Kapitel 168

”Hvor er din bror egentlig blevet af?” spurgte Andreas nysgerrigt og kiggede hen på den tomme plads ved siden af Bill, der trak lidt på skuldrene. ”Simone er jo kommet tilbage igen”, mumlede Andreas for sig selv.

”Jeg tror, Chrizza har det lidt skidt”, svarede Bill lavt og rynkede lidt på panden.

Andreas nikkede. ”Synd”, mumlede han og så hen mod døren, hvor Tom og Chrizza kom gående ind, hånd i hånd. Han klukkede lavt og puffede til Bill, der kiggede den samme vej. ”Når man taler om lorten, så lugter den”.

”Nej…”, sagde Bill blidt og smilede til Chrizza. ”Når man taler om solen… skinner den”, smilede han og rejste sig fra bordet. Han gik med store skridt hen til Chrizza og lagde sine arme omkring hende; egentlig vidste han ikke hvorfor, men han var bare så glad for at se hende nede hos dem, da han ikke havde regnet med at se hende til frokosten.

”Undskyld”, sagde hun mod hans øre og kysse blidt hans tinding.

”Det skal du ikke tænke på, skat”, hviskede han igen og så hende i øjnene. ”Har du det bedre?”

Hun nikkede og smilede. ”Tak”, sagde hun lavt og trak lidt genert på skuldrene. Chrizza så ud over bordet, og hun lagde mærke til, hvordan alle sammen kiggede op imod hende. ”Hej”, sagde hun lavt og gav et lille vink, hvorefter hun så hen på Simone, der smilede sødt til hende.

”Toooom… Chrizzaaaa….”, kom Oskar løbende og sprang næsten op på Tom, der bar ham op og satte ham på sin arm.

”Hej Oskar”, klukkede han og gav ham et kram.

”Chrizza”, smilede han stort og rakte armene ud efter hende.

”Hej pus”, sagde hun lavt og gav ham et kram, hvorefter Oskar blev sat ned på gulvet igen. ”Hvor skal jeg sidde hende?” spurgte hun og så diskret hen på Tom, der lagde sine arm omkring hendes ryg.

”Du skal sidde sammen med mig, skat”, smilede han og klemte hende kort ind mod sig. ”Men først…”, han så hen på Simone, der nikkede til ham. ”Øhm… undskyld”, sagde han højt, og alle hoveder var vendt op mod dem. ”Hej… jeg beklager, jeg ikke lige har været til stede før nu, men jeg har en, jeg gerne vil præsentere for jer”.

”Ej…”, sagde Chrizza lavt og blev en smule genert.

Tom klukkede og så hen på hende. ”Det her er Chrizza, og hun er min kæreste”, sagde han stolt og så ud på forsamlingen igen. Chrizza selv ville ikke rigtig se for meget på deres ansigtsudtryk, da de nok alle sammen var meget overraskede over, Tom havde fundet en, før Bill havde.

”Tillykke”, blev der sagt fra de forskellige rundt om bordet.

Tom vendte sig mod Chrizza og smilede. ”Det er nemmere at sige det til min familie, end det var til dine forældre”, klukkede han og tog hende i hånden. ”Kom”, sagde han blidt og trak hende med den ved siden af Bill.

”Flot Tom”, grinte Andreas og smilede fjoget.

”Hvornår præsenterer du os for din pige?” spurgte han interesseret, men han trak stolen ud for Chrizza. ”Sæt dig ned, smukke”, sagde han roligt og lagde en hånd mod hendes lænd.

”Du skal da sidde ved siden af Bill”, skyndte hun sig at sige.

Tom lagde en hånd mod hendes skulder og pressede hende blidt ned i stolen. Han lænede sig en lille smule ned. ”Sæt dig”, grinte han mod hendes øre og kyssede hendes tinding blidt. Tom satte sig ved siden af hende og lagde sin hånd mod hendes lår, som han nussede blidt. Han kunne mærke, hvordan hun forsigtigt lagde sin hånd over hans, og de flettede fingre under bordet.

”Nu har de lukket sig inde i deres lille boks igen”, sukkede Bill ironisk og puffede til Chrizza.

Hun rystede kort på hovedet og så hen på ham. ”Hvad?”

Bill klukkede og himlede med øjnene. ”I holder os andre uden for igen”, og hentydede til deres lille kærlighedsleg, de havde gang i. Chrizza vrængede på næsen og smilede. ”Har du det bedre?” spurgte han forsigtigt.

Chrizza nikkede og smilede lidt. ”Jeg har fået nogle piller nu… hvis du slår mig, kan jeg ikke mærke noget”, jokede hun og klukkede.

”Er det en invitation?” grinte Bill og knyttede sin ene næve.

”Hvis du rører hende, får du tæv”, truede Tom seriøst, men han kunne ikke holde masken i ret lang tid, og det endte bare med, de alle 4 begyndte at grine. ”Jeg mener det, skat… jeg elsker dig virkelig”, mumlede han lavt mod hendes øre. ”Jeg er så glad for, jeg kan få lov til at vise dig frem på denne her måde”.

Hun så ham i øjnene og kunne ikke lade være med at smile sødt. ”Elsker også dig”, hviskede hun.

”Kys mig”, hviskede han, mens han diskret lagde sine hænder mod hendes kinder, og hun gjorde, hvad han sagde. ”Igen”, hviskede han mod hendes læber og pressede sine egne mod hendes igen i nogle små, blide kys.

”Nåååååårh….”, sukkede Bill fjoget og klukkede.

Alle kiggede hen mod ham, fulgte Bills blik hen på Tom og Chrizza. ”Ih, hvor jeg hader folk, der er forelskede”, sukkede Andreas sarkastisk og klukkede sammen med resten af selskabet omkring bordet.

Tom åbnede sine øjne, og han lagde mærke til, hvordan alle sad med deres små smil på læben og kiggede hen mod dem. ”Undskyld”, klukkede han og så hen på Simone og Gordon, der sad overfor dem. Han lagde hånd mod Chrizzas lår igen og flettede sine fingre fint ind i hendes.

”Chrizza, my sunshine”, sang Bill smilende og kom gående hen bag hende, som hun stod og snakkede med nogle af gæsterne sammen med Andreas og Tom. Han lagde sine arme omkring hendes liv og smilede stort, som hun vendte hovedet mod ham. ”Hej”, klukkede han og slap grebet omkring hende igen.

”Bill”, sagde Tom hårdt og så ham direkte i øjnene. ”Jeg har advaret dig med de hænder på min pige!”, men han kunne ikke lade være med at grine.

”Sej type 18”, grinte Bil og blinkede til Chrizza, der ikke heller ikke kunne lade være med at grine efter deres tur i tattoo shoppen i Berlin. ”Chrizza, vil du ikke være en vidunderlig skabning og komme med mig engang?” spurgte Bill sødt og fandt sine hundeøjne frem.

”Hvad vil du mig?” spurgte hun lavt og smilende, mens hun lagde sin ene arm om ryggen på ham, og han gjorde det samme om hendes.

Han trak på skuldrene og smilede. ”Vil du ikke bare lige komme med op?”

”Ok”, mumlede hun lavt og så hen på Tom, der prøvede at se overbevisende ud. ”Vi kommer om lidt igen, skat”, forsikrede hun ham og aede ham kort over kinden. Tom nikkede stift og så hende i øjnene. ”Tom, stop nu”, bad hun roligt med en lav stemme, så det kun var ham, der kunne høre det.

”Elsker dig”, hviskede han og kyssede hende blidt.

”Elsker også dig”, smilede hun og gik med Bill hen mod restaurantens udgang. ”Hvor skal vi hen?” spurgte hun, da de kom ud i lobbyen.

Bill førte hende hen til elevatoren. ”Op på mit værelse”, svarede han og smilede lidt til hende. Hun rokkede lidt med hovedet og så ned i gulvet. ”Du er stadig ikke helt på toppen endnu, vel?”, spurgte han forsigtigt og lagde en arm omkring hendes ryg og trak hende lidt ind til sig, så hun kunne støtte sig op af ham, hvis hun følte for det.

”Jeg har haft det bedre”, indrømmede hun og lagde sit hoved mod hans skulder.

”Hmm…”, mumlede han roligt. ”Det tænkte jeg nok. Så kan du ligge dig lidt oppe i min seng, hvis du vil, skat”. Chrizza svarede ikke men fulgte bare efter ham ind i elevatoren, da dens døre åbnede foran dem.

Tom forlod de andre og spottede sin mor sidde henne ved bordet sammen med Gordon. Han gik med små skridt derhen og så ned på Gordon med et lille smil. ”Hør, må jeg ikke lige låne mor et øjeblik?” spurgte han.

”Jo, selvfølgelig”, svarede han hurtigt og rejste sig fra stolen.

”Tak”, mumlede han lavt og satte sig ned ved siden af Simone. Han så lidt ned i bordet og derefter hen på hende. Han trak lidt på skuldrene og trak svagt på smilebåndet. ”Prøven var negativ”, sagde han lavt.

Simone rokkede lidt med hovedet og sendte ham et smil. ”Hvordan har I det?” Tom trak igen på skuldrene. ”Hvad med Chrizza, har hun det bedre nu?”

”Hun er ikke helt cool endnu, men hun er ved at få det bedre”, svarede han. ”De der piller hjalp meget, synes jeg”. Hun rokkede med hovedet og sendte ham et støttende smil. ”Men jeg ved ikke, mor?”

”Du må ikke bebrejde dig selv for noget, skat, husk det”, skyndte hun sig at sige. ”Det var en dum fejl, I ikke var beskyttede, men det er hvad, der sker”. Tom så ned i sit skød og rynkede lidt på panden. ”Hvordan har du det med det?” spurgte hun forsigtigt.

Tom trak på skuldrene og så op i hendes øjne igen. ”Det er svært at forholde sig til”, indrømmede han. ”På den ene side vil du gerne have en lille baby, men på den anden side så er det bare ikke tiden lige nu”. Han faldt lidt sammen i skuldrene. ”Altså… det var jo ikke meningen, hun skulle være gravid, så jeg burde være mega glad over det, ikke?” spurgte han, og man kunne sagtens høre hans forvirring i stemmen. ”Hvad skulle jeg ikke også give op, hvis det var, ikke… jeg ville ikke kunne holde pause fra bandet nu… det er for farligt”, mumlede han. ”Og fansene ved ikke engang noget om os… og bum… så har jeg bollet hende tyk…”

”Tom…” sagde hun roligt.

”Undskyld, mor”, mumlede han og sukkede dybt. ”Vi snakkede lidt om det oppe på værelset, da du var gået, og jeg fortalte hende, hvordan jeg havde med det”.

”Ja?”

”Du får ingen børnebørn, mor”, klukkede han sødt.

Simone grine og aede ham hurtigt over kinden. ”Jeg får ingen børnebørn… endnu”, rettede hun.

”Bare lig dig ind på sengen”, sagde Bill sødt og pegede ind mod soveværelset.

”Tak”, mumlede hun og gik med tunge skridt igennem stuen og ind i soveværelset, hvor hun smed sig i sengen med et bump. Hun følte, hun ramte madrassen så hårdt, at det var umuligt for hende nogensinde at skulle rejse sig igen. Det føltes så rart at ligge der, så hun lukke sine øjne i. ”Mmhh…”, stønnede hun roligt og blev døsig. 

Hun mærkede ikke engang, Bill lagde sig ved siden af hende nogle minutter senere. Han lagde sin hånd mod hendes pande og tog den til sig igen. ”Chrizza?”, sagde han roligt og vendte sig om på siden, lagde sit hoved mod hans hånd og så hen imod hende, som hun lå på ryggen, trygt og behageligt.

”Mhh…”, mumlede hun lavt og flakkede med øjnene, hvorefter hun åbnede dem.

Bill smilede og kærtegnede hendes kind. ”Hvordan har du det, smukke?” spurgte han og lagde sig lidt tættere på hende. Chrizza trak lidt på skuldrene og vendte hovedet mod ham. ”Det ser ud som om, du har det bedre i hvert fald”, smilede han og tog sin hånd til sig igen.

”Det tror jeg også, jeg har… føler mig lidt bedøvet, kan intet mærke”, klukkede hun roligt. Han smilede sødt til hende og tegnede små mønstre med sin pegefinger mod hendes underarm, der lå ned langs hende. ”Har du haft en god dag indtil videre?” spurgte hun så.

”Hm-hm…”, mumlede han bare. Bill så hende ikke i øjnene, men nikkede bare diskret med hovedet, mens han fortsatte med at ”tegne” på hende.

”Hmm…”, mumlede hun for sig selv. ”Bill?”, sagde hun lavt, men han reagerede ikke. ”Bill, søde… hvad er der?” spurgte hun forsigtigt og fik endelig øjenkontakt med ham.

”Hvor er Chrizza nu?” spurgte Simone og så ud over restauranten.

”Hun er gået med Bill op på værelset”, svarede han og trak uvidende på skuldrene.

Simone rynkede diskret på panden. ”På sit værelse? Hvad skulle han?”

Han klukkede og trak endnu engang på skuldrene. ”Han skulle vel sætte sit hår”, grinte han og himlede med øjnene. ”Ej, det ved jeg ikke, mor… Det burde heller ikke interessere os, hvad de skal, vel?” sagde han og så hende i øjnene, mens han smilede halvt. ”Jeg vil ikke bestemme over hende eller bestemme, hvem hun skal være sammen med”.

Hun smilede stort til Tom. ”Du er blevet voksen, skat”, klukkede hun.

Tom trak lidt på det og så hurtigt væk, hvorefter han så hen på hende igen. ”Jeg tror bare, jeg er ved at forstå pointen i et forhold, mor”, sagde han og blev egentlig selv en smule overrasket over sig selv.

”Ikke noget”, svarede han og smilede overbevisende.

”Er du sikker?”

Bill nikkede med hovedet og smilede lidt. ”Jeg kom bare til at tænke over noget”, mumlede han og trak lidt på det. ”Det var min egen fejl, skat. Tænk ikke på det”, klukkede han og trak sin hånd til sig igen. Chrizza så lidt skeptisk på ham. ”Lad være med at kigge på mig på den måde”, grinte han og puffede til hende.

”Du holder noget hemmeligt for mig, Bill”.

”Ja?”

Hun begyndte at grine over, han var så ærlig. ”Fortæl mig det dog, menneske”.

”Men du holder jo også noget hemmeligt for mig, Chrizza. Husk det”, sagde han og så ned på hende med et glimt i øjet. ”Jeg vil jo for eksempel gerne vide, hvorfor Tom skulle med mor op til dig tidligere… og hvorfor jeg så mor komme gående ud af i lobbyen, komme tilbage igen og gå op til jer igen…”

Chrizza sank en klump og vidste ikke, hvad hun skulle sige. ”Bill…”, sagde hun tørt.

”Nej, vent… jeg er faktisk også ret interesseret i at vide, hvorfor hun kom ned et godt stykke tid, før du og Tom kom ned til os igen… disse spørgsmål må du meget gerne svare mig, Chrizza. Og jeg er døende efter at høre sandheden – hvad er der galt? Hvad er der sket?”

”Det er jo ikke fordi, du ikke må vide det, Bill…”, sagde hun og satte sig langsomt op i sengen, Bill gjorde det efterfølgende. ”Det er bare noget, du bliver nødt til at snakke med Tom om, tror jeg”, sagde hun og sank endnu en klump.

”Jamen, hvad er der galt?” spurgte han bekymret.

Chrizza trak lidt på skuldrene og rynkede på panden. ”Jeg kan ikke sige det. Tom og jeg ville fortælle dig det på et senere tidspunkt”, svarede hun ærligt. ”Vi regnede vel ikke, du havde lagt mærke til noget”.

”Hvorfor kan du bare ikke fortælle mig det? Om det er dig eller Tom, det er jo lige meget”.

”Hvad med i aften?” spurgte Simone. ”Tror du, Chrizza er klar til i aften?”

”Jeg ved det ikke, men det håber jeg da”, svarede han og trak lidt på skuldrene. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis hun ikke bliver bedre til i aften”. Han så hen på Simone. ”Jeg ved godt, jeg ikke skal aflyse det hele og blah blah blah… men jeg kan alligevel heller ikke bare lade hende blive her på hotellet, mens jeg og alle de andre fejrer min 18 års fødselsdag”.

”Du er ikke den eneste, der vil efterlade hende her”, forsikrede hun hurtigt.

Tom rokkede lidt med hovedet. ”Jeg vil bare heller ikke tage hende med, hvis hun ikke har det godt, vel”, mumlede han og sukkede diskret. ”Hvis hun ikke vil med, så skal det ikke ødelægge min aften… selvom jeg helst så hende ved min side hele aftenen”.

Simone smilede sødt og støttende. ”Du kunne jo gå op og snakke med hende lidt”, foreslog hun.

Hun sukkede dybt og rejste sig fra sengen. ”Bill, vil du ikke nok være sød at lade være med at plage mig så meget”, sagde hun, mens hun så ham direkte i øjnene. ”Jeg har ikke lyst til at sige det til dig, når vi to er alene, fordi jeg ved, du ikke vil synes om det. Jeg kan ikke klare, du skal sidde og være mega skuffet over mig… og måske tro noget helt forkert om Tom. Det kan jeg bare ikke, ok?”, sagde hun i en lang pærevælling.

Bill så forkert på hende og sagde ikke noget til at starte med, han sad bare i sengen og kiggede hende ind i øjnene. ”Du siger ikke, du er gravid, vel?” Hun stønnede irriteret og gik med hastige skridt ind i stuen. ”Chrizza…”, sagde han hurtigt med en blødere stemme. ”Chrizza, stop”, bad han og løb efter hende.

”Bill, jeg vil ikke snakke om det”, sagde hun lavt.

Han greb fat i hendes arm. ”Hey…”, sagde han blidt og vendte hende om mod sig. Han så hende direkte i øjnene og sendte hende et lille smil. ”Er du ok?” spurgte han forsigtigt og kunne ikke tage sit blik fra hendes, men hun svarede ikke. ”Chriz, jeg er jo bekymret for dig nu… vil du ikke nok svare mig”, bad han.

”Du ved allerede for meget, Bill… du skulle ikke vide noget, før Tom fortalte dig det”, mumlede hun og så ned i gulvet. Han skulle til at svare hende, da hun vred sig ud fra hans greb og gik målrettet hen til sofaen i stuen. ”Jeg siger ikke mere…”, fastslog hun og trak sine ben op under sig.

Bill gik stille hen til hende og satte sig på hug foran hende. Han lagde sin hånd mod hendes lår og nussede det blidt. ”Undskyld, hvis jeg har været et svin overfor dig, skat”, sagde han lavt og søgte hendes øjenkontakt. ”Det var ikke meningen… jeg vil jo bare gerne vide, hvad der foregår”. Som han havde sagt det, bankede det på døren ude i gangen. De så begge mod døren og derefter på hinanden. ”Undskyld”, hviskede han og sendte hende et lille smil, hvorefter han rejste sig og gik ud mod gangen.