”Bill”, sagde Tom og kiggede alvorligt på sin bror. ”De kommer lige om lidt, og du har bare at opføre dig normalt, når hun er her, ok?” Bill nikkede diskret med hovedet og kiggede skyldigt ned i gulvet. ”Og så giver du hende altså også lige en chance til, Bill”.
”Jeg vil gøre alt for hende”, mumlede han og kiggede op på Tom. ”Det ved du også godt”.
Han smilede. ”Så find dine nyforelskede følelser frem igen”.
”Jeg ville ønske, jeg kunne”, svarede han lavt og trak opgivende på skuldrene.
Tom satte sig ned ved siden af ham i sofaen. ”Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det her, men I er virkelig skabt for hinanden, Bill”. Han kiggede ham i øjnene og sendte ham et lille smil. ”Det er I virkelig. Jeg misunder dig virkelig”.
”Du er jo forelsket i Trina”, sukkede han og kiggede ned i sit skød.
Tom var stille et øjeblik. ”Ja…” tøvede han og trak på det. Bill rynkede på panden og kiggede på ham. ”Jeg ved ikke, om hun er den rette, Bill”, trak han på skuldrene.
”Du virker da glad for hende”, snerrede han lidt og skar ansigt.
”Ja…” mumlede han igen og rystede opgivende på hovedet.
”Hvorfor er du sådan der?”
”Det er lidt kompliceret, Bill”, sagde han bare og rejste sig op fra sofaen.
Bill fnøs og lagde armene over kors. ”Men når Chrizza bliver fri på markedet igen, så nakker du hende ikke!”
Han kiggede tilbage på ham igen. ”Siger hvem?”
”Det siger jeg, Tom! Og jeg bliver fandeme sur på dig, hvis du begynder at flirte med hende igen”. Han nikkede bestemt med hovedet. ”Hun skal ikke behandles dårligt, ligesom du gør med alle dine andre piger, Tom”.
Tom himlede bare med øjnene og grinte af Bill. ”Du er tydeligvis stadig vild med hende, Bill”.
”Ja, jeg er så!” vrissede ham og vrængede på næsen. ”Det er så forbandet svært”, mumlede han for sig selv, da han hørte døren smække i ude i gangen. Han blev helt stille, og det stivnede kort i ham. Hvad skulle han gøre nu?
”Han sidder inde i stuen”, kunne man høre Tom sige, mens han klukkede let.
”Jeg skal lige snakke med dig”, sagde Andreas. ”Hmm… Chrizza, du kan bare gå ind til ham”.
Tom grinte stille igen, og man hørte nogle små hvisk ude fra køkkenet af.
”Hej”, sagde hun lavt og stoppede op i døren. Hun kiggede med små øjne hen på ham og sendte ham et lille smil.
”Chrizza”, smilede han og rejste sig straks op af sofaen. Han løb hen til hende og trak hende tæt ind mod sig. ”Du må aldrig gøre mig så urolig igen”, hviskede han, lagde sit hoved mod hendes og lukkede øjnene.
”Undskyld”, hviskede hun og knugede sit ansigt mod hans hals. Selvom hun havde det svært ved det hele, så følte hun sig alligevel mere end tryg i hans favn, som han stod der og vuggede hende blidt i sine arme.
”Hvad skulle du dog?” spurgte han stille og kiggede hende i øjnene.
Hun kiggede kort med i gulvet og bagefter i hans øjne. ”Jeg havde brug for at snakke med Andreas”, sagde hun lavt og usikkert.
”Noget du ikke kan snakke med mig om?” spurgte han og nussede hendes hår. Hun fik en smule dårlig samvittighed og nikkede diskret med hovedet. Han kiggede dybt i hendes øjne og sendte hende så et lille smil. ”Det er ok”, klukkede han let og tog fat i hendes hænder i stedet. ”Du gjorde mig bare så bange”, sagde han lavt og kyssede hendes pande.
”Det skal ikke ske igen”, lovede hun og smilede til ham.
”Andreas, vi bliver altså nødt til at finde på en eller anden fiks plan, sådan så de bliver sammen”, sagde Tom seriøst og kiggede sin bedste ven direkte i øjnene.
”Jeg tror ikke, der er noget vi kan gøre”, mumlede han og kiggede ned i bordet. Han trak på skuldrene. ”Altså, vi kan jo ikke bare få dem til at forelske sig på ny”.
”Hmm…”
”Og desuden skal vi heller ikke blande os i det, Tom. Det er nok en dum idé”, sagde Andreas klogt og rejste sig fra bordet.
”Jeg kan bare ikke lide at se Bill så ked af det”.
”Er han det? Nu?”
Tom vendte sig om mod Andreas. ”Han er ved at slå op med sin kæreste, tumpe”.
Andreas grinte lidt og lænede sig op af køkkenbordet. ”Så burde de også blive sammen”.
”Det tror jeg bare ikke de gør. Desværre”, mumlede han og vendte sig om igen. Andreas lagde sin hånd mod hans skulder og stod bag hans stol. ”Jeg har ønsket så mage gange, at det var mig, der var Bill…” han kiggede om på Andreas, der fjernede sin hånd igen. ”… med kærlighed i livet… og sammen med en pige som Chrizza”. Han sukkede og himlede opgivende med øjnene. ”Jeg tror stadig, jeg er forelsket i hende”, sagde han lavt og sank sammen i ryggen.
”Tom, come on”, sukkede Andreas.
”Jeg ved godt, det er forkert. Også med Trina og det. Men hun er virkelig en dejlig pige”, sagde han ærligt og vendte sig om på stolen igen. ”Da vi ikke snakkede sammen… jeg savnede hende utrolig meget. Tænkte kun på hende, når jeg var alene. Ikke Trina”.
”Tom, lad være med det der”, bad Andreas. ”Du bliver nødt til at tage dig lidt sammen. Ellers så mærker Trina også bare, at du også har følelser for Chrizza. Og du ved ikke, hvad den tøs kan finde på…” og lagde meget tryk på at han stadig ikke kunne lide Trina.
”Jeg ved det godt”, mumlede han og kiggede ned på sine hænder. ”Hun er bare så vidunderlig skøn, Andreas”.
”SSH!” udbrød han og puffede til ham.
Der var stille i nogle minutter. ”Tror du, de er færdige derinde?”
”Hvad mener du?” spurgte Andreas og satte sig overfor Tom ved spisebordet igen.
”Hvad tror du, de laver?” mumlede han.
Andreas trak på skuldrene. ”Hvad jeg ville ønske, de lavede, er der for stille til, men hvad jeg tror, de laver, er nok det stik modsatte. Jeg tror, de snakker lidt frem og tilbage om deres forhold”.
”Ih, hvor er der stille”, sukkede Tom og stønnede.
”Slap nu af”, bad han roligt og smilede til ham.
”Jeg kan ikke slappe af, når jeg ved, at han er ved at droppe den pige, han elsker. Han giver alt for let op!” Tom rejste sig fra stolen. ”Jeg kan ikke holde det ud!” udbrød han og tog sig til hovedet. Han rystede det sagte, mens han kiggede frustreret ned i gulvet.
Andreas rejste sig igen og gik hen til ham. ”Rolig Tom…”
”Nej! Jeg kan ikke være rolig! Han gør det forkerte”, vrissede han og skyndte sig ud af køkkenet.
”Tom, stop!” bad Andreas og skyndte sig efter ham. Han hev ud efter hans arm, da de gik med hastige skridt igennem stuen men han kunne ikke stoppe ham.
Bill satte sig tæt op foran hende, mens han bare kiggede hende i øjnene. Han tog fat i hendes hænder og holdt dem tæt. ”Jeg ville ønske, vi ikke kom i denne her situation”, sagde han lavt og bed sig i læben.
Hun nikkede sagte på hovedet. ”Bill, du ved, jeg elsker dig”, hviskede hun og sendte ham et halvt smil.
”Jeg elsker også dig, smukke”. Han pressede sine læber mod hendes pande, mens han lukkede sine øjne. ”Jeg kan ikke lide tanken om, jeg ikke skal holde om dig i nat”, hviskede han og kiggede hende dybt i øjnene. Hun rystede på hovedet. ”Du lover mig, vi stadig er ligeså tætte som før, ikke?”
”Jeg lover det”.
”Der skal ikke være nogen hemmeligheder mellem os”.
”Nej”.
Han slap hendes hænder og smilede til hende. ”Det er meningen, vi skal være kede af det… men alligevel sidder vi her og smiler til hinanden”, sagde han lavt. ”Hvad er der galt med os?” klukkede han let og kærtegnede hendes kind.
Hun grinte sødt og trak på skuldrene. ”Det går nok op for os engang, når vi ligger i sengen… i hvert vores seng, i hvert vores land”.
”Tager du hjem?” spurgte han forbavset. Hun nikkede. ”Hvorfor?”
”Det vil jeg helst”, hviskede hun og kiggede ned i sit skød. ”Jeg tager ikke med jer til Cannes”.
Han fik et bedrøvet ansigt. ”Hvorfor ikke?”
”Tror du ikke, det er bedst, hvis vi holder bare en lille smule afstand det næste stykke tid. Bare for at finde ud af, om vores beslutning er rigtig?”
”Om det er det rigtige, vi har gjort…”
”Præcis”.
Han tøvede og kneb øjnene kort sammen. ”Det er det vel”, sagde han modvilligt. ”Jeg havde bare håbet, du tog med”.
”Jeg har en masse, der skal klares. Og det med Laura skal også falde på plads”. Hun sukkede dybt og kunne mærke, hvordan hun savnede hende, når hun sagde hendes navn.
Han nikkede forstående. ”Hvornår er det?” spurgte han forsigtigt.
”Jeg ved det ikke… men hurtigst muligt. Der er snak om søndag”.
Han rokkede med hovedet igen og smilede skævt. ”Jeg er måske lidt ked af det nu”, sagde han lavt.
”Vi er stærke, Bill”. Han nikkede og smilede til hende. ”Men du skal vide, at jeg virkelig har elsket de sidste par måneder med dig. Det har været det bedste nogen nogensinde kunne gøre for mig”.
Han smilede lidt genert. ”Jeg håber ikke, du har fortrudt det, jeg stjal fra dig”.
”Bestemt ikke”, klukkede hun. ”Jeg fortryder intet”.
”Det er jeg glad for”. Pause. ”Hvornår får jeg så lov til at se dig igen?”
”Jeg kommer nok til presse konferencen. Jeg starter først i skolen om tirsdagen”.
”Please, Chrizza. Vil du ikke nok være sød at komme?” Han smilede sødt og bedende til hende. ”Jeg tror ikke, jeg vil kunne klare at være så længe væk fra dig, smukke”.
Hun nikkede. ”Jeg vil heller ikke være længe væk fra dig, Bill. Det er nok med, jeg ikke kan føle din kærlighed mere”.
”Jeg vil altid have kærlighed for dig, smukke. Du er det bedste der længe er sket for mig”. Han lagde sine arme tæt omkring hende og krammede hende ind mod sig. ”Jeg mener hvert eneste ord, jeg har sagt til dig”, hviskede han. ”Jeg elsker dig virkelig”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar