Vivien havde tilbragt stort set hele aftenen sammen med Chrizza. Selvfølgelig var hun da også sammen med alle de andre, men Vivien var ved hendes side hele tiden. Hun kendte ikke så mange fra selskabet, så hun havde det bedste med at støtte sig op af Chrizza.
Tom, Bill og Andreas kom hen til dem, da de sad i sofa-afdelingen og snakkede lidt. Tom satte sig smilende ned og trak hende helt tæt ind til sig, som han lagde sin arme omkring hende. Andreas satte sig på den anden side af Chrizza og Bill ved siden af Vivien.
”Har du savnet mig?”, fnes hun lavt og vendte hovedet mod Tom. Han rokkede bare med hovedet uden at sige noget og kyssede hende blidt. ”Hvorfor siger du ikke noget?”. Han trak på skuldrende og smilede hemmelighedsfuldt. ”Tom, sig nu noget”, bad hun og trak underlæben ud.
”Han har alligevel ikke noget godt at sige”, tilføjede Andreas, og hun vendte hovedet mod de andre igen. Hun sagde ingenting men smilede bare. ”Lad os høre, Chrizza mus”, grinte han. ”Hvad lavede du i går?”.
”Ingen detaljer”, skyndte Bill sig at sige, og han blinkede til hende.
Hun smilede og lænede sig op af Tom, som hun lagde sine hænder oven på hans, der var tæt omkring hende. ”Min familie og Tom kom ind og vækkede mig om morgenen, og jeg tog i skole”, hun trak på skuldrene. ”Jeg kom hjem igen og var lidt sammen med Tom, og så kom min familie hjem og mine bedsteforældre kom til middag”.
Andreas skulede over på Bill, der bare sad og smilede sødt. ”Kan du ikke godt se, hvor kedeligt det lyder, når der ingen detaljer er?”.
”Havde du ellers en god fødselsdag?”, spurgte Vivien lidt forsigtigt for at skifte emne, men som hun skulle til at svare, afbrød Tom og så direkte hen på Andreas og lod som ingenting, mens han havde et hemmeligt smil på læben:
”Vi havde sex tre gange! To gange finger-lir”.
Hun vendte sig om mod ham og så forbavset på ham. ”Tom!”, udbrød hun.
”Hvad?”, grinte han uskyldigt.
”Kan du ikke bare holde din kæft nogle gange?”. Han grinte stadig lidt, og hans blik skimtede hen mod Bill, der bare sad med skulende øjne mod ham. ”Slip mig”, sagde hun og vred sig ud af hans greb.
”Undskyld, skat. Nej. Du må ikke gå”, bad han, mens hun kom forbi ham og ud på gulvet. Hun så hen på Bill, der straks rejste sig op, mens hun gik med hastige skridt væk fra dem med sit hoved ned mod gulvet.
”Hvorfor skal du være sådan en idiot nogle gange?”, sagde han rystende på hovedet og han så efterfølgende hen på Vivien. ”Kom”, bad han og rakte hånden ud mod hende. Hun tog hans hånd i sin og fulgte med ham i den retning, de havde set hende gå. ”Så du, hvor hun gik hen?”, spurgte han og slap hendes hånd igen.
”Nej”.
Og de hørte et dør blive låst op. ”Ah”, mumlede han og gik hen til døren, som han åbnede. Han så hende sidde nede på gulvet med sit ansigt begravet i sit hoved. ”Åh, skat”, sagde han og skyndte sig ind til hende. Som han sad på knæ foran hende med sin ene arm mod hendes ryg så han ud på Vivien, der stadig stod ude på gangen. ”Kommer du med ind?”.
Hun rystede på hovedet. ”Nej.. jeg.. Jeg venter ude”, svarede hun og lukkede døren, så de kunne være lidt alene, og kun et øjeblik efter rakte Bill ud efter låsen på døren og låste, så der ikke ville komme nogle ind og forstyrre dem.
”Skat, se på mig”, bad han og nussede hendes ryg.
”Jeg er så ked af, du skulle høre det”, hulkede hun og mærkede tårerne mod hendes kinder. Han løftede bare hendes hoved uden at sige noget. ”Jeg er så ked af det, Bill”, gentog hun med en usikker stemme.
Han rystede på hovedet og sendte hende et lille og beroligende smil. ”Det er ok, skat”, hviskede han og lagde begge sine arme omkring hende. ”Jeg ved godt, at dig og Tom er… seksuel aktive… også mere end vi var”. Hun svarede ikke, men så bare væk. ”Det var noget helt nyt for dig, og jeg ville dig jo kun det bedste, ikke”, pause. ”Tom er helt anderledes end jeg, det ved du godt. Han er villig til at gøre det, hvornår det skulle være”.
”Men hvorfor skal han absolut sige det foran jer alle sammen?”.
”Det skal han heller ikke… under bordet så spurgte Andreas jo også lidt selv, men det er ikke fair, at han skal udlevere dig på den måde”, han så hende i øjnene. ”Han tænker ikke rigtig over, hvem der er i nærheden, når han siger sådanne ting”.
”Han skal slet ikke fortælle det til nogen. Og speciel ikke når du er i nærheden”.
”Jeg kan godt tåle at høre det, skat. Du skal ikke tænke på mig. Jeg kan godt huske, hvor bange og usikker du var efter vores første gang. Du var bange for, jeg ville udlevere dig og sige dårlige ting om dig”. Hun nikkede. ”Det har jeg aldrig gjort. Og det har Tom heller ikke. Det vil han aldrig gøre… Han er ikke god til at holde sin store kæft lukket, men han kunne aldrig finde på at såre dig på den måde. Han elsker dig”.
”Jeg kan bare ikke lide, at du ved, hvad vi laver. At Andreas ved, hvad vi laver. Og Vivien”.
Han trak på skuldrene og lagde sin ene hånd mod hendes kind. ”For at være ærlig… så tror jeg ikke, det kom bag på nogle af os, hvad I laver”. Han sendte hende et lille smil og fortsatte: ”Det er helt sikkert noget helt andet, end du var vant til hos mig. Har jeg ikke ret?”.
”Jo, meget”.
”Han snakker tit om, hvor dejligt det er, når I er sammen. Han prøver tit at gøre mig jaloux… og prale”. Hun fik store øjne og så væk. ”Jeg hører aldrig rigtig efter, hvad han siger. Jeg har aldrig rigtig hørt efter, når han snakkede om det, skat. Før vi mødte dig snakkede han jo ikke om andet end alle de piger, han havde været sammen med, og det gjorde mig så vred”.
”Hvorfor?”, spurgte hun lavt.
”Jeg ønskede ikke at have en pige kun for én nat. Jeg ledte efter min eneste ene, og jeg ledte desperat. Jeg ville ikke spilde min tid sammen med alle mulige bare fordi jeg ville have sex. Jeg er ikke ligesom Tom”.
”Nej”.
”Jeg stoppede med at være så desperat, og jeg lod som ingenting, når Tom begyndte at snakke. Og så kom du. Ændrede det hele”. Han sendte hende et lille smil. ”Når jeg endelig havde fundet pigen i mit liv, så skulle hun være den pige, som jeg ville tilbringe al min tid sammen med”.
”Åh”, sukkede hun sødt.
”Jeg har ikke særlig meget tid, så jeg ville ikke bare pjatte den væk på den måde”. Pause. ”Min tid skulle jeg tilbringe med hende, som jeg elskede. Med hende som jeg så mig selv sammen med. Og hende som jeg ønskede en fremtid med. Pigen i mit liv”, halv-hviskede han.
Der var stille i et øjeblik, mens hun bare så ham dybt i øjnene. ”Er jeg pigen i dit liv?”.
Han sank en klump, og han blik begyndte at flakke. ”Jeg ved ikke rigtig, om det er det rigtigt af os at snakke om det her, Chrizza. Vi burde ikke snakke om det, vel…”, plaprede han løs, indtil hun lagde to fingre over hans mund.
”Er jeg pigen i dit liv, Bill?”.
Han pressede sine læber mod hendes fingre og lukkede sine øjne. Man kunne se på hans øjenbryn og pande, at han ikke var særlig tryg ved situationen. Han åbnede sine øjne igen og førte sin hånd op og tog hendes hånd væk fra munden og i sit hånd i stedet….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar