.
”Er du virkelig forelsket i hende?” spurgte Bill helt seriøst.
”Ja”, mumlede han troværdigt og rokkede med hovedet.
Bill sagde ikke noget til at starte med, men sad bare og så ham i øjnene. ”Jeg ved, du kan gøre hende lykkelig, Tom”, smilede han og så kort ned i sengen. ”Og jeg har snakket med hende omkring det… det er helt fint”.
”Virkelig?”
Han nikkede og trak uvidende på skuldrene. ”Hvis du lover mig, du passer på hende”, smilede han og puffede til ham. ”Jeg synes, du skulle gøre det, Tom… Jeg ved, du godt kan klare det”, klukkede han og rejste sig fra sengen.
Tom gjorde det samme og gav Bill et hurtigt kram. ”Du vil ikke fortryde det”, grinte han og smilede stort. ”Nu bliver jeg jo helt nervøs”, klukkede han lavt og trak på skuldrene.
”Det er præcis derfor, jeg stoler på, du godt kan, Tom… Du er helt anderledes med hende”. Bill så i Toms øjne og kunne ikke lade være med at smile. ”Velkommen op til overfladen, lillebror”, grinte han og puffede til hans skulder.
Til aftensmaden var der god stemning over spisebordet. Nu var de igen alle sammen samlet, og det kunne man ikke andet end smile over, for det var efterhånden over en måned siden, de sidst havde kunnet sidde samlet og alle vist deres følelser iført et stort smil på læben.
”Ej, mor…”, sagde Bill og lagde munden mod hendes øre. Han hviskede noget, og Simone vendte straks hovedet over mod Tom. Hun så på ham med et overrasket blik, hvorefter det blev blødgjort med et sødt smil.
”Hvad?” spurgte han og blev helt bekymret.
Simone grinte og smilede til Chrizza. ”Bland mig udenom”, klukkede hun og så skulende hen på Bill, der sad med det største smil på læben. Man kunne tydeligt se på ham, han hyggede sig godt og grundigt.
”Ej, hallo, Gordon”, bad Tom og søgte hjælp hos ham. ”Gider du ikke godt lige hjælpe mig her?” spurgte han og så helt fortabt ud.
Simone hviskede til Gordon, der fik det samme udtryk i hovedet. ”Kom ind i kampen, ven”, grinte han og smilede til ham.
Tom sukkede og kiggede opgivende på Chrizza, der sad overfor ham. ”Hvad har vi gjort forkert?” spurgte han og lænede sig tilbage på stolen, mens han så skulende mod Bill, men han blev bare ved med at have det store tandpasta smil på.
”Jeg er stolt af dig, søn”, klukkede Simone og smilede.
Tom så bare mærkeligt på hende og rystede på hovedet. ”Du er ved at blive skør, kvinde”, mumlede han og så ned på sin tomme tallerken, da det langsomt begyndte at gå op for ham, hvad det hele gik ud på…
I det samme kunne man høre Chrizzas mobil ringe inde fra et af værelserne af. Hun så hen på Simone, der smilede til hende. ”Gå bare ind og tag den”, sagde hun blidt, hvorefter Chrizza styrtede ud af køkkenet og ind for at tage sin mobil.
”Hvornår har du tænkt dig at spørge hende?” spurgte Bill og smilede stort til sin bror.
Han kiggede bare overlegent på ham og smilede lumsk. ”Når tiden er inde”, svarede han bare og øsede noget mere mad op på sin tallerken.
”Jeg synes, du skulle gøre det nu”, sagde Simone og smilede støttende. ”Gå ind til hende nu”.
Tom så op på Gordon. ”Hvad siger du, mand? Vil du også presse mig ud i mit livs store øjeblik, eller vil du lade mig bestemme selv?”
Han lagde en hånd på hans skulder og så rigtig pædagogisk på ham, mens han næsten ikke kunne holde masken. ”Jeg synes… du skal gøre det, når du føler dig klar til det, min dreng”, sagde han tørt og endte med at grine, hvorefter alle begyndte at grine.
”Skal jeg gøre det?” spurgte han og kunne ikke lade være med at smile. Det var jo ikke fordi, han ikke ville… Han ville jo bare ikke virke for desperat… selvom… det var han!
”Ja”, sagde Bill hurtigt og sendte ham blikket. Tom så et øjeblik i hans øjne uden at sige noget. ”Tom, gør det”, bad han roligt og smilede skævt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar