Jeg ved ikke helt, hvad det var, der fik mig overtalt, men vi endte i hvert fald med at sætte os til at se Zimmer 483 Documantary. Det var sjovt at se sådan en gammel dvd, og et var endnu sjovere at høre på Chrizzas søde udbrud, hver gang der skete noget – eller rettere hver gang jeg kom frem på skærmen. Hvis jeg kunne havde jeg taget hende med tilbage i tiden, så hun kunne møde ”mit gamle jeg”, for jeg tror, hun ville kunne lide ”den gamle Bill”.
Vi hyggede lidt i sofaen, og jeg kunne ikke andet end nyde tiden, jeg havde tilbage sammen med hende. Der ville forhåbentlig ikke gå så lang tid igen, før vi skulle ses, men når jeg tænkte over det; så ville blot en enkelt dag uden hende synes som meget lang tid, når først jeg havde forelsket mig i hende.
Lige meget hvor meget jeg følte for at tage op til hende og fejre hendes sidste eksamen sammen med hende og hendes familie, så vidste jeg også, at det ville være en dum idé. Jeg vidste, at vi nok allerede nu var lidt i problem. Rettelse: jeg var i problemer, og jeg burde slet ikke have været sådan over hende, da vi havde været ude – jeg kunne bare ikke lade være.
Chrizza vidste godt, hvad jeg tænkte, og hun vidste også godt, at det ikke var noget, hun skulle rode sig ind i. Det var mig og mine egne tanker, der bestemte lige nu. Og som det så ud lige nu, så måtte jeg tage ud i lufthavnen og sige farvel til hende, og jeg måtte prøve at undvære hende i en hel uge.
Jeg sukkede og lagde mit hoved hvile mod hendes nakke. ”Hvad er der?”, spurgte hun forsigtigt, som hun sad mellem mine ben med mine arme omkring sig. Hun vendte forsigtigt hovedet mod mig, og vi fik øjenkontakt. ”Hvad er der galt?”, spurgte hun blidt og nussede min arm.
”Jeg kan ikke komme op til dig”, sagde jeg lavt.
Hun rokkede med hovedet og blev ved med at se mig i øjnene. ”Det er ok, Bill”.
”Jeg ved godt, du er skuffet, skat, og det er også helt fint… men jeg tror bare ikke, det er smart”, prøvede jeg at forsvare mig selv. ”Jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, men det duer ikke, hvis vi skal være sammen i Danmark”.
”Ok…”.
”Vi kan være sammen altid… i Tyskland. Det er her, jeg hører til, og det er her, jeg burde være. Jeg burde ikke gå rundt nede på gaden og kramme og nusse med dig, når jeg udmærket godt ved, at der er folk, der sladrer og tager billeder af os”. Hun så skuffet på mig og sank en klump. ”Det var jo slet ikke meningen, vel?”.
”Nej”, hviskede hun og vendte hovedet fra mig igen, så jeg så ind i hendes baghoved.
”Chrizza”, halv-hviskede jeg mod hendes øre og lod mine hænder glide ned af hendes arme.
”Nej… Bill, det er fint nok. Jeg forstår godt, hvorfor du ikke kan komme til Danmark. Men du skal ikke sige, at du fortryder det vi lavede i går”. Hun rejste sig fra sofaen og vendte sig mod mig. ”Det kan godt være, at du fortryder det, fordi vi nu er over det hele, og du vil nok også have svært ved at fortælle alle, at det bare var en sommer flirt…”.
Jeg rynkede på panden. ”En sommer flirt?”.
”For tre timer siden fik du mig til at overveje om jeg virkelig skulle tage chancen og flytte herned til dig for at starte helt forfra.. sammen med dig… Men nu får du mig virkelig også til at overveje, om jeg bare skal pakke alle mine ting sammen og tage tilbage til mit hotel med det samme”.
”Nej”, skyndte jeg mig at sige og rejste sig. Jeg rakte ud efter hendes hånd, men hun tog den til sig igen. ”Chrizza, please… lad nu være”, bad jeg roligt og blev dog en smule ked af det, hun stod og sagde til mig. ”Jeg er ked af det, men hvad du tror, er ikke sandt”. Hun så skeptisk på mig. ”Jeg vil rigtig gerne have et forhold og en fremtid sammen med dig; jeg vil flytte sammen med dig og være ved din side så meget, som jeg overhovedet kan. Jeg vil elske dig”, jeg stillede mig tæt op mod hende og lagde mine arme omkring hende, mens jeg fortsatte i samme dur: ”Jeg vil fortælle vores fans, at du betyder alverden for mig, og at de ikke skal være efter dig, for så længe du er min pige, så skal de ikke røre dig…”, pause. ”Jeg vil fortælle alle, jeg kender, at jeg elsker dig”, hviskede jeg. Jeg kyssede hendes tinding og så hende i øjnene. ”Det her er ikke en sommer flirt, skat. Jeg holder virkelig meget af dig, og hvis jeg vidste, det ikke ville få mig ud i flere problemer, så ville jeg også være hos dig på onsdag”.
Hun nikkede. ”Undskyld”, pep hun og knugede sig ind mod mig.
”Åhh… du skal ikke undskylde, skat”, hviskede jeg roligt. ”Jeg holder utrolig meget af dig, Chrizza, og jeg vil ikke lade noget eller nogen ændre på det. Jeg vil bare ikke kunne tage til Danmark sådan uden lige. Jeg håber, du kan forstå”.
Hun så mig i øjnene og nikkede. ”Det forstår jeg godt”, sagde hun lavt og så ned.
”Kig på mig, skat”, bad jeg roligt, men hun gjorde intet. Jeg lagde en hånd under hendes hage og løftede den op. Vi fik øjenkontakt, og jeg sendte hende et lille smil. ”Jeg bliver ved med at sige, at jeg holder af dig… men du siger intet”.
Hun var stille et øjeblik, og det gjorde mig en smule nervøs. ”Jeg holder også af dig, Bill”, hviskede hun og lagde sine arme omkring min hals. ”Jeg holder også utrolig meget af dig”. Hun kyssede mig blidt, og jeg mærkede den boblende fornemmelse i maven igen.
”Kom her, skat”, sagde jeg roligt og tog hendes hænder i mine. Jeg så hende i øjnene og satte mig tilbage i sofaen igen. ”Sæt dig her sammen med mig”, bad jeg og fik hende ned ved siden af mig igen. Jeg lagde mine arme omkring hende og knugede hende tæt mod mig. ”Er der noget, vi skal snakke om, før du tager hjem?”, spurgte jeg forsigtigt.
Hun så mig i øjnene og trak lidt på det. ”Det er der nok”, mumlede hun.
”Hvilket?”, men hun flakkede med blikket og så væk. ”Hvad er der?”
”Det ved jeg ikke?”, fnes hun nervøst og så tilbage på mig igen. Jeg fik øjenkontakt, og jeg gav hende et lille klem. Hendes smil blev til en lige streg på hendes læber, som hun ærligt sagde: ”Jeg tror ikke, jeg kan fortælle mine forældre omkring os”.
Jeg rynkede på panden og forstod ikke helt. ”Hvorfor ikke?”
”Jeg har aldrig fortalt mine forældre omkring drenge og sådan”.
Jeg nikkede roligt og lod min ene hånd glide igennem hendes hår. ”Har der været mange drenge før mig?”. Hun så mig i øjnene, og jeg havde ret svært ved at læse hende. ”Hvor mange?”, spurgte jeg endelig med et lille smil på læben.
”Hmm…”, mumlede hun bare uden at svare.
”18 år, 11 år i folkeskole og 3 år i gymnasium”, sagde jeg og tænkte mig lidt om. Jeg vidste, hvad jeg håbede på, men jeg blev nødt til at gætte lidt højere. ”5 drenge på 14 år?”, spurgte jeg og mit smil forblev på læben, mens jeg blev ved med at se hende direkte i øjnene.
Det var lidt som om, hun slet ikke blinkede, som hun rystede diskret på hovedet. ”Nej”.
”Højere eller lavere?”.
”Lavere…”.
Jeg rokkede med hovedet og bevægede min mund i nogle små bevægelser. Kunne det være 3 drenge, tænkte jeg lidt for mig selv. 3 drenge var også det, som jeg havde håbet på lige fra starten af, men kunne det være sandt?
”3?”, men hun rystede igen diskret på hovedet uden at tage blikket fra mit. ”Hmm… jeg har lidt på fornemmelsen, at du vil overraske mig lige om lidt”, fnes jeg roligt. Jeg gav hende et lille klem og sad bare i et øjeblik og så hende i øjnene. ”2?”, men hun sad helt stille, så jeg tog et som et nej. ”1 dreng?”, spurgte jeg derefter meget overrasket, selvom jeg dog prøvede at være lidt diskret.
”Han var mig utro”, halvhviskede hun, og jeg kunne mærke, at hendes hjerte begyndte at banke lidt hurtigere. Hun var nervøs og bekvemt ved situationen, og jeg lagde mine arme tæt omkring hende igen og nussede hendes arme blidt, så hun kunne slappe lidt mere af.
Vi sad sådan i nogle minutter, og jeg fortræd egentlig ikke, at jeg havde bragt det på banen. Dog kunne jeg alligevel ikke lade være med at få en smule dårlig samvittighed over at have bragt hende i sådan en situationen. Men på denne her måde, så kunne eg også lære hende bedre at kende; både lære om hendes fortid og om hende.
”Vil du tale om det, skat?”, spurgte jeg forsigtigt og fik igen øjnekontakt med hende.
Hun sank en klump. ”Jeg troede, han var forelsket i mig”, mumlede hun. ”Jeg havde aldrig prøvet at føle sådanne for en dreng før… og jeg vidste ikke, hvad der var rigtig eller forkert”. Jeg rokkede med hovedet og fortsatte med at nusse hende blidt. ”Det var min første forelskede”.
”Hvor gammel var du?”.
”14 år, mener jeg”.
Jeg nikkede og sendte hende et lille smil. ”Hvad skete der?”.
”Jeg havde en bedste veninde… Sofie. Hun var ikke godt selskab for mig, sagde mine forældre, men jeg ville ikke høre på dem, for jeg syntes jo, hun var sød mod mig. Men på det tidspunkt vidste jeg ikke, at hun brugte mig til alt muligt. Jeg kom ud i så mange problemer, men jeg ville bare ikke indrømme over for mig selv, at det var på grund af hende”.
”Nej, selvfølgelig ikke…”.
”Jonas var vel 2 år ældre end mig og var en af Sofies venner. Han behandlede mig godt, og jeg kunne stole på ham… eller det troede jeg. Men da vi havde været kærester i 3 måneder og stadig ikke havde været i seng sammen, prøvede han at få mg overtalt, men jeg ville ikke”. Hun sukkede dybt og så mig endelig i øjnene igen i et kort øjeblik, hvorefter hun så væk igen. ”Jeg snakkede med Sofie omkring det, og hun sagde, at jeg skulle give ham, hvad han ville, ellers ville han gå fra mig, og det ønskede jeg jo heller ikke, så jeg tog mig endelig sammen til at gøre noget. Men på selve dagen fandt jeg ud af, at Sofie og Jonas skjulte noget for mig, og jeg tog dem i at have sex… i min seng”.
”Nej”, udbrød jeg lavt og væmmedes mig. Hun så mig i øjnene og sagde ingenting. ”Og du har ikke haft noget med nogen siden?”, spurgte jeg forsigtigt og lagde min hånd mod hendes kind, som jeg kærtegnede blidt. Hun rystede diskret på hovedet og lagde sin egen hånd oven på mig og tog den væk. Hun tog min hånd i sin og så ned på dem. ”Hvad er der?”, spurgte jeg næsten hviskende mod hendes tinding.
Hun så tilbage på mig igen. ”Du er den første, jeg har stolet på siden”.
Jeg søgte efter hendes læber og kyssede hende blidt. ”Du kan stole på mig, skat”. Jeg så hende dybt i øjnene, og jeg mærkede hendes læber mod mine igen. ”Jeg er ikke ligesom ham… jeg vil ikke presse dig ud i noget… og desuden har jeg også fået den bedste sex, jeg nogensinde kunne ønske mig, skat”. Jeg blinkede til hende og kyssede hende kort.
”Jeg er lykkelig over, jeg har mødt dig, Bill”, sagde hun ærligt.
Jeg nikkede roligt og sagde ingenting til det. Hun vidste godt, hvor lykkelig jeg var over endelig at have mødt hende. Der var stille et øjeblik, før jeg spurgte: ”Jeg fortalte dig, hvorfor jeg ville have en som dig… så… hvorfor lige mig?”.
”Fordi du er, som du er. Du er så åben, og du er så sød”. Pause. ”Du var venlig mod mig og tilbød mig alt muligt, jeg aldrig havde regnet med, selvom du ikke engang vidste mit navn”. Jeg smilede og tænkte tilbage på den første gang, jeg så hende. ”Du er et godt menneske, skat. Og så ser du godt ud”, fnes hun.
”Følte du nogen anderledes, efter jeg havde vist dig værelset derinde?”, spurgte jeg forsigtigt, og jeg var sikker på, hun kunne høre på mig, at jeg var en smule nervøs og bekymret over, hvad hun ville svare; jeg ønskede ikke en, der skulle udnytte min succes. Men jeg kunne heller ikke forestille mig, Chrizza var sådanne.
”Ja”.
Jeg troede mit hjerte sprang et slag over, og jeg kunne mærke mine hænder blive en smule varme. Hvad skulle det betyde? Jeg blev ved med at se hende i øjnene uden at sige noget, og jeg kunne se og mærke på hende, at hun godt vidste, hvordan jeg havde det lige nu.
”Hv… hvad var anderledes?”
Et øjebliks stilhed, og hun svarede: ”Jeg begyndte at tænke, at jeg ikke hørte til hos dig, og jeg skulle finde vejen ud lige med det samme”. Hun så mig direkte i øjnene. ”Din verden skræmmer mig en smule, Bill. Jeg er ked af det, men det gør den”. Jeg nikkede og klemte hendes hånd tæt. ”Jeg var ikke sikker på, om jeg kunne klare det, og jeg er stadig ikke sikker”.
”Jeg vil være hos dig, Chrizza. Der er intet at være bange for”.
Hun smilede halvt. ”Men der vil stadig være så mange piger efter mig”.
”Vores fans er ikke, som du tror”, prøvede jeg, men det virkede ikke. ”Jeg ved godt, der vil være nogle, der er imod vores forhold”, jeg trak på skuldrene. ”Hvis de ikke ønsker mig lykkelig, så tror jeg ikke, jeg vil kalde dem ægte fans. Jeg har ikke været så lykkelig i rigtig lang tid, og jeg vil ikke lade mine fans ødelægge det”. Jeg rykkede mit ansigt tæt mod hendes, og vores læber mødtes. ”Jeg holder så utrolig meget af dig, Chrizza. Og jeg er sikker på vores fans vil kunne lide dig… for du er et vidunderligt menneske”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar