tirsdag, august 16, 2011

Kapitel 228


De havde haft en fantastisk middag på restauranten, og de havde kunnet sidde i fred for de andre gæster og bare nyde hinandens selskab. Tom havde vist sig for sin allerbedste side, og han havde været mere mand, end hun nogensinde havde set ham. Det havde været en vidunderlig aften, og nu gik turen ud til bilen igen.
Tom åbnede bildøren for hende og hjalp hende ind som en rigtig gentleman, og han satte sig ind ved siden af hende. Uden at sige noget startede chaufføren bilen, og de kørte igennem det fine snevejr. ”Har du haft en god aften?”, spurgte han blidt mod hendes hår, som hun lod sit hoved hvile mod hans skulder.
”Ja”, svarede hun lavt og mærkede, hvordan hans hånd langsomt lagde sig mod hendes hår. Han førte den lidt op af hendes lår og ind under hendes kjole, men ikke længere. I aften skulle det være romantisk og en helt anden form for hygge.
”Du er vel ikke træt, skat?”.
Hun løftede hovedet fra hans skulder og så ham i øjnene. ”Nej”, svarede hun smilende.
Han gengældte hendes smil og rakte ud efter hendes taske, som hun havde stillet på gulvet. ”Lad os tage nogle billeder, skat”, klukkede han og lagde sit kamera i hendes skød. Som hun skulle til at åbne kamera-tasken skyndte han sig at hugge det fra hende. ”Nej, jeg vil”, sagde han med en lille stemme og kyssede hendes tinding.
”Åh”, sukkede hun ironisk og genkendte lyden af, at kameraet blev tændt.
Tom havde været ude og købe et nyt kamera, som han allerede havde haft meget gavn af både før de tog af sted, men også mens de sad inde på restauranten. Selvfølgelig havde han opført sig ordentligt vedrørende at tage billeder, mens andre sad og spiste, men nu hvor de var alene – på nær chaufføren, der alligevel holdt godt øje med trafikken – så kunne de vel godt gå en smule amok med blitzen.
”De billeder kommer forhåbentlig ingen steder, vel, skat?”.
Han rystede på hovedet. ”De er vores. Kun vores”. Han sendte hende et lumsk smil. ”Og senere… skal vi tage nogle billeder under dynen”, han kyssede han blidt og blinkede efterfølgende flirtende til hende.
”Nej, nej, nej, nej, nej…”.
Han grinte. ”Åh, kom nu. Det kunne være så sjovt”.
”Nej”, rystede hun på hovedet og tog kameraet ud af hans hånd.
”Hvad så med en film?”, smilede han.
Hun så skeptisk på ham og tog et snig-billede af ham. ”Nej”.
Han lukkede sine øjne sekundet efter blitzen ramte ham og billedet blev taget. ”Åh, den var ond, den der”, mumlede han smilende og tog kameraet tilbage igen, hvorefter han slukkede det og smed det ned i hendes taske igen. ”Selvfølgelig, skal vi ikke tage nogle billeder eller lave nogen film”, forsikrede han hende. ”Jeg driller dig bare”.
Hun smilede og så ham i øjnene. ”Det er jeg glad for, du siger, skat”, fnes hun.
”Selvom det kunne være ret sexet, ikke?”, og lød som om, han var ved at ombestemme sig igen.
”Nej, bestemt ikke”, skyndte hun sig at sige, mens hun rystede ivrigt på hovedet. ”Du får mig altså ikke til det, Tom. Aldrig i livet”.

Motoren stoppede, det var helt mørkt udenfor. De havde kun kørt i små 20 minutter, og Chrizza så forvirret fra vinduet og hen på Tom. ”Hvor er vi henne?”, spurgte hun med en lille stemme, mens hun prøvede at genkende omgivelserne, men det var for mørkt. Hun kiggede igen hen på Tom, der bare smilede til hende. ”Tom, hvor er vi henne?”, spurgte hun igen.
”Jeg har en overraskelse til dig, skat”.
”En overraskelse? Her?”.
Han nikkede roligt med hovedet og kyssede hende ganske kort. ”Bare følg med mig”, bad han og åbnede bildøren, hvorefter han hjalp hende ud efter sig. Man kunne se på hende, at hun prøvede at genkende stedet. Han tog hendes hånd i sin og smilede. ”Luk dine øjne”.
”Nej, det tør jeg ikke”.
Han grinte og stillede sig bag hende. ”Stol på mig, skat. Jeg skal nok guide dig”. Hun rokkede med hovedet og lod han ligge sine hænder i hendes, som han roligt skubbede hende fremad. Han kunne høre hende klukke og spurgte: ”Hvad er der?”.
”Jeg er spændt”, svarede hun lavt.
De kom indenfor, og der var helt stille. De gik få meter og stoppede op. Han kyssede hendes kæbe og slap hendes hænder, som han førte dem omkring hendes liv. ”Du må gerne åbne dine øjne nu, skat”, hviskede han mod hendes øre.
Som hun langsomt og roligt åbnede sine øjne, faldt hun næsten om at ren overraskelse og glæde, da der blev råbt: ”TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, CHRIZZA!”, og foran hende stod stort set alle, hun kendte.
Hun tog hænderne op foran sin mund og rystede på hovedet med et stort smil på læberne. ”Hold da op”, grinte hun og vendte sig om mod Tom. Hun lagde sine arme omkring ham og så ham i øjnene. ”Har du gjort det her for mig?”, spurgte hun og fik tårer i øjnene.
Han nikkede roligt. ”Drengene og jeg tænkte, at du havde fortjent en ordentlig fødselsdagsfest i år, skat”. Og han kyssede hende blidt. Han slap grebet omkring hende og tog hendes hånd i sin, som Bill kom mod dem.
”Tillykke med fødselsdagen, sunshine”, klukkede han og lagde sine arme omkring hende. Chrizza slap Toms hånd og låste sine arme bag hans hals. Han bevægede sit hoved mod hendes og skulle til at give hende et lille kys, som de altid plejede at gøre, når de sås, men som hans læber ramte hendes, vendte hun hovedet mod den ene side, så hans læber kyssede hendes kind. Han prøvede at lade som ingenting og lod hende bare knuge ind mod sig.
”Tak fordi I har gjort så meget ud af det”, hviskede hun mod hans hals.
Han så hende i øjnene og smilede. ”Du fortjener det”, svarede han og så tilbage på Tom, der så lidt skulende mod ham, som han stod med hans kæreste i sine arme. Han så tilbage på hende igen og sagde: ”Vi kunne ikke vendte med fejre dig til i morgen, og desuden fylder Vivien også år i morgen, så det her var en god mulighed for jer at mødes”.
”Er Vivien her?”, spurgte hun overrasket.
”Ja”, han tog sine arme til sig og trådte til siden, og Vivien kom til syne.
”Vivien!”, udbrød hun og løb direkte hen i hendes arme.
”Tillykke med fødselsdagen”, fnes hun.
”I lige måde”. Hun så hende i øjnene og smilede, som hun tog hendes hænder. ”Åh, hvor er jeg glad for at se dig her”. Vivien nikkede og smilede til hende. ”Det er ikke mere end en uge siden, vi sidste så hinanden, og der er bare sket så meget”.
Hun vendte blikket mod Tom. ”Ja, det kan jeg se”, smilede hun.
Chrizza vendte sig om og rakte ud efter Toms hånd. ”Tom, du skal møde Vivien”.
”Hej”, sagde han sødt og rakte hånden frem mod hende.
Hun tog imod hans hånd og smilede. ”Hej Tom”.
”Det var godt, du kunne komme. Jeg har hørt en del omkring dig de sidste par dage”. Hun blev en smule genert og trak på skuldrene uden at sige noget. ”Jeg er glad for, du kunne komme, så kan vi også nå at fejre dig efter midnat”.
”Åh, det behøves ikke”.
”Jo, det gør”, skyndte Chrizza sig at sige. ”Din fødselsdag er mindst ligeså vigtig som min”.
Vivien var hende, som Chrizza havde mødt til en musik konkurrence den samme aften, som Tom havde været hende utro med Trina. De havde vedligeholdt kontakten, og Chrizza havde i sinde at hjælpe Vivien og hendes band lidt fremad i deres drøm om at udgive både single og album i det nye år. 

Ingen kommentarer: