Kapitel 226

Vejret havde ikke ændret sig de sidste 48 døgn. Det havde sneet, og når det endelig holdt en lille pause, og man troede det ville stoppe helt, så begyndte det straks igen. Sådan havde det også været det meste af dagen i Hedehusene. Og det sneede stadig ligeså stille, da de endelig havde taget sig sammen til at rejse sig fra sengen efter deres mindre skænderi, der havde vækket de helst store følelser frem hos dem begge; Balder havde brug for at blive luftet…

De satte sig på en af bænkene, der var ved den store legeplads i nærheden af hendes hus. Balder rendte rundt for selv og tumlede i det høje sne, mens Tom og Chrizza sad tæt sammen. Hun havde sit hoved lænet mod hans skulder, som hun sad i hans favn og blev nusset lidt her og der.

”Jeg vil gerne sige undskyld for i går, skat”, sagde han pludselig. Hun rettede sig op for at se ham i øjnene. ”Du skal ikke bo hjemme hos Bill og jeg, hvis du ikke føler for det”, han trak sin vante af og lagde sin ene hånd mod hendes kind, som han kærtegnede blidt, mens han fortsatte: ”Jeg kan bare ikke lide at være væk fra dig i sådan en situation”.

Hun rokkede med hovedet. ”Det forstår jeg godt. Men jeg vil gerne være hjemme hos jer, Tom. Jeg ved, at I nok skal passe godt på mig… lidt for godt måske”, fnes hun, ”hvis jeg kender jer ret”. Hun smilede og kyssede ham kort.

”Hvornår ved vi noget omkring det?”.

”Jeg skal snakke med David om det i morgen”. Han nikkede og tog sin hånd til sig igen, da den var ved at blive lidt kold på overfladen. ”Jeg vil ikke have, at du skal være ked af det over det, skat”, sagde hun blidt og sendte ham et lille smil. ”Please…”.

”Jeg kan bare ikke lide at tænke på det”, mumlede han og trak på det. ”Det skræmmer mig, at det kan gå så galt, som det kan”.

”Lad være med at tænke på det sådan, skat”, bad hun roligt og tog hans hånd i sin. Vante mod vante. ”Vil du ikke nok være sød ikke at behandle mig anderledes eller være ked af det på min side, skat? Jeg lever i nuet, og jeg vil leve i nuet sammen med dig, for jeg ved ikke, hvor længe jeg har tilbage sammen med dig… sammen med nogen af jer. Det er der ingen, der ved”.

Han rokkede med hovedet. ”Hvordan kan du være så optimistisk omkring det?”

”Jeg tror bare, jeg har lært at leve med det, skat”, mumlede hun roligt og trak på skuldrene. Han sad bare og rystede diskret på hovedet, mens hans ansigt var svært at læse; et lille smil på læben, men alligevel så meget sorg i hans øjne. ”Hvad er der?”, spurgte hun forsigtigt, bekymret over ham, og klemte hans hånd blidt.

”Jeg tror, du er den sejeste pige, jeg nogensinde har mødt”.

Hun smilede. ”Jeg finder mig bare ikke i alting”.

”Det er godt, min pige. Det skal du heller ikke”, fnes han og rejste sig op.

”Hvad skal du?”.

Han slap hendes hånd. ”Jeg skal lege med Balder. Vil du være med?”.

”Nej”, svarede hun roligt og smilede til ham. Han trak underlæben ud og lænede sig lidt ned over hende. Han så tiggende og bedende på hende, men hun rystede bare på hovedet. ”Jeg er sikker på, han gerne vil lege med dig, skat. Kun dig”.

”Tror du?”, smilede han.

Hun nikkede. ”Ja, selvfølgelig skat”. Deres læber mødtes i et længere kys, og han løb af sted ud mod den store græsplæne, der nu var blevet dækket af alt sneen, der var faldet de sidste par dage. Han vendte sig om og sendte hende et luft kys, og hun smilede sødt. ”Hvor er du dejlig”, mumlede hun til sig selv og satte sig til at kigge på ham, mens han tumlede rundt i sneen sammen med hunden, som om han var et lille barn.

Uden hun vidste af det, kom hun til at tænke nogle måneder tilbage, hvor hun blev ”tvunget” til at tage en graviditetstest. Hun kunne ikke rigtig gøre andet end at få et lille smil på læben over det, og selvom hun ikke ønskede at få et barn, så kunne hun alligevel ikke lade være med at tænke på, hvordan Tom ville være, hvis hun virkelig havde været gravid.

Efter ti minutter kom han løbende tilbage mod hende og stillede sig foran hende. Han rakte ude efter hendes hånd og trak hende op fra bænken. ”Vi skal hjem nu, skat”, sagde han blidt og gav hende et lille kys. ”Balder fryser”.  Hun grinte og himlede med øjnene. ”Og jeg vil gerne hjem under dynen sammen med dig og varmes”, han nussede sin næse mod hendes kind og kyssede hende blidt. ”Måske lidt mere end det også…”.

Tom sad stille og så ned i billedalbummet, mens han var målløs. Han havde aldrig troet, at han ville få lov til at se hendes billeder fra alderen 8-11 år, hvor det var allerværst med hendes sygdom. Der var så mange billeder, og han havde svært ved at kende hende. Hun var svag, men alligevel var det det samme smil, som hun havde nu. Han kunne genkende hendes søde smil, og det varmede om hans hjerte.

”Det er anden gang, du får mig til at græde i dag, skat. Hvad er du ude på?”, smålo han, mens hans tårer trillede ned af kinden. Hun sagde ingenting, men klemte bare hans hånd blidt, som hun havde haft trygt i sin fra sekundet albummet blev åbnet. ”Åh”, sukkede han og lod sin anden hånd glide igennem hendes hår. ”Vil det nogensinde falde af igen?”.

Hun sank en klump. ”Nej”.

Han rokkede diskret med hovedet og lænede sig frem mod hendes ansigt, hvor han lod sin næse nusse blidt mod hendes kindben, og han lukkede sine øjne. ”Jeg vil elske dig lige meget hvad, skat”, hviskede han og kyssede hendes kind. Han så hende i øjnene og gentog sig selv: ”Jeg vil elske dig lige meget hvad”.

Andreas: Hej muuuus. Havde du en god fødselsdagen i går? Forkælede Tom dig? :-D

Chrizza: Hej Andreas muus! Ja, det var rigtig hyggeligt. Og det har han i den grad :’)

Andreas: Det var godt at høre. Jeg glæder mig til at se dig igen, sveske-buks.

Chrizza: I lige måde, bassemand :-*

De tog ud til lufthavnen i Kastrup og kom med et fly ned til Berlin. Der var ikke rigtig så mange i lufthavnen, og de blev kun genkendt af ganske få. En venlig taxa-chauffør kørte dem til Tom og Bills lejlighed, mens han snakkede med dem om deres liv. Selvfølgelig gav de ham ingen historier, som han muligvis kunne finde på at give videre. Men ekstra drikkepenge fik han da… og til og med en god snak med selveste Tom Kaulitz og hans kæreste.

Han åbnede døren for hende og kyssede hende på kinden, som hun gik forbi ham. ”Jeg elsker dig, smukke pige”, fnes han og lukkede døren igen. Hun vendte sig om mod ham, som hun havde fået overtøjet af og så ham i øjnene uden at sige noget. Hun havde bare et lille, sødt smil på læben, og det var nok til at gøre ham blød i knæene. ”Har du ikke også noget, du skal fortælle mig?”, mens han gik mod hende. Hun trak på skuldrene, som han lagde sine arme omkring hende. ”Elsker du mig… slet ikke?”. Hun smilede og kyssede ham blidt. ”Elsker du mig?”.

”Ja”, hviskede hun og kyssede ham igen. ”Jeg elsker dig rigtig højt”.

”Glæder du dig til i aften, skat?”.

Hun nikkede. ”Gør du?”.

”Selvfølgelig, gør jeg det. Jeg skal ud og være romantisk med min yndlings pige”.

Hun så lidt trist ud og så væk fra ham. ”Åhh…Hvem er hun?”.

Han grinte og kyssede hendes hår. ”Du er min yndlingspige, skat”.

”Er jeg?”, hun så ham i øjnene igen og smilede.

”Ja, og lad være med at gøre sådan noget. Jeg bliver jo helt forskrækket”, grinte han. ”Du er det bedste, jeg ved, Chrizza. Du ved godt, du er min yndlingspige. Og du er den smukke pige, som jeg vil være sammen med… lige indtil du ikke vil have mig længere”.

”Det kommer ikke til at ske”.

Han smilede. ”Så må du jo bare være sammen med mig resten af livet”.

”Det har jeg på ingen måde noget imod, skat”, fnes hun og knugede sig ind til ham. De stod lidt i hinandens arme uden at sige noget, indtil hun trak sig ud fra hans greb og så ham i øjnene. ”Gå ind og læg dig lidt, så skal jeg nok vække dig senere”.

”Kommer du ikke med mig så?”. Hun rystede på hovedet. ”Hvorfor ikke?”, og trak underlæben ud for at vise hans utilfredshed. Hun smilede bare og tog hans hånd i sin. ”Vil du ikke ligge inde under dynen sammen med mig og putte?”, fnes han.

”Jeg ville gerne, men jeg skal lige lave nogle ting først”.

”Hvad skal du?”

”Jeg skal jo lave mine lektier til på mandag, så jeg kan være din yndlingspige hele weekenden. Lige indtil på søndag”. Hun smilede og klemte hans hånd blidt. ”Og så skal jeg også have ringet til David”, mumlede hun og trak på det.

”Så venter jeg med at gå ind og lægge mig, skat”.

”Nej, nej. Jeg skal nok selv klare det. Det betyder ingenting, skat. Vi skal bare have aftalt et dato, hvor jeg kan komme ind til tjekket”. Han så trist på hende og lagde hendes hånd mod hans bryst, som han lagde begge sine hænder over. Gå ind og læg dig, du ser træt ud”. Han kyssede hende blidt og trak på smilebåndet.

”Kommer du ind til mig, når du er færdig?”.

Hun nikkede. ”Jeg kommer ind til dig senere, skat”.

”Væk mig, hvis jeg er faldet i søvn”, hviskede han mod hendes kind, hvor han lod sine næse nusse blidt mod. ”Jeg vil gerne ligge lidt og hygge sammen med dig, inden vi tager af sted. Ok?”. Han så hende i øjnene, og hun nikkede roligt.

Tom: Hej Bill. Hvordan går det? Klarer I det hele? :-) Vi er i lejligheden nu.

Bill: Hej Tom. Det går helt fint. Vi er næsten færdige med det hele. Oh, I er kommet tidligt.

Tom: Det er godt at høre. Ja, vi tog herned lidt tidligere, så vi ikke kom i tidsnød x’D

Bill: Jaja selvfølgelig… Skal jeg komme forbi?

Tom: Nej, det behøver du ikke. Vi vil gerne være lidt alene :-D

Bill: INGEN SEX PÅ SOFAEN, TOM!

Tom: Haha. Ingen sex på sofaen! :-)