Kapitel 230

… ”Ja… ja, du er pigen i mit liv, Chrizza. Jeg elsker dig stadig ligeså meget, som den dag jeg mødte dig første gang. Jeg har aldrig elsket en pige så højt, som jeg elsker dig. Virkelig. Jeg ved godt, jeg ikke burde sig det, men det passer. Og jeg ved, at du også har følelser for mig”.

”Hvordan ved du det?”, spurgte hun langsomt.

”Jeg kan mærke det, når vi er sammen. Jeg kan se det i dine øjne, og dit hjerte banker hurtigere, når jeg kommer helt tæt på dig. Jeg har aldrig stoppet med at elske dig. Og du har aldrig stoppet med at elske mig… vel?”.

Hun rystede diskret på hovedet og så ned i sit skød. ”Nej”.

”Jeg elsker dig så højt, Chrizza”, hviskede han og kyssede hendes hår. ”Jeg elsker dig så højt, og jeg tænker på dig hver evig eneste dag. Hver gang jeg ser dig lykkelig og siddende sammen med Tom… så tænker jeg… det kunne have været mig”.

”Bill, lad være”, bad hun hviskende, men han blev tydeligvis ved:

”Hver eneste aften når jeg ligger alene i min seng”. Hun så op. ”Jeg prøver at lade være med at tænke over det, skat, men du er i mine tanker hele tiden”. Pause. ”Men… hvis du virkelig elsker mig… hvorfor er vi så ikke sammen?”

Hun rystede på hovedet. ”Vi kan ikke være sammen, Bill”, hviskede hun. Der var intet svar, men hans hånd forblev i hendes. ”Vi kan ikke være sammen”, gentog hun, mens hun så ham i øjnene. ”Jeg elsker Tom, selvom han opfører sig som en idiot”. Pause. ”Jeg elsker dig rigtig højt, Bill, og det vil jeg også altid gøre, men jeg kan ikke være sammen med dig. Jeg kan ikke være sammen med dig igen. Jeg vil ikke have vores venskab bliver ødelagt på grund af det”. Pause. ”Jeg er ked af det, Bill, men jeg kan ikke…”.

De sad i et godt stykke tid bare og så ind i hinandens øjne, indtil der blev banket hårdt på døren. Det gav et sæt i dem begge, da de høre bankene og Toms stemme bryde igennem stilheden, der havde kommet sig over dem.

”Chrizza! Skat, jeg bliver nødt til at tale med dig. Chrizza. Please, luk op”, hans stemme var hurtig, og hun lukkede sine øjne, som hun lod sit hoved falde tilbage mod væggen. ”Chrizza, jeg elsker dig, det ved du godt. Vil du ikke nok være sød at åbne? Og Bill…. Jeg ved, du er derinde. Åben nu”, bad han.

”Skal vi lukke ham ind?”, spurgte han blidt.

Hun nikkede. ”Jeg bliver nødt til at se ham, før jeg kaster mine arme omkring dig og kysser dig”, pep hun og sukkede. Hun kunne ikke se ham, da hendes øjne stadig var lukket, men hun kunne sagtens forestille sig, at han havde et lille smil på læben. Så hun åbnede sine øjne, og ganske rigtigt; hans ansigt var ligeså tæt som før, og han havde et smil på læben. ”Nej… vi kan ikke kysse, Bill. Tom bliver sur”.

Han rakte ud og låste døren op. Sekundet efter brasede Tom ind og skubbede Bill væk. ”Hey”, udbrød han og så utilfredst på Tom, men han ignorerede ham tydeligvis, da han bare overtog hans plads foran Chrizza.

”Jeg er så ked af, hvad jeg sagde, skat. Jeg tænkte slet ikke over, hvad jeg sagde”, sagde han lavt og lagde sin ene hånd mod hendes kind. Hun svarede ham ikke, men så bare ind i hans øjne; hun kunne se på ham, at han talte sandt. ”Jeg skulle ikke have haft sagt det, det ved jeg godt”.

”Nej”.

”Jeg er ked af det, skat. Vil du ikke nok tilgive mig?”.

Hendes blik snittede retningen hen på Bill, der havde sat sig op af væggen med sine ben tæt op af sig, mens han hoved lænede mod hans knæ. Han var ked af det, men han prøvede at være stærk – han prøvede at være stærk for sin egen skyld.

Hun så tilbage på Tom igen. ”Så du kan gøre det igen næste gang du får lejligheden til det? Nej!”, vrissede hun, og ud af øjenkrogen så hun, at Bill rejste sig hoved op og så med store øjne hen mod hende. Dog lod hun som ingenting. 

”Hvad er der galt med dig?”, spurgte Tom og rynkede forvirret på panden. ”Har det noget med Bill at gøre, det her?”. Han vendte sig om og fik hurtigt øjenkontakt med ham og vendte sig om mod hende igen. ”Hva’? Er det?” Hun faldt sammen i skuldrene og tog sine hænder op foran ansigtet. Tom kunne alligevel ikke dy sig, og han lagde sine arme tæt omkring hende og knugede hende ind til sig. ”Skat, fortæl mig, hvad der er galt”, bad han lavt.

”Det kan jeg ikke”, hulkede hun.

”Jo, fortæl mig”, hans stemme var blid og rolig. ”Har jeg gjort andet forkert?”.

Hun rystede på hovedet. ”Nej… det er ikke dig… det er mig”. Hun vred sig ud af hans arme og så op i hans øjne. ”Det er os alle sammen”, sagde hun så og så skiftevis hen på Tom og Bill. ”Jeg tror, der er nogle ting, som vi bliver nødt til at snakke om”.

Tom vendte hovedet om mod Bill, der nikkede diskret med hovedet. Han sank en klump og så på Chrizza igen. ”Hvad med os, skat?”, spurgte han lavt og blev nervøs over, at hun ikke svarede ham med det samme. ”Hvad med os?”, og hans hånd knugede omkring hendes i et fast greb.

Hun trak på skuldrene. ”Hvad med os?”.

”Elsker du mig? Vil du tilgive mig for, hvad jeg har gjort? Er du mere forelsket i Bill end i mig?”, hans spørgsmål kom i en lang sætning, og hun så hen på Bill, der desperat prøvede at undgå hendes øjenkontakt. ”Skat, jeg elsker dig. Jeg vil være sammen med dig. Jeg vil være ham, der gør dig lykkelig. Din kæreste…”.

Hun rystede diskret på hovedet. ”Du ER ham, der gør mig lykkelig, Tom”, hviskede hun og så hen på Bill, der så med små øjne tilbage på hende. ”Jeg er ked af det, Bill. Jeg elsker Tom. Jeg elsker også dig… men Tom er min kæreste”.

Han nikkede og rejste sig op. Tom skyndte sig at rejse sig og stille sig foran ham. De så hinanden i øjnene uden rigtig at sige noget. Ved blot et enkelt blik delte de hundrede tanker, der endnu ikke var blevet sagt.

”Kan vi ikke prøve at lade som om, intet er sket?”, spurgte Tom og så skiftevis på Bill og Chrizza, der stadig sad nede på gulvet. De så hinanden i øjnene lidt på tværs og nikkede. ”Jeg vil ikke være skyld i at have ødelagt din aften, fordi jeg ikke kan holde min kæft”.

”Hm-hm…”, mumlede hun og smilede lidt til ham.

”Og du burde slet ikke sidde dernede med den kjole på, skat”, han rakte en hånd ned til hende og hjalp hende op. ”Er jeg så tilgivet?”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes hår meget diskret?

”Ja”, svarede hun og sendte Tom et lille smil. ”Du er bare en idiot nogle gange, det ved du også godt selv”. Han nikkede uskyldigt og kyssede hendes læber ganske hurtigt, hvorefter hun gik med små skridt hen til Bill, der stod og så sig selv lidt i spejlet. Hun lagde sine arme omkring hans mave og knugede sig tæt ind mod ham. ”Jeg vil give dig al den kærlighed, du beder om, Bill”, hviskede hun mod hans hals. ”Jeg kan bare ikke forlade Tom”.

Han nikkede diskret med hovedet og kyssede hendes hår. ”Jeg forstår det godt, skat. Det skal du ikke tænke på”. Han trak hende ud fra sig og så hende i øjnene. ”Lad os tale om det senere”, han så hende over skulderen, hvor Tom stod og holdt øje med dem. ”Lad os gå ud og have det sjovt; det er trods alt din fødselsdag, der skal fejres”.

Tom lagde sine hænder mod hendes hofteben og stod tæt om af hendes røv. ”Lad os komme ud herfra”, fnes han og fik øjenkontakt med hende, som Bill vendte sig om mod døren for at åbne den. ”Jeg elsker dig”, hviskede han i hendes øre, som døren blev åbnet og de bevægede sig ud af det lille lokale igen.

Toms lille kamera var fundet frem fra hendes taske, og der blev taget ret mange billeder, speciel af ham og Chrizza, da de ikke havde forladt hinandens side på noget tidspunkt. Der var efterhånden også ved at komme temmelig meget alkohol indenbords, og selvom der var ingen af dem, der var særlig meget for at drikke, så var de alligevel alle tre godt fulde.

Hen ad aftenen havde Georg, Gustav, Vivien, Andreas, Tom, Bill og Chrizza samlet sig sammen ved en af sofarundingerne, der var blevet arrangeret. Der var ingen, der tænkte klart, og de hyggede sig, mens kameraet gik på tur omkring bordet.

Det var endnu ikke bevidst, hvor mange billeder, der var blevet taget af Tom, hvor han ragede og nussede Chrizza rundt omkring på kroppen, men det var i hvert fald blevet til nogle stykker, samt en del billeder af nogle ellers heftige kys.

Bill derimod havde ikke sagt mere til episoden tidligere på aftenen; det var der ingen af dem, der havde. De skulle bare hygge sig og have det sjovt uden al for mange problemer, selvom det nu var bevist, at hver gang de holdt noget, ville der altid være problemer…

Som for eksempel til Bill og Toms 17 års fødselsdag året før, hvor Chrizza nær ikke havde dukket op, da hun havde været nødt til at tage på hospitalet. Og da hun endelig kom, havde Bill kun brugt tid på hende, hvilket bestemt ikke var meningen.

Eller til den familie middag, de havde lavet for Chrizza til hendes fødselsdag, hvor Bill havde været i sådan et dårligt humør, da han havde prøvet at få deres første kys til at være noget helt specielt, men var blevet afbrudt op til flere gange.

Der var også dengang, hvor de havde arrangeret en større fødselsdagsfest for hende, hvor Bill nær havde slået op med hende… Når man tænkte alle deres hyggelige sammenkomster igennem, så havde der stort set ikke været én af dem, hvor der ikke havde været problemer mellem Chrizza, Tom og Bill.

”Stop”, hviskede hun klukkende og trak hans hånd væk fra hendes lår.

Han så hende i øjnene, sendte sit flirtende blik og rystede på hovedet, mens han lagde sin hånd i hendes. ”Skal vi ikke gøre noget ved det her?”, spurgte han og lod deres hænder gnide over hans bukser. Deres øjenkontakt forblev, mens han blev ved med at gnide hendes hånd roligt mod sig, og han prøvede at slappe af som godt, som han overhovedet kunne.

”Nej”, svarede hun endelig og tog sin hånd til sig igen.

”Synes du ikke selv, du er lidt ond nu, skat?”, hviskede han mod hendes øre og bed blidt i det, som han bevægede sin hånd under hendes kjole igen. ”Synes du ikke, du er lidt ond at give mig hård på og så ignorere mig?”. Hun fnes og tog hans hånd væk igen, hvorefter hun satte sig på hans skød med fronten mod ham. Hun så ham direkte i øjnene og havde et lille smil på læben. ”Rør ved mig”, pep han og pressede hendes underliv tæt ind mod sig.

”Nej, skat. Det går ikke”, fnes hun. Han nikkede og lod hendes hænder gnide som ham igen, men hun grinte bare af ham. ”Stop nu, skat”, og himlede med øjnene, men han blinkede bare flirtende til hende.

”Hvad har I gang i derovre?”, spurgte Georg og fik hele bordet til at kigge hen mod dem.

”OH MY GOD, CHRIZZA”, udbrød Andreas og pegede ned mod hendes hænder.

Tom blinkede bare til ham. ”Du må ikke stoppe, skat”, men hun lod som ingenting og tog sine hænder til sig igen. ”Du vil komme til at fortryde det her”, grinte han og kyssede hende intenst, og han kunne stadig ikke lade sine hænder væk fra hende.