lørdag, december 04, 2010

Kapitel 140

”Er du så ellers klar til at tage af sted?” spurgte David og fulgte hende ned til taxaen, der holdt udenfor hotellet og ventede på hende.
”Tjo… Min kuffert er pakket, men jeg er ikke selv klar til at tage af sted endnu”, svarede hun og smilede uskyldigt til ham. ”Jeg har ikke rigtig opfanget, det allerede er i morgen tidlig, jeg tager af sted”.
Han grinte og åbnede døren til taxaen. ”Jeg håber, du får en rigtig god tur, Chrizza. Og så må du hilse mange gange derovre”.
”Det skal jeg nok”, smilede hun stort og gav ham et længere kram.
”Pas godt på dig selv, min pige”, sagde han lavt og slap grebet om hende, så hun kunne komme af sted videre til Loitsche.
”I lige måde, David”, og han lukkede døren efter hende igen.

Chrizza åbnede forsigtigt hoveddøren og kiggede sig omkring. Der lød ikke som om, der var nogen i huset, men alligevel lød der en blød musik inde fra stuen, så der måtte jo være nogen hjemme, tænkte hun og lukkede døren efter sig. Og desuden var hoveddøren heller ikke låst, hvilket nok var det sidste, de ville glemme gøre, hvis de ikke var hjemme.
Hun trådte ind i stuen, men der var heller ingen. Døren til haven stod åbent, mens den lune sommerluft blæste blidt ind imod hende. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre? Hvor var Bill? Og hvor var Tom? Hun vidste godt, Simone og Gordon ikke ville være hjemme endnu, da klokken kun var 2 om eftermiddagen.
Chrizza gik hen til terrassedøren og så ud over haven, men der var ikke nogen derude, så hun gik langsomt ind mod drengenes gang, hvor hun håbede på, i hvert fald bare én af dem var hjemme, sådan så hun ikke var helt alene ”i et fremmed hus”…
Hun åbnede døren ind til Bills værelse. Hun så hvordan alt var forandret fra sidste gang, hun havde været derinde. Alle de billeder, han havde haft fremme, var væk. Alle sammen. Endda også det billede af Bill og Tom fra ferien på Mallorca, hvor Chrizza var blevet revet af. Hun kunne dårligt kende værelset igen.
Hun sukkede dybt og lukkede døren ind til værelset igen. Måske Tom var inde på sit værelse, tænkte hun og åbnede døren ind til hans værelse. Hun smilede, da hun kunne se det tøj, han havde haft på om morgenen, ligge på sengen. Men hvor var han henne, var hendes næste spørgsmål så…
Hun trådte ud af hans værelse igen og blev mødt af noget af et chok, da hun drejede hovedet mod venstre. ”Wow”, udbrød hun skræmt og begyndte at grine.
”Hvem er dog den smukke pige, der bevæger sig indenfor mit hus”, grinte Tom sødt og gik langsomt ned mod hende.
”Jeg kunne ikke finde nogen”, sukkede hun og så uskyldigt på op ham med sine bedste hundeøjne, som han lagde sine arme omkring hende.
Han kyssede hende på panden og smilede. ”Jeg var lige i bad”, svarede han lavt og blinkede til hende.
”Ja, det kan jeg se”, klukkede hun sødt og kiggede på hans bare overkrop.
”Kan du lide det?” grinte han fjoget og trak hende med ind på sit værelse. ”Tak for i nat”, smilede han og slap hendes hånd, da hun smed sig ned i hans seng.
”Selv tak”, mumlede hun, mens hun vendte sig om på siden og kiggede smilende op på ham, som han stod med sit håndklæde rundt om livet og fandt noget tøj i sit skab.
Tom vendte sig skulende om og kneb sine øjne lidt sammen, da han fik øjenkontakt med hende. ”Altså, du ved godt, jeg ikke har noget underbukser på, ikke?” klukkede han og blinkede til hende.
”Mh…”, mumlede hun bare og vrængede ironisk på næsen.
Han rystede på hovedet over hende og smed sin bluse i hendes retning og ramte hende lige i hovedet. ”Noget for noget, skat”, grinte han og trak på skuldrene.
”En anden gang… måske”, klukkede hun og holdt T-shirten over sine øjne, så hun ikke kunne se ham.
Der var stille i et minuts tid, mens Tom fik smidt sit håndklæde og skiftet. Chrizza lå bare helt stille i hans seng og havde vendt sig om på ryggen, stadig liggende med hans T-shirt over hovedet.
Tom listede stille hen til hende og satte sig forsigtigt på hendes ryg. ”Bøh”, hviskede han mod hendes øre og grinte blidt. Han fjernede sin T-shirt fa hendes hoved og smilede til hende. ”Hej smukke dukke”, mumlede han og smed sig ned ved siden af hende i sengen.
”Hvor er alle henne?” spurgte hun og så ham i øjnene.
”Bill er hos Andreas”, svarede han lavt og trak hende oven på sig, så han sad overskrævs på ham. Han smilede sødt til hende og trak hende helt ned, så han kunne kysse hende. ”Har du savnet mig?” spurgte han og kyssede hende igen.
”Forfærdelig meget”, klukkede hun og rystede på hovedet over ham. ”Vi har været væk fra hinanden i hvad?... 6 timer”.
”6 timer betyder meget når man allermest ønsker at ligge her sammen med dig”, svarede han lavt og kyssede hende igen.
”Stop”, bad hun roligt og gjorde afstanden mellem dem lidt større og rejste sig fra ham. ”Jeg tror, vi skal stoppe nu”, smilede hun skævt, hvorefter hun smed T-shirten ned i hovedet på ham.
”Come on, skat”, grinte han og fik også smidt sine bukser hen mod sig. Han rejste sig fra sengen og trak hurtigt i dem, hvorefter han skyndte sig hen til hende og lagde sine arme omkring hende bagfra. ”Jeg nyder dig virkelig”, grinte han blidt.
”Ja, det kan jeg godt mærke”, svarede hun og knugede sit hoved mod hans.
Tom vendte hende om og så hende i øjnene. ”Jeg har ikke haft sex i en måned”, sagde han lavt uden at slippe øjenkontakten med hende.
”På grund af mig?”

”Tom, går du ikke med over til Andreas?” spurgte hun pludselig, da de lå ude i haven og hyggede i hinandens nærvær. Han så underligt på hende og svarede ikke lige med det samme, som hun havde håbet på, han ville gøre. ”Kom nu”, bad hun lavt og trak underlæben ud.
”Skal vi ikke bare være os to lidt længere?” spurgte han tøvende.
Hun smilede til ham og lagde sin hånd mod hans kind. ”Du behøver ikke at tage med”, svarede hun og tilføjede med en blid stemme: ”Men jeg så nu helst, du gjorde”.
Tom sukkede dybt og lagde sig om på ryggen. ”Vil du ikke være sammen med mig? Eller hvordan skal jeg forstå det?”
”Hvorfor er du nu sådan?” spurgte hun skuffet og satte sig op. Hun så ned på ham og fik øjenkontakt med ham.
”Jeg ved det ikke? Undskyld skat”, sukkede han og rakte ud efter hendes hånd. ”Jeg er bare ked af, du skal væk… tror jeg”. Chrizza lænede sig over ham og smilede sødt ned til ham. ”Skal vi gå derover?” spurgte han og sendte en et smil.
”Har du lyst?” Han nikkede og kyssede hende. ”Så kom med, kom med”, klukkede hun og rejste sig hurtigt op.

”Halo, hallo, hallo, hallo”, klukkede Chrizza, da hun trådte ud i Andreas’ have, hvor ham og Bill sad ude i solen og snakkede.
”Chrizza”, udbrød han overrasket og rejste sig for at give hende et stort kram.
”Hej…” grinte hun.
”Det var jo ikke meningen, jeg skulle se dig før i aften”, smilede han og slap grebet omkring hende. ”Er du alene?” spurgte han og lagde armen omkring hendes liv.
Hun rystede på hovedet og så hen på Bill, der sad med et tomt blik i ansigtet. ”Tom kommer lige om lidt”, svarede hun og gik hen til Bill. ”Hej basse”, smilede hun og kyssede hans kind.
”Hej”, mumlede han og smilede skævt til hende.
”Slå dig ned ved siden af Bill, hvis du føler for det”, sagde Andreas. ”Vil du ikke have noget at drikke?”
”Jo tak”, svarede hun.
”Så går jeg lige ind og henter noget”, og han smuttede hurtigt ind i huset.
Chrizza satte sig ned ved siden af Bill og rakte ud efter hans hånd. Hun holdt den tæt mod sin, mens hun bare så op på ham. Han så ned på hende og smilede lidt, men det var ikke overbevisende. ”Hvad er der med dig?” spurgte hun og fjernede hans solbriller, så hun kunne se ham i øjnene.
Han trak på skuldrene og vrængede på næsen. ”Det hele er så svært at forholde sig til”, mumlede han lavt og så ned i sit skød. Hun rokkede på hovedet og vidste ikke, hvad hun skulle svare. ”Elsker du ham?” spurgte han og så hende dybt i øjnene.
”Bill, jeg vil ikke snakke om det nu, ok…”, bad hun roligt. ”Du skal ikke være ked af det, vel. Jeg lover dig, jeg vil ikke holde noget hemmeligt for dig mere. Jeg lover det… men jeg ved ærlig talt ikke, hvor jeg står lige nu”.
”Men hvad så?”
Hun trak på skuldrene. ”Jeg har aftalt med ham, jeg finder ud af noget, når jeg er kommet hjem fra ferien igen. Så kan jeg også prøve at få det hele lidt på afstand for en lille stund”, svarede hun og så ham stadig i øjnene. ”Skat, vil du ikke godt love mig ikke at være sur”, bad hun og lagde sin anden hånd mod hans kind.
”Jeg er ikke sur”, svarede han lavt. ”Jeg har det bare underligt med det”.
Hun smilede bekymret til ham. ”Lad være med det. Jeg tager den stilling, jeg føler er den bedste”.
”Lover du det?”
”Ja”, smilede hun sødt og kyssede ham hurtigt, hvorefter hun satte hans solbriller på plads igen. ”Bare husk på, jeg elsker dig”, hviskede hun og fjernede sin hånd fra hans kind igen.

”Chrizza?” spurgte Tom, da han svingede hovedet ind i stuen. Hun så om på ham og smilede. ”Må jeg ikke lige snakke med dig?” Hun nikkede og rejste sig fra sofaen. ”Det tager kun få minutter”, tilføjede han og sendte hende et lille smil.
”Hvad så, basse?” spurgte hun og smilede til ham, mens han lagde sin hånd mod hendes lænd.
”Jeg vil bare godt lige spørge dig om noget”, svarede han og lukkede døren efter dem ind til sit værelse. Hun rokkede med hovedet og stoppede op inde på værelset. ”Kom…” sagde han blidt og rakte ud efter hendes ene hånd.
”Du er ikke dig selv”, mumlede hun bekymret og satte sig på hans skød med fronten mod ham, som han satte sig op i sengen og lænede sig op af sengegæret.
Tom rystede på hovedet og trak på skuldrene. ”Jeg kan ikke lide tanken om, jeg ikke ser der i en måned, smukke”, sagde han hæst og så hende dybt i øjnene. Chrizza rokkede diskret med hovedet og vådtede sine læber med tungespidsen. ”Går det dig slet ikke på?” spurgte han og lod sin ene hånd nusse hendes hår med nogle blide berøringer.
”Jo, men jeg tror, jeg ser det på en anden måde, Tom”, indrømmede hun og så usikkert på ham.
”Hvad mener du?”
Hun trak på det og rynkede på panden. ”En måned væk fra både dig og Bill … væk fra alt det, jeg er vant til… det er ikke så dårligt, som det lyder, Tom. Jeg står overfor nogle valg, jeg ikke kan finde hoved og hale i lige nu, og noget afstand fra det… fysisk… ville nok ikke være så dårligt igen”. Tom nikkede med hovedet og så tænkende ud. ”Du kan godt forstå mig, ikke?”
”Jo”, svarede han og lod begge sine hænder tage fat i hendes. ”Hvis det bare slet ikke var sådan her, ville det være meget bedre”, mumlede han og så ned på deres hænder, hvor han fint flettede sine fingre ind i hendes.
”Måske er det alligevel godt?” indskød hun og trak på skuldrene.
”Jeg ved det ikke…”, mumlede han bare og så hende i øjnene.
Hun sendte ham et lille smil. ”Hvad tænker du på?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå.
”Der var bare godt noget, jeg gerne ville spørge dig om… men det er lidt lige meget nu”.
”Nej, der er ikke noget, der er lige meget, Tom”, smilede hun skævt og lagde sin pande mod hans. Han nikkede og fnes, hvorefter han pressede sine læber mod hendes i flere små, blide kys – direkte fra hjertet.
”Jeg ved, hvad du vil svare, skat”, hviskede han og kyssede hende blidt igen.
”Spørg mig om en måned”, hviskede hun og gjorde afstanden mellem deres hoveder større. Tom nikkede bare og smilede et sødt smil, som hun med glæde gengældte.

Det var gået hen og blevet aften, solen var ved at gå ned over den tyske by, og det var blevet tid til, at Chrizza skulle vende snuden mod Danmark igen, så hun kunne komme på en ordentlig ferie til landet over dem alle.
”Nu må du love mig, at passe på dig selv, lille skat”, sagde Gordon sødt og krammede hende tæt ind til sig.
”Det skal jeg nok”, svarede hun og smilede til ham. ”Og i lige måde”, klukkede hun og vendte sig om mod Simone, der stod bag hende med et lille smil på læben.
Hun rakte ud efter hende og gav hende et længere kram, uden at sige noget. Hun slap hende igen og lagde sine hænder mod hendes kinder. ”Hils din familie, skat”, sagde hun lavt og gav hende et kys på panden.
”Det skal jeg nok gøre”. Hun sukkede dybt og sendte hurtigt blikket mod venstre, hvor Bill stod lænet op af væggen.
”Vi skal nok lade jer være i fred”, sagde Gordon og trak Simone med sig ud i køkkenet, hvor de lukkede døren efter sig, så de kunne være i fred.
”Bill”, sagde hun lavt og stillede sig helt op af ham. Hun så ham i øjnene og fik det helt dårligt.
”Det er bare ikke fair”, hviskede han og bed sig i læben. Chrizza lod sin hånd glide igennem hans hår, mens hun så ned ad ham. ”Jeg kommer sådan til at savne dig, skat”, gispede han og trak hende ind til sig i et langt kram.
”Jeg vil også savne dig, skat”, hviskede hun mod hans øre, hvorefter hun knugede sit ansigt mod hans varme hals, hvori hun kunne høre hans puls, der efterhånden var begyndt at stige ret så meget.
”Du lover mig, du skriver, ikke?” spurgte han og så hende dybt i øjnene, mens hans pande lå mod hende. Hun smilede og nikkede svarende. Bill sendte hende et smil og kyssede hende hurtigt på munden. ”Tænk dig godt om”, hviskede han og krammede hende en sidste gang.
”Jeg lover det”, sagde hun og tog i dørhåndtaget. ”Vi ses, min dejlige dreng”, klukkede hun og smilede til ham.
”Vi ses, sunshine. Hils derovre”, svarede han.
Chrizza nikkede og åbnede hoveddøren. ”Elsker dig, Bill”, smilede hun og vinkede til ham, som han åbnede døren ind til køkkenet.
”Elsker dig, skat”, smilede han og lukkede døren efter sig.
Hun gik ud på trappen, hvor Tom sad og hang. ”Hey sexy”, hviskede hun i hans øre, og satte sig ned ved siden af ham på trappen.
”Hvornår bliver du hentet?” spurgte han og så hende ikke i øjnene.
”Om 2 minutter”, svarede hun kort og lagde sin hånd i hans. ”Tom, vil du ikke godt love mig en eneste ting?” spurgte hun og fangede øjenkontakt. ”Du skal ikke sætte dig selv på standby, mens jeg er væk… Gør som du gjorde, før du mødte mig”.
Tom rystede på hovedet og så ned i jorden. ”Det kan jeg jo ikke”, sukkede han hæst.
”Du kan, hvis du godt selv vil”.
Han så hende i øjnene igen og sagde: ”Jeg vil være sammen med dig, men det kan jeg ikke”. Chrizza lagde sit hoved på hans skulder og nussede hans hånd blidt. ”Hvad hvis du ikke savner mig?” spurgte han forsigtigt. ”Hvad hvis du slet ikke mærker, jeg er væk?” Hun så undrende på ham og rystede opgivende på hovedet. ”Hvad?”
”Tom, helt ærligt. Tror du, jeg vil kunne glemme dig?” Han svarede ikke men fortsatte bare med at se hende i øjnene. ”Jeg savner dig jo allerede nu”, sagde hun lavt. ”Jeg savner den Tom, der kunne få mig til at grine, og ham der ikke var bleg for at gøre noget uventet”. Tom så væk fra hende og sukkede. ”Du er en helt anden nu, og det er ikke ham, jeg vil have”. Pause. ”Jeg vil have den anden. Det er ham jeg har følelser for”, hviskede hun.
Tom så hende kort i øjnene, og pressede derefter sine læber mod hendes i et længere kys. ”Jeg vil aldrig lade dig gå fra mig”, hviskede han og kyssede hende igen.
”Det ved jeg”, svarede hun lavt og rejste sig fra trappen. ”Men jeg bliver nødt til at forlade dig nu, skat”, sagde hun og trak ham op til sig.
”Dobbeltmoralsk”, klukkede han og lagde sin arm rundt om ryggen på hende.
Hun så overrasket på ham og smilede. ”Så har vi ham tilbage”, grinte hun. ”Jeg har savnet dig”, hviskede hun og kyssede hans kind, mens de gik ud til gaden.
Tom grinte bare og følte sig egentlig lettet over, hun havde indrømmet overfor ham, at hun havde følelser for ham. ”Vil du gerne høre det nu? Eller skal jeg også vente en måned med at sige det?” spurgte han og stillede sig foran hende, da de stod ude ved gaden, hvor man kunne se taxaen trille roligt ned ad gaden.
”Vil det forandre noget?” spurgte hun og så ham dybt i øjnene, mens hun slyngede sine arme omkring hans hals.
”Måske”, fnes han lidt genert og kunne ikke lade være med at kigge i hendes øjne, han nu var blevet så vant til at se i hele tiden; nogle øjne der kunne få ham til at føle tryghed og varme – de flotteste blå øjne. Han kyssede hende blidt og smilte så lidt. ”Jeg elsker dig”, hviskede han.

Ingen kommentarer: