Tom kørte kortet igennem til deres hotelværelse og åbnede døren. ”Skat?” spurgte han ud i værelset, da han lukkede døren forsigtigt efter ham og Simone. ”Chrizza, hvor er du?” spurgte han igen.
Hun kom gående langsomt ud af soveværelset og så hen på dem. ”Jeg ville gå ned til jer”, sagde hun lavt og sendte Tom et lille smil.
”De siger, du er dårlig”, sagde Simone. ”Er det rigtigt?” spurgte hun roligt, mens hun gik hen imod hende. Chrizza trak bare lidt på skuldrene og så hen på Tom. ”Vi ville bare sikre os, du var ok”, hun smilede til hende og så tilbage mod Tom.
”Hvis du ikke har det godt, skat, så behøver du altså ikke at komme ned”, sagde han med en blidt stemme, mens han gik hen imod hende. ”Vi skal jo være lææænge oppe i dag”, klukkede han og lagde sine arme omkring hende.
”Jeg har det fint nok”, nikkede hun og smilede overbevisende.
”Er du sikker?” spurgte Simone bekymret. ”Du ser ikke helt for frisk ud i øjnene”.
Tom så efter og kiggede længe i hendes øjne. ”Hvad er der galt, skat?” spurgte han og lagde sine hænder mod hver af hendes kinder. Chrizza rystede på hovedet og smilede lidt. ”Har du ondt nogen steder?” spurgte han forsigtigt.
”Jeg får kvalme”, mumlede hun.
”Har du det nu?” og fjernede sine hænder, hvis hun nu skulle føle sig ubekvemt ved det.
”Nej… det kommer og går bare… siden i morges”.
Simone rokkede med hovedet og lagde en hånd mod hendes pande. ”Det mærkes ikke som om, du har feber i hvert fald”. Chrizza rystede på hovedet og sukkede dybt. ”Har du kun kvalme?” spurgte hun efterfølgende.
”Ja, men det er ikke så slemt”, indrømmede hun overbevisende.
”Tror du ikke, det er bedst, hvis du bliver heroppe så, skat?” spurgte Tom og så hende i øjnene. ”Du skal ikke gå med ned for min skyld… jeg vil hellere have, du bliver god igen”. Han sendte hende et smil og kyssede hendes pande.
Chrizza rokkede med hovedet og så hen på Simone, der stod og så ned i gulvet; som om hun havde noget, hun gerne ville sige men vidste bare ikke, hvordan det skulle siges. Tom fulgte Chrizzas blik og så også hen på Simone.
”Hvad er der, mor?” spurgte han.
Simone så op og skiftevis på dem. Hun trak lidt på skuldrene og førte dem hen til sofaen i midten af lokalet. Hun trak en stol hen foran dem og satte sig. ”Jeg ved godt, I passer på…”, begyndte hun og så hen på Tom. ”Vi har snakket meget om det, Tom”.
Tom sank en klump og rystede på hovedet. ”Nej…”, brummede han lavt.
”Det kunne godt være tilfældet”, svarede hun og trak lidt på det.
Chrizza så først hen på Tom, der stirrede med et tomt blik mod sin mor, hvorefter hun så hen på Simone. ”Hvad er der?” spurgte hun forsigtigt, mens Tom flettede sine fingre ind i Chrizzas.
”Mor… stop så”, bad Tom roligt og så ned i sit skød. Chrizza så fortvivlet på dem begge to. Hun godt mærke, der var noget galt. Han så op på Simone og sukkede dybt. ”Det kan bare ikke passe”, mumlede han og trak på skuldrene.
”Men man kan aldrig være sikker, Tom”.
Chrizza blev snart en smule sur over, de ikke ville fortælle hende noget. ”Hvad foregår der?” spurgte hun og så hen på Tom, der bare sad og så direkte ind i hendes øjne. ”Fortæl mig det nu”, bad hun roligt.
”Mor tror, du måske e… er gravid”, sagde han lavt og sank en klump. Hun blev helt stum og hendes blik blev fraværende. Tom klemte hendes hånd let og mumlede beroligende: ”Skat… hv...”, men hun afbrød:
”Nej… nej… nej…”, sagde hun hurtigt og rystede på hovedet. ”Det kan jeg ikke være”, sagde hun og så hen på Simone. ”Nej… Nej!”
Simone lænede sig frem mod hende og lagde en hånd mod hendes lår. ”Jeg siger ikke, du er, Chrizza… det tyder bare på, du har mulighed for det”, men hun rystede ivrigt på hovedet. Simone sendte hende et lille smil og tog sin hånd til sig igen. ”Jeg forstår godt, du reagerer, som du gør, skat”.
”Tom…”, hun så hen på ham med et uskyldigt blik. ”Sig til din mor, det ikke passer”, bad hun, og man kunne sagtens høre angsten i hendes stemme. Tom sank en klump og så ned i sit skød igen. ”Nej, Tom”, hun rystede ivrigt på hovedet og fik øjenkontakt med ham igen.
”Jeg er ked af det, skat, men det kunne godt tyde på det”, hviskede han. Hun rystede chokeret på hovedet, og Tom vendte sig mod hende. Han lagde sine hænder mod hendes kinder og så hende direkte i øjnene. ”Skat, vi har haft sex nogle gange”, sagde han lavt.
”Men det er jo først i dag, jeg har kunnet mærke noget”, svarede hun hurtigt.
Tom trak lidt på det og så hen på Simone. ”Har I været ubeskyttede på noget tidspunkt?” spurgte hun forsigtigt og så kun hen på Tom, der rynkede lidt på panden. ”Tom…”, sagde hun lidt utålmodigt.
”Hmm…”, mumlede han og så hen på Chrizza. ”En gang”, svarede han lavt.
”Hvad?!” udbrød Chrizza lavt.
Han så hen på Simone igen. ”Jeg tænkte slet ikke over det… jeg ved godt, det var forkert af os.. forkert af mig…”, han rystede på hovedet og så hen i sit skød. ”Jeg ved ikke, hvad der skete”. Tom så hen på Chrizza med et bekymret blik. ”Undskyld”, hviskede han.
Hun rokkede med hovedet og kyssede ham blidt. ”Det skal du ikke tænke på, skat”, hviskede hun mod hans læber.
”Det er min skyld”, men hun rystede på hovedet og kyssede ham igen.
”Er du interesseret i at tage en test?” spurgte Simone.
Hun så først hen på hende og så tilbage på Tom igen. ”Please, skat”, bad han. ”Vil du ikke? For min skyld… for vores skyld”.
”Ok”, mumlede hun lavt og sukkede dybt.
Simone rokkede med hovedet og rejste sig fra stolen foran dem. ”Åh, skat… det skal nok gå”, smilede hun roligt og aede hendes kind. ”Så kan I blive heroppe, mens jeg går ned i supermarkedet og køber en?”.
Tom nikkede, og trak Chrizza ind til sig. De hørte døren smække ude i gangen, og der blev helt stille på værelset. De så på hinanden og sendte hinanden søde blikke. ”Jeg elsker dig, Chrizza, det gør jeg virkelig”, sagde han og kærtegnede hendes kind.
”Jeg elsker også dig”, hviskede hun og lagde sit hoved mod hans bryst.
Der var stille et øjeblik, hvorefter Tom skubbede hende lidt væk fra sig og rejste sig fra sofaen. ”Kom”, bad hun roligt og rakte sin hånd ned til hende, som hun tog imod. ”Lad os ligge os ind i sengen lidt, skat”, smilede han sødt til hende og førte hende ind i soveværelset.
”Tror du hun blev sur?” spurgte hun forsigtigt, da de havde lagt sig.
Tom trak lidt på det og svarede så: ”Hun blev ikke sur… nok lidt mere bekymret”.
”Skuffet?”
”Hvis den bliver positiv, så bliver hun helt sikkert være skuffet over mig”, indrømmede han.
Hun lagde sin hånd mod hans kind. ”Skat, det er ligeså meget min skyld”. Tom sendte hende et lille smil og trak hende helt tæt ind mod sig, svingede sit ene ben over hendes ben. ”Vi er sammen om det her”, hviskede hun og kyssede ham.
”Vi er sammen om det her”, gentog han og smilede.
Chrizza nikkede og lagde sin hånd mod hans bryst. ”Dit hjerte banker hurtigt”.
”Hm… jeg er nervøs”, indrømmede han lavt og fik et bekymret blik igen. ”Jeg kan ikke lide denne her situation, vi er havnet i, skat, virkelig…”. Hun rokkede forsigtigt med hovedet. ”Hvis den test er negativ… ja… så er den negativ, men hvad så med næste gang, ikke?”
”Der bliver ikke nogen næste gang, skat”.
Tom rystede diskret med hovedet. ”Men det kan godt gå galt igen”, fastslog han, og hun nikkede igen. ”Åh”, sukkede han lavt. ”Jeg tør ikke at tænke på, hvis den er positiv, skat. Hvad tror du ikke dine forældre vil tænke om mig?”.
”Os…”, rettede hun ham igen.
”Vi har lige netop været sammen i en måned nu, skat, og jeg har allerede fået bollet dig tyk”.
”Sshh…”, bad hun roligt og klukkede.
Han smilede sødt og kyssede hendes næsetip. ”Jeg er 18 år… far og tournurer Europa flad”.
”I har ikke været på Europa tourné endnu, skat”, mindede hun ham om og smilede. ”Men det er heller ikke sikkert endnu, husk det… personligt tror jeg ikke, du skal til at være bange eller være bange for gylp på dine guitarer”. Han fik næsten et skræmt blik i øjnene. ”Rolig…”.
”Men hvad hvis nu, du er gravid, skat, og vi skal til at være forældre? Hvad skal vi så gøre?” spurgte han helt seriøst og så hende direkte i øjnene. ”Hvad gør vi så?”
Hun trak lidt på skuldrene, og hendes blik flakkede kort. ”Jeg ved det ikke, Tom?”, hun holdt en kort pause og så ham i øjnene. ”Ville du beholde barnet?”
”Ja… jeg vil have en fremtid med dig ved min side, og hvis der skal være en lille baby med på vores familiebillede, så lad der være en lille dreng eller lille pige med”, han smilede sødt til hende og kyssede hende blidt. ”Jeg tror næsten, jeg håber på, testen er positiv”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar