Kapitel 225

Hun trak sine ben ind mod sin mave og knugede dem tæt ind mod sig, som hun stadig tilbage i sofaen. Sådan havde hun siddet de sidste 20 minutter. Det var som om, tiden var gået i stå, mens hun sad der og prøvede at få alt ud af hendes hoved.

Hun græd og hulkede, mens der var helt stille omkring hende. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre; hun var skuffet over sig selv. Ked af hvad der var sket. Hun havde sit hoved mod sine knæ, mens tårerne trillede ned af hendes kinder.

Det var slet ikke meningen, at det skulle være end sådanne. Det var ikke meningen, at de skulle have snakket om hendes fortid. Ikke om ferien på Mallorca. Og slet ikke om hendes kys med Bill. I det hele taget bare snakke om Bill. Hun ønskede ikke, at der skulle være noget rod mellem dem i dag… ikke i dag!

Det var dog ikke kun på grund af Tom og hendes pludselig skænderi, der fik hende til at græde og være ked af det; hun var så fortvivlet, og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hvis hun bare havde været blevet i skolen, var det ikke hændt, tænkte hun og blev en smule sur på sig selv over det.

Var hun virkelig forelsket i Bill, eller var det bare noget, hun bildte sig selv ind? Nu havde de trods alt snakket om fortiden de meste af formiddagen, og den forrige aften havde Bill også været det helt store taleemne. Men kunne man forestille sig andet? Han betød trods alt også meget for både Tom og Chrizza.

Inde på Chrizzas værelse, havde Tom sat sig op af væggen i fodenden af sengen. Hans ene ben var strakt og det andet bukket, hvorpå hans arm hvilede mod hans knæ. Han kørte sin ene hund lidt rundt i sit ansigt og tørrede tårerne væk med sit ærme.

Han vidste godt, hvorfor han græd; fordi han endelig havde fået bekræftet det, som han havde gået og troet i længere tid. Dog havde han ikke villet spørge hende, da han vidste, hvad det ville ende med. Han elskede Chrizza, men elskede hun ham overhovedet tilbage?

Det gjorde ondt at tænke på, og han sukkede dybt. Det havde startet som en dårlig dag, gået videre til en god, og nu var det hele bare sort. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, og han vidste ikke, hvordan dagen ville se ud efterfølgende.

Ville hun mon stadig med til Berlin? Ville han overhovedet kunne tilgive hende, hvis hun elskede Bill mere, end hun elskede ham. Og hvad med det surprise-party, som ham og Bill havde arrangeret for hende i anledning af hendes fødselsdag? Var det nu aflyst?

Mens alle tankerne fløj igennem hans hoved, uden han kunne følge med, blev der banket på lige så stille på døren. Han tørrede sine øjne i sit ærme og så hen mod døren. Det havde været over en halv time siden, at han var gået fra hende, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre; han sad bare lydløst og så, hvordan hun stille åbnede døren.

Som han fik øjenkontakt med hende så han hurtigt ned i sengen. Han sank en klump og blikket begyndte at flakke, da hun nærmede sig sengen. Hun satte sig op foran ham og trak benene op under sig. Hun lagde sin hånd i hans, og de fik øjenkontakt igen.

”Du ved godt, jeg elsker dig, Tom”, sagde hun lavt og nussede hans hånd. Han sagde ingenting, mens så bare ned i sengen igen. ”Du har alt mulig grund til at hade mig lige nu, og det ved jeg også godt, at du gør… men ja: jeg har nok følelser for Bill”. Han pressede sine øjne sammen og faldt endnu mere sammen i ryggen. Han prøvede at holde det i sig og trak sin hånd til sig igen, hvorefter han lagde begge sine hænder op foran øjnene. Men det var forsendt, hvis han ønskede at skjule hans tårer. ”Tom”, sagde hun lavt og lod sine fingrer glide mod hans hånd.

”Nej, du skal ikke røre mig”, vrissede han og så hende i øjnene med røde øjne.

Chrizza blev en smule bange for ham, selvom hun godt vidste, at han ikke kunne finde på at røre hende, men hun ville ikke give op. Det var forkert alt det, der var sket mellem dem. Det var ikke meningen, de skulle sidde her og være uvenner. Det gjorde ondt at se ham så ked af det, og hun begyndte selv at græde.

”Men jeg elsker jo dig”.

Han fnøs og prøvede at være stærkere, end han så ud til. ”Det kan da være skide lige meget, når du har følelser for min bror”, vrissede han bare og slog hendes hånd væk fra sig. Han tårer væltede ned af kinderne, og han havde ondt i hjertet.

”Jeg elsker dig mest, Tom. Jeg har følelser for dig”, græd hun. ”Det er jo dig, jeg vil være sammen med, Tom. Det er dig, jeg elsker”.

”Kan du ikke godt selv se det, Chrizza? Jeg kan ikke være sammen med dig, hvis du elsker min bror. Det er forkert!”, men hun rystede på hovedet og forsøgte endnu engang at række ud efter hans hånd. ”Jeg ved, hvordan Bill har det, når I er sammen… og jeg ved, du også ved det…”, han gav hende sin vilje og lod hende tage hans hånd. ”Er det det samme, du føler, når du er sammen med mig?”.

”Nej”. Pause. ”Jeg ved ikke, hvad det er, der får mig til at føle noget for ham igen… måske har jeg altid haft det sådan… men jeg føler virkelig, at du vil have mig til at sige, at mit forhold med Bill var bedre end det, vi har”.

”Var det det?”. Hun svarede ikke, og han sukkede surt, hvorefter han slap hendes hånd igen. Der kom endnu et par tårer ned af hans kinder, og han så direkte ind i hendes våde, røde øjne. ”Føler du noget, når du er alene med ham?”, hun rystede på hovedet. ”Når I ligger i ske?”.

”Nej”, pep hun.

”Hvad med når I ligger og nusser?”, hun rystede på hovedet. ”Hvad med når I begynder at tale om fortiden…”, og hun sad stille i et øjeblik, indtil hun diskret rystede på hovedet. ”Når du mærker, at han bliver hård?”.

”Nej”, rystede hun på hovedet og så ned.

”Det sker, ikke?”.

Hun så op og spurgte: ”At Bill…”. Han nikkede. ”Jo”.

Han sukkede. ”Hvad med når I kysser?”.

”Nej”, hviskede hun. Hun så ham direkte i øjnene igen og tørrede hans øjne med hendes hænder. ”Jeg føler noget, når jeg er alene sammen med dig. Når vi ligger i ske, når vi nusser og kysser, Tom”. Hun lagde begge sine hænder mod hans kinder og så ham direkte i øjnene. ”Jeg vil altid have følelser for Bill og tænke på Bill, fordi han er min første… kærlighed”.

Hun lagde sine hænder oven på hendes og tog dem i sine. ”Kan jeg stole på dig?”.

”Selvfølgelig, kan du stole på mig, Tom. Hvem tror du jeg er?”. Han trak på skuldrene og så ned i sit skød. ”Bill gav mig mit første kys, og det var helt tilfældigt, at det var ham.. det kunne have været hvem som helst”.

”Men det var Bill”, mumlede han.

”Ja, det var Bill… Og han var også min første kæreste, Tom. Jeg vil aldrig glemme den tid, jeg havde sammen med ham. Det var så sødt det hele. Så romantisk”, hun rynkede lidt på panden ved flash-backet af hende og Bills stunder sammen. ”Og jeg vil ikke kunne sammenligne det med det, vi har”. Pause. ”Hvad vi to har er… vidunderligt. Det er noget nyt”.

”Hvorfor sammenlignede du mig så med Bill i går?”.

”Det gjorde jeg kun fordi, jeg ved, det er det, du vil have mig til, Tom”, indrømmede hun, og man kunne se på ham, at det gjorde ondt; det gjorde ondt at høre sandheden. ”Har jeg ikke ret?”, spurgte hun. Han nikkede diskret. ”Du ved godt, hvor blid og romantisk Bill er. Han kunne ikke finde på at gøre de ting, som du gør ved mig, Tom. Han har ikke den samme fantasi og måde at tænke på, som du har. Det er det, der gør jer forskellige, ikke…”.

Han trak lidt på smilebåndet og slap hendes hænder. ”Jeg er så ked af det, skat”, hviskede han hæst og trak hende ind til sig. Han knugede sit ansigt mod hendes hår og kyssede det en enkelt gang. ”Jeg er så ked af det”, gentog han og så hende i øjnene. ”Jeg elsker dig”.

”Jeg elsker dig”.

”Jeg er ked af, hvad jeg har sagt… jeg skulle ikke tro sådan om dig og Bill. Jeg ved godt, I har et specielt forhold nu, og jeg burde ikke stoppe jer for at være sammen. Jeg er bare jaloux, fordi jeg vil være den eneste dreng i dit liv”.

Hun smilede sødt og lagde sit hoved på skrå. ”Det er lidt svært, når du har sådan en sød lillebror”, fnes hun.

Tom smilede og kyssede hendes læber blidt. Han tørrede sine øjne med sit ærme og så hende i øjnene. ”Se nu der… du fik mig til at græde og alt muligt, Chrizza”, sagde han med et lille smil på læben.

”Jeg synes, det var sødt”. Hun lagde sin hånd mod hans kind og lod sin finger glide mod hans kindben. ”Jeg kan godt lide, når fyre viser deres følelser”. Hun tog sin hånd til sig igen og så ham i øjnene.  

”Måske du alligevel skulle finde sammen med Bill?”, drillede han.

”Nej”, skyndte hun sig at sige.

”Jeg kan ikke forstå mig selv… for 10 minutter siden græd jeg over dig og Bill… og nu joker jeg om det”, han sukkede. ”Hvad har du gjort ved mig i dag, Chrizza? Er du sikker på, at det var de rigtige piller du gav mig i morges?”.

Hun smilede og kyssede ham. ”Det kaldes humørsvingninger, skat. Og desuden kan jeg godt lide, at du viser dine følelser. Det er sødt, Tom”. Hun trak genert på skuldrene og så ham i øjnene. ”Det gjorde ondt at se dig græde… men det viste også en hel ny side af dig, som jeg endnu ikke havde set af dig”.