”… Nu vil jeg altså gerne vide det, Bill”, sagde Georg og kiggede på ham ved middagsbordet. ”Hvorfor lige Chrizza?” spurgte han og smilede.
”Jaaaa”, udbrød Simone sødt og smilede til Chrizza.
Han kiggede ved siden af sig, hvor hun sad. ”Øhm…”, mumlede han og smilede til hende. ”Se på hende… man kan ikke andet end forelske sig i hende”, klukkede han og kyssede hendes pande.
”Ej, det var tøset, det der, mand”, udbrød Andreas. ”Giv hende dog et ordentlig kys”.
Bill kiggede rundt på deres tilskuer, der alle sad med et smil på læben. ”Jamen… nej, det har I set før”, klukkede han og blev en smule pinlig berørt over deres pludselig begejstring for deres forhold.
”Jeg så nok i dag”, tilføjede Tom og smilede fjoget til dem begge. ”Så måske liiidt for meget”.
”Du så jo ikke noget, Tom”, skyndte Bill sig hurtigt at sige.
Han trak på skuldrene. ”Men hvis I begge havde haft den samme tanke, ville jeg skam have set en hel del. Sådan er det, når man ikke låser sin dør, kære bror”, underholdende han og fik dem alle til at grine.
Andreas kiggede hurtigt hen på Chrizza, og de fik øjenkontakt. Han kiggede lidt bekymret på hende, men hun rystede diskret på hovedet. Hun vidste godt, hvad han var bange for. Men det skulle han ikke være. Bill var slet ikke, som den person Andreas havde beskrevet for hende den anden dag. Det mente hun i hvert fald ikke, han var.
”Tom, vi kyssede jo bare. Helt ærligt”.
”Du havde vist lidt mere i tankerne, Bill”, grinte han. Bill sagde ingenting, men smilede bare hemmelighedsfuldt, mens han tog en tår af sin cola. ”Fik du noget?” spurgte han overrasket.
Han kiggede på Chrizza og så hende dybt i øjnene. ”Jeg fik bare endnu et sus af forelskelse”.
”Åh, så kys hende dog, Bill”, udbrød Gustav og satte gang i jublen.
”Kys! Kys! Kys! Kys!” sad de alle sammen og råbte i kor.
Bill smilede til hende og deres læber mødtes i et kys, et længere et af slagsen. ”Så”, grinte han, da han gjorde afstanden mellem deres læber større. ”Nu har I fået, hvad I kom for… nu kan I godt gå hjem”, grinte han og lagde sin hånd mod hendes lår. ”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes øre og smilede sødt til hende.
”Jeg elsker også dig”, hviskede hun tilbage.
”Se, nu sidder de også og udveksler hemmeligheder”, sukkede Georg ironisk og skulede til dem.
”De planlægger, hvad de skal prøve at nye stillinger i aften”, indskød Tom lavt og grinte.
Bill kiggede dumt på ham og himlede med øjnene. ”Selvfølgelig, gør de da ikke det”, sagde Simone i en bestemt tone, men smilede dog alligevel. ”De er unge og forelskede, de er smukke”.
”Du kender vist ikke din egen søn mere, Simone”, sagde Andreas og smilede til hende.
”Tom har jeg aldrig kunne regne med”, grinte hun. ”Men det ser måske ud til, han endelig er ved at falde til ro”, sagde hun og hentydede til Trina, der havde forholdt sig passivt under hele middagen. ”Bill er stadig min lille romantiker”, klukkede hun og smilede til ham.
”Vores alle sammens lille, liderlige handyr”, indskød Tom og smilte stort.
”Åh, lad dog være, Tom”, sagde Simone og himlede med øjnene.
Georg grinte hysterisk. ”Der er nok en, der vil blive meget chokeret over den næste sandhed, der nok kommer frem på bordet”.
”Ej, kan vi ikke godt snakke om noget andet”, bad Bill hurtigt og kiggede undskyldende ned på Chrizza. ”Please…”
”Hvad er det, vi ikke må vide, Bill?” spurgte Gordon og kiggede først over på Bill, men han smilede bare nervøst til ham, så han prøvede at få svar ud af Tom i stedet.
”Vores alle sammens lille åh, kærlighed ved første blik-Bill er gået ned og blevet til Chrizza, vil du have den forfra eller bagfra-Bill”.
Simone kiggede overrasket hen på Bill, der kiggede ned i sit skød. Han holdt tæt omkring Chrizzas hånd og sukkede diskret. ”Ja! Jeg har været i seng med Chrizza, ok… Op til flere gange endda, og hvad hvis vi godt kan lide det, hva’? Kan I ikke alle sammen bare være fucking ligeglade?” vrissede han og slap hendes hånd. Han rejste sig hurtigt op fra stolen og forlod køkkenet. Man kunne høre ham trampe igennem stuen og smækkede døren ind til sit værelse.
Der var helt stille ved bordet, og alle sad og kiggede på Chrizza, der sad og stirrede tomt ned i sit skød. Hun talte til tre og kiggede så op på Simone. Hun prøvede at smile kunne ikke. ”Undskyld”, bad hun og rejste sig fra bordet. Hun løb ind til Bill, og lukkede døren efter sig. ”Skat…” sagde hun lavt og satte sig hen på sengekanten til ham. Han svarede ikke, men sad bare med hænderne foran ansigtet, foroverbøjet. ”Bill”, hviskede hun og fjernede hans hænder. Hun kiggede ham i øjnene og så, at han græd. ”Du må ikke græde”, sagde hun lavt og tørrede tårer væk fra hans kind.
”Jeg er bare så sur over det, der lige skete”, sagde han så endelig. ”Det var jo slet ikke min mening, at vi skulle snakke om det”. Han rettede sig op og kiggede hende i øjnene, mens nogle enkelte tårer trillede ned ad hans kinder. ”Jeg vil ikke have, folk skal tro, jeg er sådan. For det vil jeg ikke være”.
”Det er du heller ikke, skat”, forsikrede hun ham og smilede. ”Tom ville jo bare have opmærksomhed, ikke… det sagde du jo også selv tidligere”.
Han trak på skuldrene. ”Men jeg kunne se på mor, at hun blev skuffet over mig”.
”Det tror jeg ikke, skat”.
Der var stille i et halvt minut, før han kiggede på hende og spurgte: ”Er du sur på mig?”
”Hvorfor skulle jeg være det?” spurgte hun og tog sine hænder i hans.
”Jeg skulle have stoppet dem længe før, det kom så vidt”, sagde han lavt.
”Du kunne ikke gøre noget, Bill. De ville bare have det sjovt, og det kom så til at gå ud over os”. Hun smilede skævt til ham. ”Du må ikke være sur på dig selv. Du kunne ikke have gjort noget anderledes. Det ville jo komme ud på andre måder, ikke…”
Han rokkede med hovedet og vrængede diskret på næsen. ”Er jeg for hård mod dig?” spurgte han så. Hun rynkede på panden og forstod ikke helt. ”Er jeg for dominerende eller bestemmende, skat?”
”Nåå… med…. det?” spurgte hun lavt.
”Ja…”
Hun tøvede kort og rokkede lidt med hovedet frem og tilbage. ”Tidligere var du måske lidt…” sagde hun lavt. ”Men du prøvede jo også bare at få mig til at tænke på noget andet”, tilføjede hun hurtigt. ”Jeg forstår godt, hvis du er trængende igen, skat. Du har slet ikke fået noget i år”, klukkede hun sødt, og han smilede til hende.
”Undskyld, skat”, hviskede han og lagde sine arme omkring hende. ”Det må du virkelig undskylde”, hviskede han og lukkede sine øjne.
”Det skal du ikke tænke på, Bill. Jeg vil bare ikke have, du er ked af det”, svarede hun og nussede ham på ryggen.
Det bankede på døren og Simone kom ind. ”Undskyld, hvis jeg forstyrrer, men jeg vil bare gerne lige snakke lidt med dig Bill”, sagde hun og lukkede døren efter sig.
”Mor, jeg ved godt, jeg har skuffet dig, me…”
Hun afbrød ”Stop, Bill”, bad hun roligt.
”Skal jeg gå imens?” spurgte Chrizza og pegede hen på døren.
”Nej, det behøver du ikke”, smilede hun. ”Jeg vil gerne snakke med jer begge”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar