Kapitel 233

Tom havde været væk i godt og vel et kvarter, da han kom brasende ind på værelset igen og kastede sig over Chrizza, som om han havde glemt alt om, at han ville lade hende være, når Bill var i nærheden også… men kan kunne bare ikke lade være; han ville allerhelst bare blive liggende i sengen sammen med hende hele dagen, indtil tømmermændene var forsvundet.

”Tom”, klukkede hun, som han satte sig oven på hende. ”Tom, stop”, prøvede hun igen, men hun kunne alligevel ikke lade være med at grine. Han lænede sig ned over hende og kyssede hendes læber, mens han holdt fast omkring hendes håndled, så hun ikke kunne skubbe ham væk.

”Kys mig”, hviskede han flirtende og blinkede forførende til hende. Hun gav ham et lille kys og så ham bare i øjnene. ”Jeg rykker mig ikke, før du kysser mig”, mumlede han mod hendes læber og fik et længere kys. ”Mhhhh”, fnes han og lod sin næse nusse mod hendes.

”Tom, flyt dig nu”, bad hun og sukkede.

Han trillede ned ved siden af hende og satte sig lænet op af sengegæret. Chrizza lå stadig halvt lænet op af en masse puder, der var blevet stablet op mod sengegæret, mens hun så tilbage på ham, som han sendte hende hendes yndlingssmil.

”Hvor er I søde”, kom det pludselig fra Bill, og de så væk fra hinanden.

”Hvad?”, spurgte han forsigtigt.

”Du hørte mig godt… I hørte mig godt”. Han trak på skuldrene og smilede. Der var ikke rigtig nogen af dem, der sagde noget eller kommenterede på det, da de ikke vidste, hvad de skulle sige. ”Lige meget hvad, så er I søde sammen”, indrømmede han, og man kunne tydeligt se på ham, at han talte sandt.

Tom og Chrizza fik øjenkontakt igen og så meget forvirret på hinanden. ”Lad os snakke om noget andet”, sagde hun hurtigt og så hen på Bill igen, men han rystede på hovedet og fortsatte, hvor han slap:

”Jeg ved godt, at I ikke burde nusse foran mig… men I er så søde sammen. Det gør mig faktisk mere glad end ked af det. Jeg er bare glad for, at I er lykkelige… at I er sammen. At Tom endelig har fået pigen”.

Tom lagde sin hånd i hendes og klemte den tæt. ”Det er jeg virkelig glad for, du siger, Bill”.

Han rokkede med hovedet og så ned på Chrizza. ”Vi har ikke været gode ved hinanden det sidste stykke tid, og jeg føler, vi har gået skævt på hinanden hele tiden”. Pause. ”Jeg vil ikke have nogle problemer… jeg vil bare være glad og lykkelig på jeres vegne”.

Hun satte sig op i sengen og trak forsigtigt sin hånd til sig. ”Bill”, sagde hun blidt og fik øjenkontakt med ham. ”Er du ok?”, spurgte hun og trak sine ben op under sig. Han sad stadig med det samme lille smil på læben, der alligevel gik helt op og lyste hans mørke øjne op. Han nikkede og så hende direkte i øjnene. ”Er der noget galt?”, spurgte hun alligevel.

Han rystede på hovedet. ”Nej, overhovedet ikke… alt det der skete i går fik mig bare til at indse en hel del”, han vendte blikket mod Tom. ”Jeg ved godt, du sagde, du ville vente og snakke om det til i morgen, men det kan jeg ikke, Tom”, undskyldte han.

”Hm”, mumlede han bare og rokkede ganske diskret med hovedet.

Han lagde igen blikket hen på hende og smilede halvt. ”Selvom jeg stadig er forelsket i dig, Chrizza, så vil jeg ikke komme i mellem dig og Tom. Han er min bror, og han fortjener at være lykkelig med den pige, som han elsker”. Han så hen på Tom igen. ”Jeg har været til nok besvær, men du ved jo også godt selv, at man ikke kan kontrollere sine egne følelser”.

”Ja”, nikkede han lavt.

Der var stille i et lille øjeblik, før han fortsatte i samme dur. ”Jeg er ked af, hvis jeg har været skyld i nogle af jeres problemer; jeg har ikke ment at gøre jer ondt på nogen måde”, afsluttede han og rejste sig fra sengen.

”Bill, vent”, sagde Chrizza og skyndte sig op fra sengen. Hun rakte ud efter hans hånd og stillede sig foran ham. ”Er du sikker på, der ikke er noget andet galt, skat?”, spurgte hun næsten hviskende, mens hun bare så ham direkte i øjnene og tog begge sine hænder i hans.

”Ja”.

”Jeg kan ikke være lykkelig, hvis du ikke er det… er du lykkelig?”.

Han nikkede diskret og trak lidt på smilebåndet. ”Jeg er lykkelig over at vide, dig og Tom har det godt. Jeg er lykkelig fordi, du er min bedste veninde. Jeg er lykkelig over, mit liv er, som det er. Bandet… og fansene. Men det betyder mest for mig, at Tom er lykkelig… og hvis det er dig, han er lykkelig sammen med.. så er det dig, han skal være sammen med”.

Hun kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over, hvad han sagde, hvorefter hun lagde sine arme tæt omkring ham. ”Du skal vide, at jeg elsker dig… lige meget hvad”, hviskede hun mod hans øre og smilede til Tom, der sad med et lille smil på læben og så mod dem.

”Jeg elsker dig mere”, hviskede han og kyssede hendes hår. Hun tog sine arme til sig igen og så smilende på ham. ”Jeg vil lige lade jer være lidt alene”, mens han rokkede lidt med hovedet. ”Jeg kommer tilbage om halvanden til to timer… cirka”.

”Hvor skal du hen?”

”Angela”, han smilede.

Chrizza kunne ikke lade være med at smile. ”Hils hende fra mig”.

”Det skal jeg nok gøre”, svarede han og så hen på Tom. ”Vi ses senere”, vendte sig om og gik ud af hans værelse. Hun fulgte lydløst efter ham med små skridt og stillede sig foran ham, som han stoppede op foran døren. ”Du skal ikke tænke på mig, skat”, sagde han lavt og lod sin hånd glide igennem hendes hår.

”Er du ok?”, spurgte hun forsigtigt og lagde sin hånd oven på hans.

Han nikkede. ”Jeg mener det, skat. Du skal ikke tænke på mig”. Pause. ”Gå ind til Tom igen.  Jeg er tilbage om et par timer”. Hun rokkede roligt med hovedet uden at sige noget og tog sin hånd til sig igen, hvorefter han tog sine sko og jakke på. ”Vi ses senere”, hviskede han og kyssede hendes pande.

”Vi ses, Bill”, svarede hun lavt og stod i et øjeblik og så på den lukkede hoveddør foran hende. Der var helt stille omkring hende, da hun pludselig hørte Tom bevæge sig inde i sengen. Hun fik et lille smil på læben, som hun vendte sig om og gik ind til ham på værelset igen.

Han så mod hende med et lille smil og rakte armene ud efter hende. ”Kom her og put lidt sammen med mig, skat”, sagde han med en blid stemme og blev ved med at se på hende med sit søde smil på læben.

Hun gik hen imod sengen og lænede sig ind over. ”Vi burde hellere stå op”.

”Nej”, rystede han på hovedet, hvorefter han hev fat i hendes arme og fik hende uden besvær lagt ned i sengen. Han satte sig overskrævs på hende og havde hele tiden i tankerne, at hun ikke var helt frisk, så han skulle passe på med, hvad han gjorde. ”Vi skal ført noget i aften, skat. Vi har  masser af tid”, smilede han og lagde sine hænder omkring hendes nakke.

”Det er rigtig nok”, gav hun ham ret i og smilede, som han lænede sig langsomt ned over hende og lod sine læber presse mod hendes i nogle små, blide kys. Romantisk. ”Tak for en fantastisk aften i går”, hviskede hun mod hans læber og så ham i øjnene.

”Alt for dig, min pige”.

”I skal ikke gøre så meget ud af det”.

Han ignorerede det bare og kyssede hende blidt. ”Jeg er glad for, du hyggede dig, skat”, smilede han sødt og lod sin hånd glide igennem hendes hår. Hun nikkede bare roligt med hovedet og tog hans hånd i sin. ”Du får Bills og min gave senere, når han er tilbage igen”.

Hun sukkede. ”I skal lade være med at gøre så meget ud af det, Tom”, sagde hun ærligt.

”Prøver du på at sige, at du ikke vil have de ting, vi giver dig? De ting, jeg giver dig…”.

”Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil have dem, vel…”, mumlede hun og tænkte over, hvordan hun nu kunne rede den. ”Jeg føler bare ikke, at jeg fortjener så meget”.

”Du fortjener så meget mere, end jeg nogensinde kan give dig”, og kyssede hende.

”Åh”, klukkede hun og gav op. ”Nu prøver jeg og lave en voksen samtale med dig, og så ødelægger du den bare med dine dumme, romantiske inputs”. Hun himlede med øjnene og kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, som han bare så ned på hende med sit søde smil på læben. ”Ih, Tom. Stop så”, fnes hun og lukkede sine øjne i protest.

”Nej”, hviskede han bare hæst og kyssede hende et par gange. ”Jeg ved, at Bill har en gave til dig, og så har vi en fra os begge”.

”Du har allerede givet mig nok”.

”Mh, men du vil elske denne her”.

”Jeg elsker dig. Det er nok”, hviskede hun.

Han smilede igen. ”Jeg elsker også dig, skat”, og kyssede hendes læber blidt og langsomt. ”Jeg ved, at David nok også har en gave til dig, ligesom Georg, Gustav og Andreas også har købt noget… og Natalie”.

Hun sukkede. ”Igen… I gør alle sammen for meget ud af det”. Han trak bare useriøst på skuldrene, mens han blev ved med at se hende i øjnene. ”Og desuden skal I også lade være med at bruge jeres penge på mig. Jeg har det fint nok med bare at være sammen med jer”.

”Vores tid med dig skal være mere end bare fin nok… den skal være perfekt”.

”Den er perfekt, Tom. Jeg har det godt, og jeg ønsker intet andet”, svarede hun blidt med en rolig stemme, mens hun lod sine fingerspidser markere hans ansigt. ”Jeg elsker at være sammen med jer… også selvom der er problemer. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at være i jeres selskab”.

”Flyt ind hos mig”, bad han pludselig helt seriøs.

”Hvad?”, spurgte hun forvirret.

”Du hørte mig godt; flyt ind hos mig”.

Hun rystede på hovedet. ”Det kan jeg ikke, Tom”.

”Du vil ikke”.

”Jo”, nikkede hun. ”Men hvad så med min skole, mine venner, alt det derhjemme”.

”Dem kan du stadig se, skat. Flyt ind her hos mig; vi kunne være sammen hver dag. Jeg kunne vågne op med dig i mine arme hver morgen… ligesom i morges”, han smilede. ”Vi kunne starte helt forfra, hvis det er det, du vil. Vi kunne leve livet, som kun os vil leve det”.

Hun smilede. ”Hvor er du sød, skat”, fnes hun.

”Jeg mener det, skat”. Hun nikkede og lagde sin hånd mod hans kind. ”Flyt ind hos mig”, bad han igen og så bedende på hende. ”Jeg ved, jeg ikke kun taler på mine vegne, men Bill ville bestemt heller ikke have noget imod, hvis du flyttede ind”. 

Kapitel 232

Tom vågnede ligeså stille den næste morgen, da han kunne høre lyde ude fra gangen bag den lukkede dør til sit værelse. Han åbnede langsomt sine øjne og så ned i sine arme, hvor Chrizza stadig lå og sov sødt. Han prøvede så forsigtigt som overhovedet muligt at få sine arme til sig, som han rejste sig fra sengen og åbnede døren ud til gangen.

Han trådte derud og gik efter lyden, hvorefter han helt automatisk fik et smil på læben, da han så Bill stå ude i køkkenet med et hoved som en zombie. ”Godmorgen Bill”, klukkede han og stillede sig overfor ham lænet op af køkkenbordet. Han mumlede bare og tog sig til hovedet. ”Hvordan har du det?”, spurgte han lidt mere bekymret men stadig med et smil på læben.

Han så ham i øjnene og tog et slurk af sit glas. ”Af helvedes til. Jeg drikker aldrig igen”. Tom fnøs, gik imod ham og åbnede skabet bagved ham. ”Har du det slet ikke dårligt?”, spurgte han overrasket og fulgte hans bevægelser.

”Jo”, nikkede han. ”Men du ser bare værst ud”. Han mumlede noget uforståeligt igen og sukkede, som Tom gik hen til vasken for at fylde sit glas op med vand. ”Tror du ikke, du skal gå ind og lægge dig igen?”, grinte han.

”Nej”, mumlede han bare og bundede. ”Jeg gider ikke ligge og sove hele dagen”.

”Mhh”, fnes han bare og trak på skuldrene, hvorefter han tog et stor tår af glasset. ”Det må du jo også selv om”, sagde han fraværende og bundede, hvorefter han satte sig glas ned i vasken og fortsatte ud af køkkenet.

”Hey, Tom”.

Han stoppede op og vendte hovedet mod ham. ”Ja?”.

”Sover Chrizza endnu?”.

”Ja”, nikkede han. ”Jeg tror, jeg vil vække hende. Klokken er næsten 10”.

”Og?”.

”Hun går amok, hvis jeg ikke vækker hende, og hun ved, jeg har været oppe uden i det mindste at vække hende”, grinte han og trak på skuldrene igen. ”Hvad tænkte du da på, Bill?”, spurgte han og fik et lille smil på læben, som han vendte sig helt om mod ham og gik med små skridt mod ham igen.

Han trak lidt på det. ”Jeg tænkte bare på… om vi måske skulle snakke om det i går”, svarede han i en lav tone. Tom rokkede med hovedet og tænkte i et øjeblik, da Bill afbrød hans tanker. ”Vi bliver nødt til at tale om det på et eller andet tidspunkt”.

”Kan vi ikke vente til i morgen? Jeg vil ikke risikere at ødelægge endnu en aften, Bill. Det forstår du godt, ikke?”. Han nikkede og så ned i gulvet. ”Kan vi ikke prøve at lade være med at tænke på det? Jeg vil gerne have en god aften i aften”.

”Jo, selvfølgelig”, og smilede halvt.

”Hvis du vil, må du gerne komme med ind?”.

Han rystede på hovedet. ”Ellers tak”.

”Jeg skal nok lade være med at gøre noget som helst med hende, Bill. Kom nu med ind”, bad han og sendte ham et smil. ”Jeg tror, hun vil blive glad, hvis vi er lidt sammen… også efter alt det støj vi fik lavet i går”. Pause. ”Vi skal også have givet hende vores gave”, han smilede stort. ”Jeg glæder mig”.  

Han trak lidt på det. Usikkerheden kom frem igen, men han ønskede at se hendes smil, når hun fik deres gave – og ikke mindst hans egen gave, som han havde fundet til hende. ”Jamen… så går jeg lige i bad, og så skal jeg nok komme ind, hvis I stadig ligger derinde”. Tom nikkede roligt med hovedet og vendte igen om og fortsatte ud af køkkenet – denne gang uden at blive stoppet.

Han åbnede lige så forsigtig døren ind til værelset og listede op i sengen til hende igen. Han lagde sig på maven og lod sin hånd ligge mod hendes kind. ”Godmorgen smukke”, hviskede han blidt og lod sin pegefinger kredse omkring hendes ansigt i små mønstre. Hun åbnede langsomt sine øjne og så på ham. ”Godmorgen skat”, hviskede han og smilede det smil, som han vidste, hun elskede.

”Hvad er klokken?”, halvhviskede hun med en hæs stemme.

”Lidt i 10”.

”Ok”, og den samme hæse stemme kom frem.

Han så bekymret på hende, da hun prøvede at rømme sig, men pressede i stedet sine øjne hårdt sammen i smerte. ”Er du ok, skat?”, spurgte han nervøst og lagde sin hånd mod hendes pande, men hun var normal temperatur.

”Det gør bare lidt ondt”, pep hun.

”Hvad kan jeg gøre?”.

Hun fjernede hans hånd fra hendes pande og tog den i sin. ”Kys mig”.

Han kyssede hende blidt og længe på læberne. ”Sig noget”, bad han.

”Jeg elsker dig”, hviskede hun hæst.

”Det hjalp ikke, skat”. Han blev bekymret. ”Hvad skal jeg gøre? Skal jeg ringe efter en læge? Jeg kan godt få aftale aflyst i aften, hvi…”.

”Tom”, afbrød hun. ”Slap af… jeg har det fint. Det er bare min stemme, der har svigtet mig. Jeg må ikke drikke alkohol, når jeg er i denne her situation, som jeg er. Jeg har jo nok fået for meget i går”, og trak diskret på skuldrene. ”Du skal ikke tænke på det, skat. Jeg har ikke brug for en læge, og du skal bestemt ikke aflyse i aften”.

Bill bankede forsigtigt på døren og stak hovedet ind. Han havde et lille smil på læben, som han så hen mod dem i sengen. ”Kom ind, Bill”, fnes hun roligt og vinkede ham over til dem i sengen. Hun lå oven på Tom, der havde sine arme tæt omkring hende. ”Slip mig lige”, bad hun roligt og trillede ned ved siden af ham.

Selvom hun stadig havde ondt i halsen og stadig havde en tør hals, så havde det hjulpet lidt, da Tom havde lavet noget varmt te til hende samt havde fundet nogle smertestillende, hun havde haft tilovers fra den sidste operation. Hun var godt bedøvet af dem, og det kunne man da også sagtens mærke på hende.

”Godmorgen”, smilede han til hende og satte sig i fodenden af sengen. Tom strakte sig og rakte ud efter Chrizzas hånd. ”Har du fået det bedre?”, spurgte han lidt forsigtigt og prøvede at ignorere sin bror, der tydeligvis ikke kunne holde sit ord omkring, han ville lade hende være, hvis han kom ind til dem.

Hun nikkede og tog sin hånd til sig. ”Ja, lidt… jeg er bare lidt rundt på gulvet på”, svarede hun med en bedre stemme. Bill rokkede med hovedet og smilede. ”Har du fået det bedre? Tom fortalte, at du så forfærdelig ud tidligere”. Hun sendte ham et lille, bekymret smil.

”Ja, jeg klarer mig”, fnes han og trak genert på skuldrene. Tom rejste sig fra sengen og gik lydløst ud af værelset. ”Hvad er der galt med ham?”, spurgte han nærmest hviskende, så han var sikker på, at Tom ikke ville høre det.

Hun trak lidt på det. ”Han har det heller ikke for godt”.

”Åhh…”, og vrængede klukkende på næsen. Der var stille i et øjeblik, og hun lod sig falde tilbage i sengen. Bill kravlede op til hende og satte sig helt ude i siden af sengen og så ned på hende. Hun havde sine øjne lukkede, da han lod sin hånd stryge hen over hendes hår. ”Hvornår vil du have min gave?”.

Hun åbnede sine øjne og så ham direkte i øjnene. ”Har du en gave til mig?”.

”Ja”, nikkede han. ”Hvorfor skulle jeg ikke have det? Du har lige haft fødselsdag, skat”.

”Jeg troede bare… dig og Tom ville give en sammen”.

Han trak lidt på det. ”Jamen, Tom har da også givet dig en gave, har han ikke?”.

”Jo”, mumlede hun og så væk. ”Han gør alt for meget ud af det”, og så ham i øjnene igen. ”I gør alt for meget ud af det”. Han rystede på hovedet og sendte hende et smil. ”Jo, Bill. Min fødselsdag har aldrig betydet noget for mig… det er bare en dag ligesom alle andre dage. I gør så meget ud af den”.

”Du fortjener at blive fejret, det ved du godt”, svarede han bare, ligeglad med hvad hun mente og ellers sagde. Hun skar ansigt og sukkede dybt. ”Men jeg tror faktisk, du vil blive glad for Tom og min gave”, fnes han sødt og tog sin hånd til sig igen.

”Hm-hm?”.

Han nikkede. ”Jeg glæder mig i hvert fald… Tom glæder sig”.

Hun blev nysgerrig. ”Hvad er det?”. Bill rystede på hovedet og smilede hemmelighedsfuldt. ”Ej, kom nu, Bill… sig, hvad det er. Please”, men han blev fortsat ved med at ryste på hovedet. ”Åhh”, hun sendte ham hundeøjne, men han var iskold overfor hende – dog havde han det samme søde smil på læberne, som han altid havde, når han var alene sammen med hende. 

Kapitel 231

Klokken var få minutter i midnat, da musikken pludselig blev afbrudt og Dj’en sagde, at alle skulle ud på dansegulvet. ”Vi vil se jer alle sammen danse, som om der ingen i morgen er, og fejre de sidste minutter af Chrizzas fødselsdag, og danse os ind i den nye dag, hvor Vivien fylder år”.

Alle strømmede ud på dansegulvet og begyndte at danse, da musikken startede igen. Nogle var mere fulde end andre, men det var sikkert, at alle ville få en eller anden form for tømmermænd den kommende dag – om det var en mild udgave eller den hårde, der var ingen, der kunne slippe for det.

Da denne ene dans var færdig, fortsatte nogle med at danse videre, og det var nu blevet lørdag den 10. november. Chrizza løb hen til Vivien med et stort smil på læben, hvorefter hun gav hende et stort kram. ”Tillykke med fødselsdagen, Vivien min skat”.

Mens de stod og snakkede lidt højtrystende på grund af alkoholen, kom Tom hen og lagde sine arme omkring hende bag fra. ”Jeg skal have dig til at gøre noget for mig, skat”, sagde han blidt i hendes øre.

”Undskyld”, sagde hun og vendte sig om mod Tom. ”Hvad?”.

Han trak hende med ud til siden, så han kunne støtte sig op af væggen. ”Jeg skal have dig til at gøre noget for mig, skat”. Hun rystede på hovedet og smilede til ham, som hun lagde sine arme omkring hans mave. ”Jeg mener det. Du bliver nødt til at hjælpe mig”.

”Hvad skal jeg gøre?”.

”Gå ind og kys Bill”.

”Hvad?”, spurgte hun forbavset.

”Du hørte mig godt, skat. Gå ind og kys Bill. Giv ham et ordentligt kys. Vådt!”.

”Nej, det vil jeg ikke”, rystede hun på hovedet.

Han nikkede og lagde sin hånd på hendes kind, og et smil på frem på hans læber. ”Jo, skat. Jeg beder dig om at gå ind og kysse min bror”. Han kunne godt selv høre, hvor forkert det lød, men fortsatte bare alligevel: ”Han er ked af det, og jeg vil ikke se ham sådanne”.

”Mhhh….”.

”Gør det”, smilede han. ”Jeg skal nok lade være med at se på det”.

”Mener du det?”. Hun var stadig lidt overrasket og meget usikker på, hvad han ønskede af hende, men hun trak på skuldrene og vådtede sine læber med tungespidsen, da han nikkede ivrigt med hovedet. ”Jeg vil ikke have noget ballade, Tom”, fnes hun.

”Nej, skat. Jeg beder dig om at gå ind og gøre mig bror i godt humør igen. Jeg tror, du har det, der skal til at få et smil på hans læber igen”, klukkede han. ”Jeg ville gerne selv gøre det… men du ved… det går nok ikke”.

”Mh, ok”, mumlede hun usikkert.

Han blinkede til hende og trådte til siden. ”Men lad nu være med at nyd det, skat”. Hun smilede og svingede sine arme omkring ham, hvorefter hun plantede et vådt kys på hans læber. ”Åha, jeg venter på dig henne ved bordet”, fnes han og tog hende i røven.

Hun smilede bare hemmelighedsfuldt og tog sine arme til sig igen, hvorefter hun søgte efter Bill i den store mængden af mennesker, indtil hun fandt ham. ”BILL!”, råbte hun og fik øjenkontakt med ham, som hun begyndte at løbe ind til ham.

”Hva…”, mumlede han for sig selv, som han tog fat omkring hendes lår og løftede hende op til sig. Hun svingede benene omkring ham og låste sine hænder bag hans nakke. ”Hvad lave…”, men han blev afbrudt af hendes læber mod sine. Han holdt godt fast omkring hende, som han tunge kom imellem hendes læber. Folk var begyndt at se lidt skævt på dem, som de stod der og kyssede vildt, men det fik dem ikke rigtig til at stoppe. De blev bare ved, og der var ingen tvivl om, at Bill kunne lide det.

”Tom, se lige hvad Chrizza og Bill laver”, udbrød Georg og pegede hen mod dem.

”Jeg ved det godt”, svarede han bare ligegyldigt med et smil på læben.

Han var forvirret. ”Hvad foregår der?”

”Chrizza skal bare give lidt kærlighed til Bill. Ikke andet”.

Han viftede sine hænder foran hans øjne. ”Hallo? Er du fuldkommen væk derinde, Tom?”.

”Nej”, grinte han bare og satte sig ned.

Han fnøs og så tilbage på dem igen. ”Jamen… jeg tror, Bill er ved at suge al kærligheden ud af hende”.

Tom overgav sig og vendte hovedet om mod dem. Han kunne ikke lide, hvad han så, som hans bror stod og ragede hende godt og grundigt på røven, mens han ansigt var begravet i hendes. Han prøvede ikke at lade det gå ham på, men han kunne virkelig ikke lide, hvad han så. Så han vendte sig om og gik målrettet ud mod det lille lokale igen, der var blevet brugt som skjulested op til flere gange nu. ”Sig til, når de er færdige”, råbte han efter Georg.

Georg stod lidt for sig selv og så på Bill og Chrizza, der blev ved med at kysse meget intenst, og han vidste, at han nok ikke skulle blande sig i det, men han kunne alligevel ikke lade være med at gå hen til dem; han ville være der for sin ven, Tom.

”Chrizza, Bill…”, sagde han og prøvede at deres opmærksomhed, men det lykkedes ikke. ”BILL OG CHRIZZA!”, råbte han og fik øjenkontakt med dem begge. Han slap hende og smilede for første gang helt op til øjnene. ”Tom er gået ud i det der lokale omme bagved”.

”Åh”, mumlede hun og tog sig til hovedet. Hun begyndte at gå derud, da Bill greb fat i hendes hånd. ”Tom venter på mig”, grinte hun fjoget og havde svært ved at stå på benene. ”Jeg bliver nødt til at gå ud til ham”.

”Du kommer tilbage, ikke?”.

Hun smilede. ”Selvfølgelig… handsome”. Bill slap hendes hånd igen og lod hende gå ud bagved, hvor Tom sad i det lille lokale. Hun åbnede døren og låste den efter sig igen. ”Hej skat”, klukkede hun og gik hen imod ham, som han sad på det eneste bord, der var derinde.

”Det er det dummeste, jeg nogensinde har bedt dig om”, mumlede han.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg vil ikke have ballade”.

Han så hende i øjnene og smilede. ”Det får du heller ikke. Jeg er bare sur på mig selv”. Han rakte ud efter hendes hånd, så hun kunne få lidt kontrol over sin fulde krop. ”Du har fået alt for meget at drikke”, grinte han.

”Det har du også”.

Han nikkede. ”Ja”. Hun blev ved med at se ham i øjnene, mens hun lagde sine hænder mod hans skridt. ”Mhhh”, mumlede han fnisende og kyssede hende. ”Jeg kunne godt finde på at tage dig lige nu”, og lod sine hænder glide ned af hendes bryst og tog fat omkring hendes bryster. ”Ville du have noget imod det?”. Hun åbnede langsomt hans bukser og trak ham ned fra bordet. Han satte sig på en stol og fik hende placeret sig oven på sig. ”Jeg har ikke noget kondom”, hviskede han mod hendes læber.

Hun trak i hans boxershorts og klukkede, som hun selv fik trukket sine trusser til side. ”Det var dig, der gerne ville have en barn, ikke?”. Han grinte og tog et fast greb omkring hendes lænd, så hun ikke skulle falde bagover. 

I ♡ BERLIN ~ kapitel 17

Vi kørte stort set i stilhed hele vejen hjem til deres hus, der lå godt 20-30 minutter væk fra hendes – nu tidligere – skole. Det var ikke fordi, hendes forældre holdt øje med os omme på bagsædet; de lod os være i vores egen lille verden, mens de selv førte en stille samtale.

Chrizza og jeg havde bare siddet omme bag ved dem uden at sige de helt store ord. Jeg havde hendes hænder i mine, og vi havde siddet og kigget hinanden i øjnene hele vejen. Jeg følte, jeg kunne læse hendes tanker, når hun så mig dybt i øjnene; jeg elskede følelsen af at have så meget kontrol.

Vi steg ud af bilen og fulgte efter dem op til hoveddøren. Der kom en gøende  hund imod os, som vi bevægede os ind i entreen. Jeg fik et stort smil på mine læber, da jeg så den, og jeg satte mig helt automatisk ned på hug, som den kom imod mig. ”Awh, hej skat”, klukkede jeg og kløede den bag ørene. ”Ah, hvor er du fin”.

Jeg mærkede hendes hænder mod mine skuldre, og hun stod bag mig. ”Jeg var bange for, du ikke var et hunde-menneske… men det kan jeg da se, at du er”, fnes hun og lod sine fingre køre op i mit hår.

”Jeg har fire hunde hjemme hos min mor”, svarede jeg og rejste mig op igen. ”Det var rigtig Tom og mine, men lige pludselig havde vi ikke rigtig tid til dem mere, og vores forældre passede dem også hele tiden… de havde det nok bedst hjemme hos dem alligevel”, indrømmede jeg.

Hun låste sine hænder bag min nakke og kyssede mig kort. ”Vil du så også sende mig hjem til dine forældre, når du ikke har tid til mig?”.

Jeg smilede. ”Ja… for jeg er sikker på, min mor vil elske dig”.

”Tror du?”.

Jeg kunne sagtens se, at hun var en smule bekymret. ”Du skal ikke være nervøs for at møde Mama Kaulitz”, fnes jeg og kyssede hende blidt. ”Du har allerede mødt Tom, og det var nok ham, du skulle være mest bange for at møde”.

Hun grinte blidt, hvilket også fik mig til at grine. Jeg løj ikke overfor hende, som jeg sagde, at hun ikke skulle være bange for mødet med min mor, for der var virkelig intet at være bekymret for… ikke engang jeg var bekymret.

”Hvor er jeg bare glad for, du er her, skat”, hviskede hun og knugede sig tæt ind mod mig.

Jeg kyssede hendes hår og tog hendes hænder i mine. ”Jeg har ikke tænkt mig at forlade dig lige inden for de næste par dage”, sagde jeg med en lav stemme.  Hun trak sig pludselig væk fra mig og så undrende på mig. ”Hvad?”.

”Har du ikke noget bagage med?”, spurgte hun meget forvirret. ”Bill, du har jo ikke noget med. Hvad har du tænkt dig at gøre?”.

Jeg trak bare på smilebåndet og tog hendes hånd i min. ”Jeg har snakket med dig far, og han var ude og hente min bagage i går, da jeg endelig havde besluttet, hvad jeg ville”. Hun så overrasket på mig. ”Hvis det Tom, der tog beslutningen for mig, skat. Hvis det ikke var for ham, ville jeg nok ikke være hos dig lige nu”. Hun sagde ingenting men kyssede mig bare. Hendes far kom gående bag dem ude i gangen og stoppede op bag Chrizza. Han så mig i øjnene og smilede til mig. ”Tak for hjælpen”, sagde jeg roligt og smilede.

Han slog ud med hånden og klukkede, mens han havde et glimt i øjet. ”Det skal du ikke tænke på, Bill. Din bagage står inde i Chrizzas soveværelse”. Jeg smilede og rokkede med hovedet, hvorefter jeg så ned på Chrizza, der ikke havde taget blikket fra mig, mens jeg havde snakket med hendes far. ”Vi kører om en halv time”, sagde han afsluttende og forsvandt igen.

”Hvor skal vi hen?”

”Vi skal ud og spise frokost”, svarede hun og trak mig med igennem gangen.

Jeg fulgte bare med hende uden at sige noget, indtil hun åbnede døren ind til et stort soveværelse med en stor kingsize seng indrettet. Jeg tog mig selv i at smile, som jeg kiggede rundt på hendes værelse – stadig med hendes hånd fast i min. ”Hvor er den sofa, jeg skal sove på?”, grinte jeg og så hende i øjnene.

”Jeg ved ikke, om man vil ligge godt to på den sofa… så jeg tænkte…”, hun lukkede sine arme omkring min hals, og jeg mærkede hendes hænder stryge igennem hendes hår. ”Kan du ikke bare sove herinde… sammen med mig?”.

Jeg lod mine læber presse med hendes i et blidt og langt kys. ”Det vil jeg meget gerne”.

Hendes smil smittede, og jeg lod min pande hvile mod hendes. Jeg lukkede mine øjne, og sukkede lydløst. Pludselig mærkede jeg hende rykke lidt på sig, og hendes læber mødtes med mine. Jeg lod mine øjne forblive lukket, og jeg følte endnu engang den boblende fornemmelse indeni.

Hun trak sig lidt tilbage og tog sine arme til sig igen, mens hun vendte ryggen til mig og gik med små og langsomt væk fra mig. Jeg blev bekymret for hende og greb ud efter hendes hånd, men hun trak den til sig igen, da jeg klemte den tæt mod min. ”Nej, lad være”, bad hun lavt og så ned i gulvet.

Jeg vidste ikke, hvad der var galt, og hvad der var skyld i den hurtige ændring i hendes humør, men jeg havde dog godt bemærket, at hun ikke havde været helt sig selv. Var det mig? Var det på grund af, jeg var kommet? Skulle jeg ikke have haft hilst på hendes venner ude på skolen? Ville hun holde mig hemmelig? Der var så mange uklare spørgsmål oppe i mit hoved, som jeg bare ikke kunne finde hoved og hale i.

Jeg gik langsomt helt op mod hendes ryg og stillede mig tæt op af hende, mens jeg lagde mine arme omkring hendes mave. Mit hoved lod jeg hvile mod hendes skulder med ansigtet vendt mod hendes ansigt. Jeg kyssede hendes tinding og lukkede mine øjne. Jeg kunne mærke på hende, at hun slappede mere af nu, hvor hun havde mig tæt på sig igen.

”Vil du fortælle mig, hvad der er galt, skat?”, hviskede jeg mod hendes kind, og jeg mærkede, hvordan hendes hjerte begyndte at slå hurtigere, og det var som om, at hun gik lidt i panik, men jeg prøvede at lade som ingenting, selvom jeg var meget bekymret for hende nu. Hun skulle ikke være bange… ikke når jeg var hos hende for at passe på hende og elske hende. ”Kom nu…”, bad jeg roligt. ”Jeg vil gerne vide, hvad det er, der foregår, skat”. Hun sank en klump og vred sig ud af mine arme, hvorefter hun vendte sig om mod mig og så mig i øjnene. Hun sagde ingenting men vores øjenkontakt forblev i godt og vel et minut. ”Chrizza…”, sagde jeg lavt og rakte min hånd ud til hende, men hun tog ikke imod den.

”Mhh…”, sukkede hun lavt. Men i stedet for at tage min hånd i sin, vendte hun sig med ryggen mod mig og gik langsomt hen til sengen, hvor hun satte sig på sengekanten med benene ud over. Hun så ned i sit skød, og jeg tror, jeg så rigtigt, da jeg så den tåre trillede ned af hendes kind.

Og det var der, jeg begav mig hen til sengen for at sidde hos hende. Det kunne godt være, hun havde afvist mig et par gange inden for de sidste par minutter, men jeg kunne ikke lade hende sidde der og græde foran mig. Jeg kunne ikke lide, at se hende ked af det – og så bestemt ikke græde!

”Chrizza”, sagde jeg lavt og satte mig tæt op af hende på sengekanten. Jeg lagde min ene arm omkring hende, mens jeg trak hende tæt ind til mig og fik hendes ben over mine lår, hvorefter jeg holdt tæt omkring hende i min favn.

Hun snøftede og lagde sit hoved mod mit bryst. ”Jeg er så ked af det, Bill”, hulkede hun.

Jeg vuggede hende lidt i mine arme, aede hende og kyssede hendes hår en enkelt gang. Selvom jeg var meget nysgerrig over at vide, hvad der skete, så ville jeg alligevel heller ikke trænge mig på. Jeg vidste, at hvis hun ville snakke om det, så skulle hun nok selv få det sagt. Hun behøvede ikke min afpresning.

Vi sad i stilhed i nogle minutter, før hun løftede sit hoved og så mig i øjnene. Hun sagde intet, men så mig bare direkte i øjnene, og med blot et enkelt blik delte vi tusinde usagte tanker. Jeg sendte hende et lille smil og kyssede hende mellem øjnene. ”Har du det godt?”, spurgte jeg forsigtigt.

Hun trak lidt på det og så et øjeblik ned, men så tilbage i mine øjne igen. ”Der er noget, jeg gerne vil snakke med dig om, Bill”, sagde hun så endelig, og man kunne sagtens gøre, at hendes stemme var meget medtaget af situationen.

Det bekymrede mig at se denne sådanne, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre; jeg kunne ikke gøre andet end at være der for hende – uanset hvad. ”Ja?”, sagde jeg lavt og slap ikke mit blik fra hende.

Hun tog en dyb indånding, og hendes læber bevægede sig ganske diskret uden nogen lyd. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det”, indrømmede hun og så mig i øjnene igen. Det lignede, hun skulle til at græde igen, og det gjorde ondt at se.

”Du må ikke græde, skat”.

Hun trak lidt på smilebåndet, som jeg tørrede de gamle tårer væk fra hendes kind. ”Jeg ved ikke, hvordan du vil tage det, Bill, og det er det, der bekymrer mig”. Jeg tog min hånd ned i mit skød og havde nu kun en arm omkring hendes ryg. Jeg mærkede, hvordan hun søgte min hånd, og hun klemte den tæt mod min. Der var stille i endnu et øjeblik, mens vi bare sad. ”Kan du huske, da du sagde, at du ønskede en fremtid sammen med mig?”.

Jeg nikkede. ”Ja”.

”Og at du ville bruge så meget tid som muligt sammen med mig?”. Jeg nikkede igen. ”At du ville have, jeg skulle komme ned til dig…”, endnu et nik, ”så vi kunne flytte sammen… i et hus… vores hus?”.

”Ja?”. Hun blev tavs og faldt sammen i skuldrene, mens hun så ned på vores hænder, der lå over hendes lår. ”Chrizza, min skat… hvad er der galt?”, spurgte jeg forsigtigt, men hun gjorde ikke mine til at svare mig. Jeg slap hendes hånd og tog arme omkring hende. Jeg knugede hende tæt ind mod mig, mens jeg sagde: ”Jeg vil gerne have, at du flytter ned til mig, hvis du vil. Jeg ved godt, du skal sige farvel til dine venner og familie… men de er også mere end velkomne hos os, skat. Hvis jeg havde mulighed for det, ville jeg komme op til dig, men jeg kan ikke give slip på mit arbejde. Det er for kostbart, og jeg har arbejdet for meget til at give slip på det nu”. Pause. Jeg trak hende ud fra mig og så hende i øjnene. ”Jeg elsker dig, Chrizza, det gør jeg virkelig. Og jeg vil gøre alt for at du har det godt, for jeg kan virkelig ikke lide at se dig sådanne her”, jeg sendte hende et lille smil. ”Vil du ikke nok fortælle mig, hvad der er galt? Jeg kan hjælpe dig. Jeg vil altid være her for dig, skat”.

”Jeg er gravid, Bill”, sagde hun pludselig, og jeg blev tavs. Jeg tog mine arme til mig igen og blev ved med at se på hende med et stirrende blik. ”Jeg vidste det”, sukkede hun lavt og så væk. ”Jeg vidste det”, hviskede hun for sig selv og tog sin ene hånd op mod øjnene for at dække dem. ”Åh”, mumlede hun.

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre. Selvfølgelig havde hun ikke håbet på sådanne en reaktion for min side af, men det kom virkelig bag på mig. Den første gang jeg er sammen med en pige i flere år… og bum… baby på vej. Hvordan kunne det dog også bare lade sig gøre? Det var jo slet ikke meningen!

Jeg kom tilbage til virkeligheden og rystede på hovedet for at tænke klart igen. Jeg sank en klump og fjernede hendes hånd fra hendes øjne. ”Se på mig”, bad jeg roligt og fik øjenkontakt. ”Er du virkelig gravid?”.

Hun nikkede. ”Ja?”.

”Sikker?”.

”Jeg var oppe hos min læge i går, og hun testede mig to gange. Jeg troede ikke på hende”.

”Du har været til lægen…”, jeg rynkede på panden.

”Jeg ville have en recept på p-piller, fordi vi nu skulle til at se hinanden mere”, hun trak på lidt på smilebåndet. ”Og så spurgte hun, om jeg havde haft min seksuelle debut, og det havde jeg jo så…”.

”Ja?”.

Hun trak på skuldrene og vidste ikke rigtig, hvad hun mere skulle sige. ”Så tjekkede hun mig og sagde at nok skulle til at vende mig ved tanken om en familieforøgelse”. Jeg så fortsat i hendes øjne og lod min hånd glide over hendes kind. ”Jeg ved godt, det er noget værre møg, men v…”, jeg lagde mine fingre over hendes mund, så hun ikke sagde mere.

”Jeg vil gerne have det barn sammen med dig, Chrizza”. Hun fik store øjne, og jeg kunne mærke, at hun ville sige noget, men mine fingre var stadig over hendes læber. ”Jeg vil rigtig gerne gå igennem det her sammen med dig, skat. ja, jeg ved godt, at jeg reagerede forkert på det, men jeg skulle lige tænke tingene igennem”.

”Mener du det?”, kom det mumlede fra bag mine fingre.

Jeg nikkede roligt, mens jeg tog min hånd til mig igen. ”Ja, hvis du også gerne vil have barnet, så vil jeg være mere end klar til at stå ved din side, skat… som en rigtig far burde gøre”.

”Jeg er så glad for, du siger det, skat”, pep hun og smilede.

Jeg sendte hende et smil og låste mine hænder bag hendes hals. ”Jeg skal være far”, fnes jeg og krammede hende tæt ind til mig. ”Og du skal være mor”, hviskede jeg mod hendes øre, hvorefter jeg kyssede hendes tinding.

”Jeg elsker dig”, hviskede hun.

Jeg så hende i øjnene igen. ”Jeg elsker dig”. Vi smilede til hinanden og begyndte at fnise. ”Hvor er det fantastisk”, indrømmede jeg og sukkede ud. ”Jeg var så bange for, du ville sige, at du ikke ville have noget med mig at gøre… og så var det på grund af det her”.

”Undskyld”, fnes hun genert.

Jeg trak hende med op i sengen, og hun lagde sig på ryggen, mens jeg lagde mig på siden med mit hoved hvilende mod mit hånd. Jeg lagde min anden hånd mod hendes mave og nussede den blidt. ”Ved dine forældre noget?”, spurgte jeg.

Hun rystede på hovedet. ”Nej… de skal ikke vide noget endnu”.

”Hvorfor ikke?”.

”Jeg vil gerne vente til de tre måneder er gået, skat. Så er vi også sikre på, om jeg forbliver gravid eller ej. Og desuden vil jeg heller ikke komme ud for, at de får mig til at få en abort”. Hun så mig i øjnene. ”Jeg ved godt, de nok ikke kunne finde på det… men please, skat”, hun så bedende på mig og fortsatte: ”Kan vi ikke godt holde det hemmeligt lidt endnu?”.

Jeg var lidt skuffet, men jeg blev nødt til at være enig med hende. Det var alligevel for risikabelt at fortælle omkring graviditeten nu, når man ikke engang vidste, om det blev til noget. Jeg havde bare sådan glædet mig til at fortælle min mor… og Tom! Men jeg måtte vente lidt endnu. ”Hvor mange ved det?”, spurgte jeg.

”Kun dig og mig, skat”.

Jeg rokkede med hovedet og så på hendes mave. ”Jeg bliver nødt til at fortælle Tom det”. Hun nikkede og smilede halvt. ”Det er ok, er det ikke? Han kan godt holde det hemmeligt, skat. Kun Tom… Josephine får intet at vide. Kun Tom”.

”Det er fint nok, skat. Bare fortæl Tom det. Jeg forstår godt”.

Jeg smilede sødt til hende og kyssede hende blidt et par gange, mens min hånd forblev mod hendes mave. ”Hvor er det spændende”, fnes jeg og vendte igen blikket ned mod hendes mave. Jeg trak op i hendes bluse, så den lå foldet på hendes bryst. Der var intet at se, og jeg så en smule skuffet ud. ”Øv”, mumlede jeg og lavede cirkler mod hendes hud.

”Du skal vente nogle uger, skat”, smilede hun og lod sin hånd stryge igennem mit hår. Jeg kyssede hendes mave nogle gange og lagde min kind mod den, mens jeg så hende op i øjnene. ”Tak”, hviskede hun, og jeg vidste udmærket godt, hvad hun takkede for.

Jeg tog hendes hånd i min, klemte den blidt og løftede derefter mit hoved fra hendes mave igen. Jeg smilede sødt, mens jeg bare svarede: ”Selv tak, skat”. Vi kyssede blidt, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg nu skulle tilbringe resten af mit liv sammen med Chrizza… sammen med min drømmepige. 

Kapitel 230

… ”Ja… ja, du er pigen i mit liv, Chrizza. Jeg elsker dig stadig ligeså meget, som den dag jeg mødte dig første gang. Jeg har aldrig elsket en pige så højt, som jeg elsker dig. Virkelig. Jeg ved godt, jeg ikke burde sig det, men det passer. Og jeg ved, at du også har følelser for mig”.

”Hvordan ved du det?”, spurgte hun langsomt.

”Jeg kan mærke det, når vi er sammen. Jeg kan se det i dine øjne, og dit hjerte banker hurtigere, når jeg kommer helt tæt på dig. Jeg har aldrig stoppet med at elske dig. Og du har aldrig stoppet med at elske mig… vel?”.

Hun rystede diskret på hovedet og så ned i sit skød. ”Nej”.

”Jeg elsker dig så højt, Chrizza”, hviskede han og kyssede hendes hår. ”Jeg elsker dig så højt, og jeg tænker på dig hver evig eneste dag. Hver gang jeg ser dig lykkelig og siddende sammen med Tom… så tænker jeg… det kunne have været mig”.

”Bill, lad være”, bad hun hviskende, men han blev tydeligvis ved:

”Hver eneste aften når jeg ligger alene i min seng”. Hun så op. ”Jeg prøver at lade være med at tænke over det, skat, men du er i mine tanker hele tiden”. Pause. ”Men… hvis du virkelig elsker mig… hvorfor er vi så ikke sammen?”

Hun rystede på hovedet. ”Vi kan ikke være sammen, Bill”, hviskede hun. Der var intet svar, men hans hånd forblev i hendes. ”Vi kan ikke være sammen”, gentog hun, mens hun så ham i øjnene. ”Jeg elsker Tom, selvom han opfører sig som en idiot”. Pause. ”Jeg elsker dig rigtig højt, Bill, og det vil jeg også altid gøre, men jeg kan ikke være sammen med dig. Jeg kan ikke være sammen med dig igen. Jeg vil ikke have vores venskab bliver ødelagt på grund af det”. Pause. ”Jeg er ked af det, Bill, men jeg kan ikke…”.

De sad i et godt stykke tid bare og så ind i hinandens øjne, indtil der blev banket hårdt på døren. Det gav et sæt i dem begge, da de høre bankene og Toms stemme bryde igennem stilheden, der havde kommet sig over dem.

”Chrizza! Skat, jeg bliver nødt til at tale med dig. Chrizza. Please, luk op”, hans stemme var hurtig, og hun lukkede sine øjne, som hun lod sit hoved falde tilbage mod væggen. ”Chrizza, jeg elsker dig, det ved du godt. Vil du ikke nok være sød at åbne? Og Bill…. Jeg ved, du er derinde. Åben nu”, bad han.

”Skal vi lukke ham ind?”, spurgte han blidt.

Hun nikkede. ”Jeg bliver nødt til at se ham, før jeg kaster mine arme omkring dig og kysser dig”, pep hun og sukkede. Hun kunne ikke se ham, da hendes øjne stadig var lukket, men hun kunne sagtens forestille sig, at han havde et lille smil på læben. Så hun åbnede sine øjne, og ganske rigtigt; hans ansigt var ligeså tæt som før, og han havde et smil på læben. ”Nej… vi kan ikke kysse, Bill. Tom bliver sur”.

Han rakte ud og låste døren op. Sekundet efter brasede Tom ind og skubbede Bill væk. ”Hey”, udbrød han og så utilfredst på Tom, men han ignorerede ham tydeligvis, da han bare overtog hans plads foran Chrizza.

”Jeg er så ked af, hvad jeg sagde, skat. Jeg tænkte slet ikke over, hvad jeg sagde”, sagde han lavt og lagde sin ene hånd mod hendes kind. Hun svarede ham ikke, men så bare ind i hans øjne; hun kunne se på ham, at han talte sandt. ”Jeg skulle ikke have haft sagt det, det ved jeg godt”.

”Nej”.

”Jeg er ked af det, skat. Vil du ikke nok tilgive mig?”.

Hendes blik snittede retningen hen på Bill, der havde sat sig op af væggen med sine ben tæt op af sig, mens han hoved lænede mod hans knæ. Han var ked af det, men han prøvede at være stærk – han prøvede at være stærk for sin egen skyld.

Hun så tilbage på Tom igen. ”Så du kan gøre det igen næste gang du får lejligheden til det? Nej!”, vrissede hun, og ud af øjenkrogen så hun, at Bill rejste sig hoved op og så med store øjne hen mod hende. Dog lod hun som ingenting. 

”Hvad er der galt med dig?”, spurgte Tom og rynkede forvirret på panden. ”Har det noget med Bill at gøre, det her?”. Han vendte sig om og fik hurtigt øjenkontakt med ham og vendte sig om mod hende igen. ”Hva’? Er det?” Hun faldt sammen i skuldrene og tog sine hænder op foran ansigtet. Tom kunne alligevel ikke dy sig, og han lagde sine arme tæt omkring hende og knugede hende ind til sig. ”Skat, fortæl mig, hvad der er galt”, bad han lavt.

”Det kan jeg ikke”, hulkede hun.

”Jo, fortæl mig”, hans stemme var blid og rolig. ”Har jeg gjort andet forkert?”.

Hun rystede på hovedet. ”Nej… det er ikke dig… det er mig”. Hun vred sig ud af hans arme og så op i hans øjne. ”Det er os alle sammen”, sagde hun så og så skiftevis hen på Tom og Bill. ”Jeg tror, der er nogle ting, som vi bliver nødt til at snakke om”.

Tom vendte hovedet om mod Bill, der nikkede diskret med hovedet. Han sank en klump og så på Chrizza igen. ”Hvad med os, skat?”, spurgte han lavt og blev nervøs over, at hun ikke svarede ham med det samme. ”Hvad med os?”, og hans hånd knugede omkring hendes i et fast greb.

Hun trak på skuldrene. ”Hvad med os?”.

”Elsker du mig? Vil du tilgive mig for, hvad jeg har gjort? Er du mere forelsket i Bill end i mig?”, hans spørgsmål kom i en lang sætning, og hun så hen på Bill, der desperat prøvede at undgå hendes øjenkontakt. ”Skat, jeg elsker dig. Jeg vil være sammen med dig. Jeg vil være ham, der gør dig lykkelig. Din kæreste…”.

Hun rystede diskret på hovedet. ”Du ER ham, der gør mig lykkelig, Tom”, hviskede hun og så hen på Bill, der så med små øjne tilbage på hende. ”Jeg er ked af det, Bill. Jeg elsker Tom. Jeg elsker også dig… men Tom er min kæreste”.

Han nikkede og rejste sig op. Tom skyndte sig at rejse sig og stille sig foran ham. De så hinanden i øjnene uden rigtig at sige noget. Ved blot et enkelt blik delte de hundrede tanker, der endnu ikke var blevet sagt.

”Kan vi ikke prøve at lade som om, intet er sket?”, spurgte Tom og så skiftevis på Bill og Chrizza, der stadig sad nede på gulvet. De så hinanden i øjnene lidt på tværs og nikkede. ”Jeg vil ikke være skyld i at have ødelagt din aften, fordi jeg ikke kan holde min kæft”.

”Hm-hm…”, mumlede hun og smilede lidt til ham.

”Og du burde slet ikke sidde dernede med den kjole på, skat”, han rakte en hånd ned til hende og hjalp hende op. ”Er jeg så tilgivet?”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes hår meget diskret?

”Ja”, svarede hun og sendte Tom et lille smil. ”Du er bare en idiot nogle gange, det ved du også godt selv”. Han nikkede uskyldigt og kyssede hendes læber ganske hurtigt, hvorefter hun gik med små skridt hen til Bill, der stod og så sig selv lidt i spejlet. Hun lagde sine arme omkring hans mave og knugede sig tæt ind mod ham. ”Jeg vil give dig al den kærlighed, du beder om, Bill”, hviskede hun mod hans hals. ”Jeg kan bare ikke forlade Tom”.

Han nikkede diskret med hovedet og kyssede hendes hår. ”Jeg forstår det godt, skat. Det skal du ikke tænke på”. Han trak hende ud fra sig og så hende i øjnene. ”Lad os tale om det senere”, han så hende over skulderen, hvor Tom stod og holdt øje med dem. ”Lad os gå ud og have det sjovt; det er trods alt din fødselsdag, der skal fejres”.

Tom lagde sine hænder mod hendes hofteben og stod tæt om af hendes røv. ”Lad os komme ud herfra”, fnes han og fik øjenkontakt med hende, som Bill vendte sig om mod døren for at åbne den. ”Jeg elsker dig”, hviskede han i hendes øre, som døren blev åbnet og de bevægede sig ud af det lille lokale igen.

Toms lille kamera var fundet frem fra hendes taske, og der blev taget ret mange billeder, speciel af ham og Chrizza, da de ikke havde forladt hinandens side på noget tidspunkt. Der var efterhånden også ved at komme temmelig meget alkohol indenbords, og selvom der var ingen af dem, der var særlig meget for at drikke, så var de alligevel alle tre godt fulde.

Hen ad aftenen havde Georg, Gustav, Vivien, Andreas, Tom, Bill og Chrizza samlet sig sammen ved en af sofarundingerne, der var blevet arrangeret. Der var ingen, der tænkte klart, og de hyggede sig, mens kameraet gik på tur omkring bordet.

Det var endnu ikke bevidst, hvor mange billeder, der var blevet taget af Tom, hvor han ragede og nussede Chrizza rundt omkring på kroppen, men det var i hvert fald blevet til nogle stykker, samt en del billeder af nogle ellers heftige kys.

Bill derimod havde ikke sagt mere til episoden tidligere på aftenen; det var der ingen af dem, der havde. De skulle bare hygge sig og have det sjovt uden al for mange problemer, selvom det nu var bevist, at hver gang de holdt noget, ville der altid være problemer…

Som for eksempel til Bill og Toms 17 års fødselsdag året før, hvor Chrizza nær ikke havde dukket op, da hun havde været nødt til at tage på hospitalet. Og da hun endelig kom, havde Bill kun brugt tid på hende, hvilket bestemt ikke var meningen.

Eller til den familie middag, de havde lavet for Chrizza til hendes fødselsdag, hvor Bill havde været i sådan et dårligt humør, da han havde prøvet at få deres første kys til at være noget helt specielt, men var blevet afbrudt op til flere gange.

Der var også dengang, hvor de havde arrangeret en større fødselsdagsfest for hende, hvor Bill nær havde slået op med hende… Når man tænkte alle deres hyggelige sammenkomster igennem, så havde der stort set ikke været én af dem, hvor der ikke havde været problemer mellem Chrizza, Tom og Bill.

”Stop”, hviskede hun klukkende og trak hans hånd væk fra hendes lår.

Han så hende i øjnene, sendte sit flirtende blik og rystede på hovedet, mens han lagde sin hånd i hendes. ”Skal vi ikke gøre noget ved det her?”, spurgte han og lod deres hænder gnide over hans bukser. Deres øjenkontakt forblev, mens han blev ved med at gnide hendes hånd roligt mod sig, og han prøvede at slappe af som godt, som han overhovedet kunne.

”Nej”, svarede hun endelig og tog sin hånd til sig igen.

”Synes du ikke selv, du er lidt ond nu, skat?”, hviskede han mod hendes øre og bed blidt i det, som han bevægede sin hånd under hendes kjole igen. ”Synes du ikke, du er lidt ond at give mig hård på og så ignorere mig?”. Hun fnes og tog hans hånd væk igen, hvorefter hun satte sig på hans skød med fronten mod ham. Hun så ham direkte i øjnene og havde et lille smil på læben. ”Rør ved mig”, pep han og pressede hendes underliv tæt ind mod sig.

”Nej, skat. Det går ikke”, fnes hun. Han nikkede og lod hendes hænder gnide som ham igen, men hun grinte bare af ham. ”Stop nu, skat”, og himlede med øjnene, men han blinkede bare flirtende til hende.

”Hvad har I gang i derovre?”, spurgte Georg og fik hele bordet til at kigge hen mod dem.

”OH MY GOD, CHRIZZA”, udbrød Andreas og pegede ned mod hendes hænder.

Tom blinkede bare til ham. ”Du må ikke stoppe, skat”, men hun lod som ingenting og tog sine hænder til sig igen. ”Du vil komme til at fortryde det her”, grinte han og kyssede hende intenst, og han kunne stadig ikke lade sine hænder væk fra hende.