mandag, december 06, 2010

Kapitel 141

Lørdag den 23. juni 2007
Klokken er kun 14.08 dansk tid, og jeg føler allerede, det har været en lang dag. Jeg er i hvert fald utrolig udmattet og super træt. Ja, jeg har været oppe siden jeg-ved-ikke-hvornår. Hmm… 05.00 tror jeg faktisk. Gott, det var jo stadig nat! Argh. Men desuden så gør jeg det gerne igen xD Så slet var det nu heller ikke…
Flyet fra København til Manchester var rettidigt. Det er længe siden, jeg har prøvet det, må jeg godt lige indrømme. Flyet i går hjem fra Berlin var en time forsinket, men det passede nu egentlig også meget godt, for jeg var alligevel sent på den. Taxaen kom lidt for sent, Tom og jeg var lidt længe om at sige farvel, mens trafikken fra Loitsche til Berlin også var overraskende.
Årgh, Tom… *suk*. Jeg savner ham allerede :’( Jeg savner hans stemme, hans smil – i det hele taget bare ham! Jeg savner ham! Og jeg kan bare ikke vente med at ringe til ham… og Bill, når jeg er kommet til Orlando, Florida og fundet vores hus. Ih, jeg glæder mig sådan :)
Men først er der stadig 4 timer tilbage af flyveturen. Det har nu egentlig gået ok stærkt, men måske er det også fordi jeg både har sovet en ordentlig, dyb søvn plus set en super nice film med Justin Timberlake, Alpha Dog hedder den. Nøj, hvor er den egentlig barsk! WOW. Jeg kan ikke lide ham som den der bad guy type, men han gør det nu egentlig meget godt, synes jeg.

2 timer tilbage, yes! Jeg kan næsten ikke vente til vi begynder at gå ned af igen. Det er alligevel en ret lang flyvetur dertil. Hvorfor skal alt det fede ligge så langt væk fra Danmark? Årh, jeg er lidt sur nu. Haha, no no…
Det minder mig om, jeg skal til et møde med hende der pigen der. Hende den kendte fra Disney Channel – Miley Cyrus. Jeg ved stadig ikke hvorfor, David ville ikke sige det. Han sagde ikke andet end det var noget forretning mellem hendes pladeselskab og mit/vores. Gad vide om jeg bare skal være budbringer alla brevdue? xD Wondering…
Men i hvert fald glæder jeg mig ret meget til at møde hende. Hun virker til at være en ret fed person – endnu engang; hvorfor er alt det fede så langt væk fra Danmark? Jeg gider snart ikke mere…

Huset er såååå flot, virkelig! Jeg ville ønske, jeg selv boede her til dagligt, og så lige i hjertet af den smukke by. Nøj, hvor er her perfekt. Jeg har to værelser for mig selv og eget badeværelse. Ude i vores have er både en stor pool plus spa. Hvor skal jeg bare aldrig hjem her fra :) Her er simpelthen for dejligt til at forlade, men så er det nu meget heldigt, at jeg først skal hjem om tre uger. På en måde glæder jeg mig, men på den anden side… jeg elsker USA!
Btw: mit værelse… et af dem – Lilo og Stich! Nice, nice, nice :) Jeg har så valgt at sove på det andet værelse, hvor 101 dalmatinere er temaet. *suk*. Det for mig helt til at savne min egen hund, men… det her værelse var størst, det vil sige; mere plads for mig at rode på. LÆKKERT!
Vores nabo har den sødeste hund, ever! Jeg mener det, jeg elsker hende. Hanna, hedder den. Den lusker ind til os hele tiden, hver gang den kan høre os. Ih, nu får jeg virkelig lyst til at tage den med mig overalt. Den er så fin, og jeg elsker hunde.

Jeg elsker Orlando, og det er ikke første gang jeg siger det! Dog kan jeg ikke huske særlig meget for første gang jeg var her, men det har gjort stort indtryk på min familie og jeg, siden vi er kommet tilbage 12 år efter. DISNEY LAND! Yeah :) I like it here baby. I might never be going home now. Goodbye suckie Denmark and hello beautiful United States of America.

Jeg har lige snakket med Tom, alene. Nurh, han var ikke gået i seng, fordi han ventede på mit opkald. Hvor er han dejlig (L’ Sådanne ting ved ham, har jeg aldrig nogensinde lagt mærke til ham før, og desuden gør det mig ikke spor. Han har gemt alle sine gentlemen-games til mig. Og jeg kan lide det :) Haha
Han fortalte mig, hvor meget han savnede mig. Buh, hvorfor har jeg en svaghed for folk, der lukker sig op for mig. Jeg græd! Hvad sker der lige for det, altså? Men jeg var også lykkeligt over at høre hans stemme. Den varmer sådan…
Han sagde også, ham og Bill havde snakket sammen omkring alt det, der sker lige nu… Jeg bliver helt underlig indeni, når jeg tænker på det, men han fortalte, Bill havde sagt, han godt ville kunne leve med, hvis Tom og jeg havde en fremtiden sammen.
Men jeg ved det ikke? … Jeg er ikke sikker på det eller på noget overhovedet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre? På den ene side, er jeg virkelig vild med Tom. Men på den anden side, er der stadig noget ved Bill, der gør mig så super varm indeni. Jeg er ikke forelsket, men det varmer bare, når han ser mig i øjnene. Men som Simone også sagde… jeg vil altid have følelser for min første kæreste, hvilket heldigvis var Bill. Og jeg elsker ham for det, mere end noget andet (L’
Jeg har mange følelser for Tom, og jeg har en sød summen i maven, når han er hos mig. Jeg har ikke prøvet det før – med Bill var det helt anderledes. Det her virker både forkert, men alligevel også så rigtigt!
Toms løfte med han ikke ville være sammen med andre piger, mens jeg er væk, ser ud til at holde ved. Eller hvad ved jeg? Jeg blev i hvert fald overrasket, da han sagde, han ikke havde været sammen med nogen i lang tid på grund af mig.
Det gør mig både ked af det, men det får mig også til at indse, jeg har fordomme og helt forkerte tanker om ham. Jeg skylder ham en undskyldning, og jeg skylder ham mere end jeg nogensinde kunne give ham. Han fortjener kun det bedste, og jeg ved ikke, om jeg kan give ham det? …
Jeg er så forvirret! :’( Det er helt til at tude over altså. Øv!


Søndag den 1. juli 2007
Da jeg vågnede op i morges havde jeg modtaget en besked fra Tom. Jeg kunne ikke lade være med at smile over ham. Han skrev, han havde været til fest hos en af deres kammerater, hvor der havde været en masse piger omkring ham hele tiden, men han sendte dem ikke en tanke. Ih, jeg vil så gerne hjem lige nu! Jeg er sikker i mit valg nu, jeg vil have ham… for mig selv (L’
Min far har sagt, jeg godt må sende beskeder alt det jeg vil, hvis jeg lade være med at ringe hjem. Jeg forstår det nu egentlig godt, men stadig… det er en uge siden, jeg sidst hørte hans rolige stemme – jeg savner ham!


Onsdag den 4. juli
Jeg var i Disney Land i dag. Wow, hvor var det fedt. Det slår alt – alle de mange forlystelsesparker jeg nogensinde har været i. Jeg er glad for, jeg kunne få lov til at opleve det en gang til, hvor jeg så kan kunne huske det – ikke ligesom da jeg var her første gang. Det eneste jeg kan huske var, jeg kyssede Mickey Mouse på næsen. Haha :) Fedt minde alligevel…
I dag var det også dagen, hvor jeg skulle møde Miley Cyrus, og lad mig sige det sådan. Hun er utrolig venlig. Hun er både sød og sjov, slet ikke som jeg havde forventet. Altså, ikke at hun ikke var sød eller sjov, men hun overgik bare alle mine forventninger!
Da jeg skulle til at hjem igen, hvilket efterhånden var blevet rimelig sent, spurgte hun, om vi ikke kunne mødes igen, inden jeg tog hjem. WOW! Det havde jeg så heller ikke lige regnet med, men selvfølgelig! JA! JA! JA :)
Så om præcis en uge ser jeg hende igen. Og jeg glæder mig, for hun er virkelig et livstykke. Holder allerede af hende, som om jeg har kendt hende i længere tid. I dag blev jeg gode veninder med en pige, jeg vil være stolt af resten af mit liv (L’


Søndag den 8. juli 2007
I dag blev jeg genkendt af en tysk familie fra München. Det var utrolig underligt, men alligevel virkelig fedt. Jeg er aldrig prøvet at blive genkendt uden at være sammen med en eller anden kendt person. Er jeg virkelig så kendt, at folk vil have noget med mig at gøre? Wow, tænker jeg bare… Er jeg overhovedet parat til det?


Onsdag den 11. juli 2007
Endnu en fed dag med Miley. Hun viste mig sit hus og sin familie. Det er ikke kun hende, der er super venlig, det er hele hendes familie. Hvilken stor familie hun egentlig har… for ikke at snakke om deres hus; der er ikke det, de mangler der :)
Vi tog på cafe for at spise frokost. Paparazzier overalt! Godt, jeg vil ikke være ligeså kendt som hende. Jeg vil ikke kunne klare at have paparazzier over mig hele tiden. De kunne dårlig nok lade os være, men hun lærte mig et par tricks; bare tal med dem og lad dem tage et par billeder, så forholder de sig i ro. Og det hjalp faktisk. Geni! Eller måske bare rutineret?...
Hun spurgte mig ind til kærligheden… jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre? Jeg tror, hun kunne se panikken i mine øjne i et kort øjeblik, hvorefter hun formulerede sine spørgsmål på en lidt anderledes måde. Det fik mig til at indse nogle ting, som jeg egentlig aldrig havde tænkt på før…
Nu er jeg usikker igen. Bill og jeg har ingen fremtid sammen, det er slået fast, selvom jeg stadig elsker ham, bliver jeg nødt til at ”knuse hans hjerte”… endnu engang. Men om Tom er den rette for mig? – jeg ved det stadig ikke.
Hvordan han mon ville reagere, hvis jeg valgte ikke at være sammen med ham?... jeg tør slet ikke tænke på det.


Lørdag den 14. juli 2007
DANMARK, I LOVE YOU!

Ingen kommentarer: