Simone åbnede forsigtigt døren og kom listende ind på Bills værelse. Klokken var omkring halv 10 om formiddagen, og det var tid til, de – i hvert fald Bill – skulle stå op, så han kunne gøre sig klar til at tage af sted til Friedrichshafen om godt 2 ½ time.
”Chrizza…”, sagde hun lavt og overrasket. Hun lå ikke i sengen, men sad oppe i vindueskarmen og kiggede ud af vinduet. Det var ved at blive godt lyst udenfor, mens sneen stadig lå fint rundt omkring i deres have.
”Godmorgen”, hviskede hun og kiggede hen imod hende. Hun smilede lidt og kiggede ud af vinduet igen.
”Hvor længe har du siddet her?” spurgte hun og listede over til hende. Hun trak på skuldrene. ”Jeg forstår godt, hvis du er ked af det. Det er naturligt”, sagde hun lavt og begyndte stille at nusse hendes knæ.
”Jeg kan bare ikke forstå det. Jeg vil ikke forstå det…” Hun kiggede på Simone igen og rynkede på panden. ”Det er bare ikke fair”, mumlede hun og en tåre trillede ud af hendes øjenkrog.
Simone lagde sine arme om hende og klemte hende trygt ind mod sig. ”Jeg ved det godt, skat. Men vi er her for dig… Du må godt græde”, hviskede hun til hende og slap hende igen. ”Det er helt ok at være ked af det”, smilede hun lidt og aede kort hendes kind. Chrizza rokkede med hovedet og kiggede hen på Bill, der stadig lå og sov i sengen. ”Skal vi ikke tage ind til byen, når Bill er blevet hentet?” spurgte hun og smilede til hende. ”Så kan du måske også få noget andet at tænke på… op med humøret”.
”Skal du ikke arbejde?” spurgte hun og kiggede på hende.
Hun lagde hovedet på skrå. ”Jeg kan godt være hjemme. De vil kunne forstå det”, smilede hun.
”Ej, det skal du altså ikke gøre, Simone. Jeg ringer bare til Andreas eller sådan noget…”
Hun klukkede lavt. ”Han er jo i skole, fjolle”. Hun smilede til hende og kiggede hurtigt hen på Bill, der stille begyndte at bevæge sig mere og mere i sengen. ”Nu vækker vi Bill, og så går jeg ned og laver morgenmad… Når han så er blevet hentet, så tager vi ind til byen og hygger os”.
”Hmm… Ok”, smilede hun og krammede hende i et lidt længere kram.
”Mor?” spurgte Bill søvnigt og satte sig op i sengen.
Simone slap grebet om hende og kiggede ned i sengen. ”Godmorgen skat”, smilede hun til ham.
”Hvad sker der?” spurgte han bekymret og luntede stille over til dem.
”Ingenting”, sagde Chrizza lavt og flettede sine fingre fint i hans.
Simone klukkede sødt, da Bill lagde sine arme omkring hende og holdt hende tæt ind mod sig. ”Jeg vil gå ud og lave noget morgenmad, og så kalder jeg på jer, når det er færdigt”.
”Ok, tak”, sagde Bill fraværende og smilede til Chrizza. Simone forlod værelset, og Bill pressede sine læber mod hendes pande. ”Hvor længe har jeg ligget alene, skat?” spurgte han og nussede hendes hår.
”I et par timer”, sagde hun lavt og rynkede på panden. ”Jeg kunne ikke sove mere…”
Han kiggede skeptisk på hende. ”Du skal altså sige, hvad jeg kan gøre, så du bliver bare lidt glad igen, skat. Jeg kan ikke lide at se dig sådan. Du gør også mig ked af det så”, bad han og kiggede hende dybt i øjnene.
”Bill”, sukkede hun og lagde sin pande mod hans bryst.
”Jeg mener det, skat. Jeg kan ikke lide det”, pep han lavt og kyssede hendes hår.
Hun kneb øjnene sammen. ”Undskyld skat”, hviskede hun og kiggede ham i øjnene. ”Jeg ved godt, jeg ikke er til at holde ud… men… Laura var vigtig for mig”. Hun fik våde øjne. ”Det var ikke fair. Hun skulle blive hos mig”, snøftede hun.
Bill lod sig presse sig tæt ind mod hendes krop. Hun svang sine ben omkring ham og sine arme mod hans lænd. Han sagde ikke noget først, men krammede hende bare blidt, mens han stille nussede hendes hår, håbede på han kunne berolige hende lidt. ”Jeg ved godt, det er svært, skat”, hviskede han og kiggede hende i øjnene. ”Men jeg vil være hos dig igennem det hele, ok… Lige meget hvad der sker… Jeg er hos dig! Og jeg vil være ved din side til begravelsen… også selvom jeg ikke er meget for det skat”.
Hun lukkede sine øjne og bed sig i læben. Hun rystede diskret på hovedet og stønnede lavt. ”Jeg vil ikke være så svag, som jeg er, Bill. Det er meningen, jeg skal være stærk”, sukkede hun og kiggede på ham.
”Det er ok, skat. Det skal du slet ikke tænke på”, smilede han skævt. Han kærtegnede hendes kind, mens de bare stod og kiggede hinanden i øjnene. ”Jeg vil bare allerhelst se dig smile”, hviskede han og kyssede blidt hendes læber. ”Det klæder dig bedst”, hviskede han endnu lavere, og hans læber ramte endnu engang hendes i et længere kys.
”Vi må nok hellere stoppe”, klukkede hun sødt og kyssede ham hurtigt en sidste gang.
”Hvorfor det?”
Hun lagde sin pande mod hans og kiggede ham i øjnene. ”Jeg har kunnet mærke dig lige siden vågnede, skat. Og nu er det ret vildt”, grinede hun lavt og smilede til ham.
Bill trak sig lidt væk fra hende og smilede genert. ”Ups”, mumlede han og kiggede ned i gulvet.
”Hvor er du sød, når du bliver flov, skat”, smilede hun og trak ham ind til sig igen. ”Jeg sagde, jeg kunne mærke dig, men jeg sagde ikke, jeg havde noget imod det…”
”Nåå…” grinede han. ”Måske kan jeg slet ikke vente til i aften, skat”, flirtede han og blinkede til hende. Hun smilede til ham og kyssede hans kind. Han løftede hende op til sig og gik langsomt hen til sengen, hvor han lagde sig oven på hende.
”Bill, din bandit”, grinte hun og himlede med øjnene. ”Det går ikke…”
Han vrængede på næsen af hende og klukkede. ”Det ved jeg godt… men jeg glæder mig til i aften”, sagde han lavt. Han trak ned i halsen på hendes allerede nedringede bluse og plantede sine læber mellem deres bryster. ”Jeg glæder mig rigtig meget”, hviskede han og kyssede hendes læber et par gange i stedet.
Midt i deres kysseri bankede det på døren, og Simone stak hovedet ind. Hun klukkede lavt, da hun så dem ligge og kysse hinanden. Hun rømmede sig, og de kiggede over på hende. ”Der er morgenmad om 5 minutter”, sagde hun og smilede til dem.
”Ok, tak mor”, svarede Bill og kiggede ned på Chrizza. Han smilede sit vidunderlige smil og kyssede hendes pande, før han rejste sig fra hende, hjalp hende op af sengen og fandt sit tøj frem fra skabet.
”Hvornår bliver det egentlig sendt?” spurgte hun og kiggede på ham, mens han tog tøj på.
Han trak t-shirten over hovedet. ”På lørdag, mener jeg…”, svarede han og så sig i spejlet. Han stod med sine boxershorts på og et t-shirt. Han grinte lidt for sig selv, da han kiggede sig i spejlet og vendte sig om mod hende. ”Hvad synes du?” grinte han og rakte armene præsentationsvenligt ud til siden.
”Jeg synes helt klart, du skal beholde det tøj på til showet, skat”, klukkede hun og nikkede ivrigt med hovedet.
”Vil du ikke hellere have jeg gemmer det til dig?” grinte han og vendte ryggen til hende igen. Han tog sine bukser på og rakte ud efter hendes hånd. ”Kom skat”, smilede han. Hun rejste sig op og luntede smilende hen til ham og tog sin hånd i hans. De gik ned i køkkenet, hvor Simone gik og nynnede lidt, mens hun satte morgenmaden på bordet. Hun smilede til dem og satte sig så ned overfor dem. ”Hvorfor er du så glad?” grinte Bill og kiggede smilende på sin mor.
”Er det for meget?” grinte hun og hældte lidt juice op til dem begge. ”Ej, jeg er bare glad i dag”, smilede hun og trak på skuldrene.
”Nå, nå…”, klukkede han og tog en tår. ”Hvornår skal du på arbejde?”
”Jeg har taget fri i dag”, smilede hun.
Han kiggede overrasket på hende. ”Hvorfor det?”
”Chrizza og jeg tager ind til byen, når du er blevet hentet”. Hun smilede sødt til Chrizza og kiggede tilbage på Bill igen.
”Åh, hvor snyd, mand”, udbrød han og grinte. ”Bare sig, hvis du bedre kan lide hende end mig, MOR”. Chrizza lagde en hånd på hans lår og smilede til ham. ”Jeg forstår godt, hvis du gør”, mumlede han lavt og kiggede forelsket på hende.
”I er nu altså søde sammen”, smilede Simone og sukkede. Bill rokkede bare med hovedet og gav Chrizza et kys. ”Åhh”, udbrød hun og klappede en enkelt gang i hænderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar