Det bankede på Bills dør, og han skyndte sig at rejse sig fra sengen, hvor han havde ligget de sidste par timer og prøvet at lade være med at tænke for meget over tingene, men det duede bare ikke helt; han kunne ikke lade være med at tænke på, hvilken idiot han havde været overfor Chrizza – også for Tom – aftenen før.
Han så sig i spejlet, og sendte et forkert blik til sig selv. Hvor så han slidt ud, som han stod der med dumt hår og dårlig samvittighed helt ud på tøjet. Han kunne have givet sit spejlbillede en knytnæve, hvis det var det, han havde lyst til; og det havde han virkelig… hvis bare ikke det havde givet mange års af ulykke, men ulykke var over ham lige nu alligevel.
Bill rystede sagte på hovedet og sukkede dybt, før han rakte ud efter håndtaget og åbnede døren langsomt. Han havde en lille mistanke om, hvem der skulle stå derude, så han gad ikke engang sætte et falsk smil på sit ansigt.
”Chrizza?”, udbrød han overrasket og så på hende med store øjne.
”Hej”, mumlede hun lavt og trak på skuldrene.
Han havde slet ikke overvejet, det kunne være hende, der stod derude, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre ved sig selv. Han så hende i øjnene, og han kunne næsten mærke, hvordan hun havde en smerte inde i sig. ”Kom ind”, bad han og åbnede døren helt for hende.
”Jeg vil gerne snakke med lidt dig, Bill”, sagde hun, da hun gik forbi ham og videre ind i stuen, hvor hun satte sig i sofaen, mens hun bare sad og stirrede ned i sit skød. Bill kom gående efter hende og satte sig i lænestolen overfor sofaen.
”Må jeg godt starte?” spurgte han forsigtigt og fik øjenkontakt med hende.
”Jeg ved godt, hvad du vil sige”, mumlede hun.
Bill rokkede lidt med hovedet. ”Må jeg ikke godt sige det alligevel… det gør ondt”.
”Hmm…”.
”Jeg ved godt, jeg ikke skulle have haft sagt det til dig i nat”, startede han. ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg gjorde det – jeg ved ikke, hvor det kom fra”. Han holdt en lille pause, hvor han bare sad og så ind i hendes øjne. ”Selvfølgelig, skulle jeg ikke blande fortiden ind i det, men jeg er bare så bange for, Tom gør noget dumt, som han vil komme til at fortryde… og det vil komme til at gå ud over dig”.
”Han kunne ikke finde på at gøre noget imod mig”, indskød hun med en lav stemme.
”Nej… det ved jeg godt, men det kunne jeg jo heller ikke, vel, og hvor mange gange råbte jeg ikke ad dig. Jeg ved ikke, hvor meget lort jeg har sagt til dig, og hvilke negative ting og tanker, jeg har haft om dig, Chrizza”, indrømmede han. ”Jeg vil bare så gerne kunne enes med dig… og Tom på samme tid, men det kan jeg ikke”.
”Nej”, hviskede hun og så ned i sit skød. ”Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke gøre jer begge tilfreds lige meget, hvor meget jeg prøver”.
Bill sukkede lydløst og rejste sig fra stolen, gik med tunge skridt hen til sofaen, hvor han satte sig ved siden af hende. ”Jeg beder dig ikke om at gøre os begge tilfredse, Chrizza, jeg beder dig om at leve dit liv, som du vil have det”.
”Det kan jeg jo ikke”.
”Jo, du kan”, sagde han med en blid stemme og tog hendes ene hånd i sin. ”Jeg har ikke været en særlig fed person mod dig, og det ved jeg godt, og jeg vil også godt indrømme, at jeg var virkelig skuffet over både dig og Tom i går, men jeg ved nu også, hvorfor I gjorde det”. Chrizza så op på ham og kunne næsten læse hans øjne. ”Hvis I havde lyst til at få et barn, så ville jeg ikke stå i vejen for det, for jeg støtter jer nu… og jeg skal ikke blande mig i, hvad I går rundt og laver, og det var også forkert af mig at snage i jeres privatliv”.
”Det bliver ikke til noget”, mumlede hun og trak lidt på skuldrene.
”Nej, men næste gang… jeg vil støtte jer lige meget, hvilke beslutninger I tager”, fastslog han og klemte hendes hånd. ”Tom og jeg har været som én person i 18 år nu, og det er vi stadig… han vil stadig være min bror, selvom du hans bedre halvdel nu”. Han sendte hende et lille smil. ”Jeg har ikke noget imod at se jer sammen”.
”Hm…”, mumlede hun bare.
”Da Tom sagde, jeg ikke kunne klare at se ham lykkelig, begyndte jeg at tænke over tingene, og det var rigtig nok; jeg kunne ikke lide at se ham være lykkelig med den pige, jeg engang var lykkelig med… det virkede forkert…”.
”Men…?”
”Men jeg har tænkt over det nu, og det var bare ikke meningen, jeg skulle blive lykkeligere med dig. Og nu skal du bare være lykkelig sammen med Tom”, han trak lidt på den ene skulder og fik et lidt større smil på læben, men det forsvandt hurtigt, da Chrizza ikke smilede tilbage til ham. ”Hv… hvad er der galt?” spurgte han forsigtigt.
”Tom og jeg er ikke kærester længere”, hviskede hun lavt med en hæs stemme og så ned i sit skød, mens hun faldt sammen i skuldrene.
”Nej”, sagde han fortvivlet og rystede på hovedet. ”Det er jeg ked af at høre”.
”Tja…”, mumlede hun bare lavt og så op på ham igen. ”Der var jo ikke så meget andet og gøre”.
Bill rynkede på panden og sank en klump. ”Hvad?” spurgte han forsigtigt.
”Vores aftale…”
Han fik store øjne og blikket flakkede rundt. ”Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej…”, mumlede han og så til sidst på hende igen. ”Chrizza, I skal ikke slå op på grund af det her”, sagde han hurtigt. ”Jeg vil ikke kunne klare at være grunden til det”.
”Bill, vi er alle sammen ude om det, og det var desuden også det, vi alle tre blev enige om, at hvis vi ikke kunne få det hele til at fungere, så var der ingen af jer, der skulle have mig, og den situation står vi i nu”.
Bill rystede diskret på hovedet og blev bare ved med at se direkte ind i hendes øjne. ”Nej!”, udbrød han og rejste sig hurtigt op fra sengen. Han tog fat om hendes håndled og trak hende op fra sofaen, hvorefter han med hastige skridt trak hende ud af sit hotelværelse og hen foran døren på det næste værelse. Han sagde ikke noget, men blev bare ved med at holde godt fast omkring hendes håndled, mens han bankede på døren.
Tom åbnede kort tid efter og blev meget overrasket over at se dem. ”Øhh…”, mumlede han og så hen på Chrizza, der bare stod og så ned i gulvet. ”Hvad foregår der?”, spurgte han og fik øjenkontakt med hende, men hun trak bare på skuldrene.
”Hvad der foregår?” gentog Bill bare og skubbede ham væk fra døren, så han kunne komme ind, mens han slap grebet omkring hendes håndled. Han trampede næsten ind i stuen, hvor han stillede sig foran sofaen og ventede på, Tom og Chrizza ville komme ind.
”Er du ok?”, spurgte Tom forsigtigt og lavt, mens han lukkede døren efter dem.
”Ja”, hviskede hun og så ham i øjnene.
”Jeg elsker dig altså”, hviskede han mod hendes tinding og kyssede den blidt.
”Elsker også dig”, pep hun og pressede sine øjne sammen for at skjule de tårer, hun kunne mærke var på vej.
Tom strøg sin hånd over hendes kind en enkelt gang og så hende i øjnene. ”Skal vi gå ind?”, spurgte han og lagde sin hånd mod hendes lænd. Hun nikkede diskret og lod sig føres ind i stuen af Tom.
”Sæt jer ned”, bad han og pegede ned på sofaen foran ham.
”Bill, hvad er det du vil?” spurgte Tom roligt og satte sig ned.
”Jeg vil gerne lige have lov til at sige noget”, startede han og så hen på Chrizza, der stadig stod ved siden af sofaen og så ned på Tom, der sad og kiggede op på Bill. ”Chrizza, vil du ikke godt være sød at sætte dig ned til Tom?” spurgte han, og hun gjorde, hvad han sagde. ”Hvorfor er der sådan et stort hul imellem jer?” spurgte han og så skiftevis på dem.
Tom sukkede og sendte Chrizza et hurtigt blik. ”Bill, for fanden”, vrissede han og så op på ham. ”Vi er ikke kærester længere, og det er svært nok i forvejen, så lad være med at rode rundt i det”.
”Og hvorfor er det lige I ikke er kærester længere?”
”Det er har sagt”, afbrød Chrizza.
Tom så hen på hende med et knust blik uden at sige noget. ”Jeg kan jo se på jer begge to, I vil være sammen… og det er fint nok for mig”, sagde Bill lidt mere roligt, og Tom så op på ham igen.
”Det duede jo ikke”, fastslog han. ”Og jeg vil ikke blive ved med at skændes med dig”.
Bill lagde armene over kors og så hurtigt ned i gulvet. ”Jeg vil gerne have, I er kærester”, indrømmede han og så hen på Tom igen. ”Tom, please… jeg vil ikke være vidne til det her, og det var en dum aftale, vi lavede… ja, jeg var mega jaloux, og det er jeg stadig, men I er lykkelige sammen, og jeg vil ikke være skyld i, I ikke kan være lykkelige”.
Tom fik et lille smil på læben, da han mærkede den søde fornemmelse inde i maven. Han så hen på Chrizza, der så tilbage på ham. ”Jeg ved ikke rigtig, Bill”, sagde Tom lavt og så op på ham. ”Jeg vil ikke skændes med dig hele tiden”.
”Som jeg også sagde til Chrizza, så skulle jeg ikke have snaget så meget i jeres private ting. Jeg er ikke en del af det, I har sammen, og det har jeg fundet ud af nu, og jeg er ked af, jeg har været i vejen for jer… men sådan skal det ikke være længere, ok”.
”Men du er jo stadig vild med hende”, indskød Tom med rynket pande.
Han trak lidt på skuldrene. ”Ja, jeg er stadig vild med Chrizza, men det vil jeg altid være, Tom. Vi har altid kunnet lide de samme piger, og sådan er det bare. Jeg elsker Chrizza, fordi hun er noget helt specielt for mig, og du elsker hende, fordi hun er noget helt specielt for dig”.
Tom smilede sødt og så hen på Chrizza. ”Tror du, du kunne finde på at prøve igen?” spurgte han og lagde sin hånd mod hendes lår. Hun så ned på hans hånd og kunne ikke lade være med at smile, hvorefter hun så hen i hans øjne igen. ”Chrizza, vil du være min allerdejligste og smukkeste kæreste igen?” spurgte han blidt.
”Ja”, klukkede hun lavt.
”Åh”, stønnede han roligt og satte sig hen ved siden af hende. ”Jeg kan ikke leve ordentlig uden dig, skat”, hviskede han, lagde sine arme omkring hende og pressede sine læber mod hendes. ”Du må aldrig tro andet”, hviskede han mod hendes læber og kyssede hende igen.
”Så er det vist nok”, sagde Bill mumlende og så skeptisk over mod dem.
Tom åbnede sine øjne, mens han stadig kyssede hende og begyndte at grine, og det samme gjorde både Chrizza og Bill. ”Skal vi?”, grinte Tom og så hen på Chrizza, der nikkede diskret, hvorefter de rejste sig og løb hen til Bill og gav ham et stort kram.
”Dumme unger”, grinte han, da de overfaldt ham.
”Vi ved, du kan lide det”, grinte Tom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar