Kapitel 170

Tom vågnede morgenen efter og kunne dårlig nok åbne sine øjne. Selvom der ikke var speciel meget lys i rummet, følte han, han var ved at blive blindet fuldstændig. ”Åwh”, stønnede han lavt og sukkede dybt. Han så ned i sine arme, hvor Chrizza lå med flakkende øjne.

”Godmorgen”, sagde hun lavt, da hun så Tom i øjnene.

”Godmorgen skat”, hviskede han hæst og pressede sine øjne hårdt sammen. Chrizza lagde sin hånd mod hans brystkasse og klukkede sødt. ”Det er bestemt ikke sjovt”, mumlede han træt og åbnede sine øjne igen.

”Undskyld”, klukkede hun og kyssede hans hals en enkelt gang. Tom stønnede højlydt og lagde sin ene hånd mod hans pande, så han også holdt sig for øjnene. Chrizza kunne ikke lade være med at grine bare en lille smule. ”Skal jeg hente noget til dig?” spurgte hun forsigtigt og kærtegnede hans kind blidt med sin pegefinger.

Tom rystede på hovedet og fjernede hånden igen. ”Jeg skal ba…”, mumlede han og fik det pludselig meget dårligt. ”Unds…”, sagde han hurtigt, rev dynen væk og sprang op af sengen, hvorefter han løb ud på badeværelset.

Chrizza fulgte efter ham. ”Tom, skat…”, klukkede hun og stillede sig over hans ryg, som han lå med hovedet inde over kummen. Hun lagde sin ene hånd mod hans bare skuldreblad og begyndte stille at nusse ham blidt, mens hun med den anden hånd tog fat i hans dreads, så de ikke ville komme i vejen.

Hun prøvede at ignorere, lydene der kom fra Tom og blev bare ved med at stå over ham og holde hans hår. Det var ikke fordi, det var speciel lækkert, men det var det mindste, hun kunne gøre, nu efter Tom havde været så opmærksomhed med hende dagen før.

”Årh”, stønnede han og rejste sig fra gulvet. Uden at tøve skyndte han sig over til håndvasken og skyllede sig om munden, hvorefter han børstede hurtigt tænder. Imens gik Chrizza ind i stuen og ud i køkkenet, hvor hun havde lagt nogle piller, som Simone havde givet hende, hvis de fik brug for nogle ”smertestillende”. 

Tom kom gående ind med tunge skridt og smed sig på sofaen. Han lagde den ene arm bag om hovedet og så hen mod Chrizza, der stod i køkkenet og pillede ved noget, hvorefter hun kom gående ind i stuen med et glas vand og en lille pille i den anden hånd.

”Her, skat”, sagde hun blidt og rakte ham glasset.

Tom rejste sig langsomt op i sofaen og svingede benene ud over kanten. ”Hvad er det?”

”Tag det nu bare”, klukkede hun. ”Du kan kun få det bedre”.

Han tog imod det og slugte pillen. ”Tak prinsesse”, hviskede han og rejste sig fra sofaen. ”Hvad skal vi lave i dag?” spurgte han, men hun trak bare på skuldrene. ”Der vist ikke rigtig nogen planer”, indskød han efterfølgende og trak hende med ind til sengen igen.

”Tror du ikke bare, du skulle se at få tømmermændene væk først?” Han grinte bare og skubbede hende ned i sengen. ”Jeg mener det faktisk, Tom…”, sagde hun og så ham i øjnene. ”Du ligner en zombie”.

Tom lagde sig oven på hende og trak dynen over dem. ”Jeg er en zombie”, smilede han og kyssede hende blidt. ”Vil du være min zombie prinsesse?” klukkede han og pillede lidt ved hendes hår.

”Måske…”

”Jeg har aftalt med Bill, at han kommer over lige om lidt”, sagde Tom og satte sig ved siden af hende ved spisebordet. Chrizza rokkede bare med hovedet og så ham i øjnene med et halvt smil på læben. ”Hvad er der galt, skat?”, spurgte han forsigtigt og lagde sin hånd mod hendes arm.

”I går da jeg var med Bill inde på hans værelse…”, begyndte hun og holdt en kort pause, mens Tom straks begyndte at få dårlige nerver. ”Han spurgte mig, hvad der var sket, siden Simone kom ned alene… han havde set hende komme ind og ud af lobbyen”.

”Ja?”

”Jeg sagde, jeg ikke ville snakke med ham om det”, mumlede hun og så ned i bordet. ”Han spurgte, om jeg var gravid, men jeg svarede ham ikke… jeg sagde, jeg ikke ville snakke med ham om det, når det kun var ham og jeg, der var der”.

Tom rokkede roligt med hovedet. ”Så han ved alligevel ikke det hele?”

”Jo”, hviskede hun. ”Eller det meste…” Han prøvede at skjule, at han egentlig var en smule trist til mode over, hun havde sagt det til ham, men alligevel var han også ked af, hun havde klaret det hele selv uden Toms egen hjælp. ”Jeg er ked af, jeg ikke fortalte dig det i går, skat, men jeg ville ikke ødelægge din fødselsdag”.

Han smilede et lille smil til hende og rokkede med hovedet. ”Det skal du ikke tænke på, skat”, sagde han overbevisende og kyssede hendes hår. ”Men hvad skal jeg så vide?” spurgte han, men hun forstod ham ikke helt. ”Hvad har du fortalt ham, som jeg ikke skal fortælle ham?”

Chrizzas blik flakkede, og hun undgik Toms øjenkontakt. ”Der er faktisk noget, jeg gerne vil snakke med dig om, Tom”, sagde hun og så ned i bordet. Hun sank en klump og mærkede, hvordan hendes hjerte bankede derud ad.

”Hvad er der, skat?” spurgte han forsigtigt og lagde en arm omkring hende, mens han trak hende ind mod sig. Han kunne godt mærke på hende, det var noget, hun ikke havde det særlig godt med.

”Bill skældte mig ud i går”, sagde hun lavt og så ham i øjnene.

Han rynkede lidt på panden. ”Hvad mener du? Han var da ikke sur på dig, da du kom hen til os”.

Chrizza rystede på hovedet. ”Det var før… Jeg forstod heller ikke, hvorfor han var sådan mod mig bagefter”.

”Hvad sagde han, skat?”

”Det er ikke engang værd at gentage”, sagde hun lavt og flettede sine fingre ind i hans.

Han nussede hendes hånd blidt og så bedende på hende. ”Må jeg ikke godt vide det, skat? Jeg vil gerne vide, hvad han sagde til dig”.

”Men det betyder ingenting, Tom”.

”Og du har snakket med Bill omkring det senere?” spurgte han.

Hun sukkede lydløst. ”Nej, men Andreas sagde til mig, at han fortrød det hele”.

”Hvis Andreas må vide det, så må jeg altså også”, sagde han lidt stædigt.

”Hmm…”, mumlede hun og så ham kort i øjnene. ”Han sagde, du ikke ville mig nogen godt… og jeg… jeg ville ende ligesom alle dine andre piger, du har været sammen”, svarede hun lavt og faldt sammen i skuldrene.

”Mere?”

”Han spurgte, om jeg vidste, hvor mange piger du havde været sammen med? Hvor mange fra festen du havde været sammen med…”. Tom var stille i øjeblik, hvor han bare sad og stirrede ud i luften. ”Det var det, jeg sagde: det var ikke værd at gentage, Tom. Han ville bare sætte dig i dårligt lys… Det betyder ingenting, jeg elsker dig jo”, prøvede hun, men det virkede ikke.

Der blev banket på døren, og Tom skyndte sig at åbne. Det var Bill, der stod derude, og han var dukket op, som de havde af talt tidligere på dagen. ”Hej”, sagde han lavt og smilede til Tom. ”Jeg havde ikke troet, du var stået op”, klukkede han og puffede lidt til ham, som han gik forbi ham og videre ind i stuen, hvor Chrizza sad med benene trukket op under sig i sofaen. ”Hej smukke”, smilede han og vinkede diskret til ham.

”Hej Bill”, svarede hun lavt og sendte ham et lille smil.

”Hvorfor er Tom i sådan et dårligt humør?” spurgte han fjoget og satte sig i lænestolen ved siden af sofaen.

Chrizza nåede ikke at svare, før Tom kom gående ind i stuen og satte sig hen ved siden af hende, hvorefter han tog armene rundt om hende og trak hende tæt ind til sig. ”Sidder du godt, skat?” spurgte han lavt og nussede hendes arm.

”Hm-hm”, svarede hun behageligt og sendte ham et lille smil.

Tom så hen mod Bill, der sad og stirrede ud af vinduet foran ham. Det var ikke et specielt behageligt blik han fyrede af, men han kunne snart ikke holde sin vrede tilbage; han blev nødt til at få lagt kortene ud på bordet og få lagt det hele på plads igen.

”Hør, Bill…”, sagde han så og prøvede at slappe lidt mere af i kroppen.

Han rystede på hovedet og så hen på Tom. ”Ja?”

”Der er noget, jeg godt vil snakke med dig om”, sagde han seriøst og sank en klump.

”Hm?”

”Chrizza har allerede fortalt dig en del af det, men jeg vil gerne have lov til at fortælle dig det hele, ok… og jeg er ligeglad med, hvad du siger til det, for det er mig, der bestemmer over mit eget liv, og jeg elsker Chrizza lige meget, hvad du så end siger af lort til hende… om mig”.

Bill så hen på Chrizza, der hurtigt vendte blikket ned mod sit skød. ”Jeg ved godt, jeg ikke skulle have plaget dig til at fortælle mig sandheden i går, Chriz, og jeg har også sagt undskyld for det, men jeg var bare så bekymret for dig… for jer”.

Chrizza rokkede bare lidt med hovedet, mens hun stadig undgik øjenkontakt med ham. ”Ja…”.

”Kan jeg ikke bare få lov til at snakke?” spurgte Tom lidt vredt.

Han så hurtigt hen på ham og rynkede på panden. ”Hvorfor er du så sur?” spurgte Bill.

Tom fnøs og rystede overleget på hovedet. ”Hvorfor jeg er sur?... Nok fordi du har sagt alt muligt pis om mig til Chrizza, bare fordi det ikke passer dig, at jeg er sammen med hende. Nok derfor er jeg sur”.

”Jeg ved ikke, hvad du snakker om…”, sagde han hurtigt og lagde sine arme over kors.

”Du ved godt, hvad jeg snakker om, Bill. Lad være med at lyv overfor mig nu”, vrissede han. ”Du har sagt til Chrizza, at jeg ikke ville hende noget godt, og at hun ville ende som alle de andre piger”. Chrizza så forsigtigt hen på Bill, der sad og kiggede på hende med et skuffet blik. ”Hvorfor kan du ikke bare holde din mund og holde alt dit pis for dig selv, når det handler om, jeg endelig er blevet lykkelig med en pige”.

Bill tog mod til sig og så hen på Tom igen. ”Fordi… fordi du sagde det samme med Trina, og jeg vil ikke se på, at du skal gå rundt om behandle Chrizza, som du behandlede hende. Chrizza var min lige fra starten af, og jeg har pisse svært ved at lade hende gå!”

Chrizza rystede diskret på hovedet og så ud af vinduet, mens de blev ved med at skændes: ”Det er så typisk dig… når det ikke går efter dit hoved og din plan, så er alt bare forkert… men ved du hvad, Bill? Jeg er faktisk lykkelig nu, og jeg elsker Chrizza mere end noget andet”.

”Og det bringer mig tilbage til… Trina!”

”Hold nu kæft med Trina, for fanden!”, råbte han. ”Jeg er skide ligeglad med hende. Jeg var jaloux på dig, fordi du havde en kæreste, som jeg også godt kunne lide, og derfor prøvede jeg, om jeg kunne få de samme følelser for Trina…”.

”Men det skete jo så bare ikke, og så stjal du Chrizza”, afbrød han.

Chrizza vendte hurtigt hovedet over mod Bill. ”Vi var ikke kærester, Bill”.

”Nå… så nu har vi aldrig været kærester, hva’?”, svarede han ligeså hurtigt. ”Hvad så med de… hvad skal vi tælle op til? -5 gange vi havde sex sammen, hva’? Det betød måske slet ikke noget for dig?” spurgte han og sendte hende et bestemt blik.

Hun ignorerede hans spørgsmål og så bare væk igen. ”Vi var ikke kærester, da Tom kom til mig”, sagde hun bare afvisende og rejste sig fra sofaen. ”Du ved ikke, hvor meget du skuffede mig i går, Bill. Og jeg fatter virkelig ikke, hvis jeg tilgiver dig for det her, for du har virkelig gået over stregen denne her gang”, sagde hun bestemt, ”Det er ikke første gang, du sviner mig til på den her måde, og jeg bliver ved med at tilgive dig… ja, jeg må være meget naiv, men please… vil du ikke lære mig at være sådan en person du dig… du har intet hjerte”, sagde hun vredt og fortsatte direkte ud af døren. 

”Din mobil ringer”, råbte Andreas og skyndte sig ud til hende i køkkenet. ”Din mobil ringer”, gentog han og rakte hende den.

Hun tog imod den og så på displayet. ”Hej Tom”, sagde hun lavt og så hen på Andreas, der stillede sig til rette op af køkkenbordet. ”Jeg er hos Andreas”, svarede hun og så ned i bordet. Der var stille et øjeblik, og hun så op på ham igen. ”Jeg ved det ikke, Tom, jeg vil bare gerne være lidt sammen med ham, ok…”.

”Lån mig ham”, bad Andreas og tog mobilen ud af hendes hånd. ”Hey…”, sagde han og forsvandt ud af køkkenet igen. Chrizza kunne intet høre mere, og hun fortsatte med det, hun var i gang med, da Andreas kom ud til dem. Han kun ud til hende nogle minutter senere med en halvt smil på læben. ”Vil du ikke gøre mig en tjeneste?” spurgte han.

”Hm?”

”Vil du ikke være sød at gå over til Bill, snak med ham om det, Chriz”, sagde han roligt og lagde sin hånd mod hendes overarm, som han begyndte at nusse blidt. ”Tom kan ikke lide, du har det sådan, og desuden er ham og Bill også blevet gode nok igen”.

Hun rynkede lidt på panden og trak på skuldrene. ”Kan du så i det mindste ikke gå tilbage til Tom, og så går jeg over og snakker med Bill”, Chrizza skulle lige til at svare ham, da han afbrød: ”Du skal i hvert fald snakke med ham, inden solen går den”. Han sendte hende et støttende smil og vendte ryggen til hende, hvorefter han forlod køkkenet endnu engang.

”Hvorfor skal det altid være sådan her?”, mumlede Tom mod hendes kind og kyssede hende blidt, mens han bare trak hende lidt længere ind mod sig. Chrizza svarede ikke men lagde bare hovedet mod hans bryst og knugede sig mod ham. ”Det har altid været sådan… hvis det ikke var Bill, der var sur, så var det mig”. Han holdt en kort pause og fortsatte så: ”Hvorfor skal det absolut være sådan…”

Chrizza vendte hovedet op mod ham og så ham i øjnene. ”Det er min skyld”, hviskede hun.

”Nej”, svarede han hurtigt. ”Det er ikke din skyld… det er vores alle sammen skyld”, men hun rystede på hovedet.

”Siden I lærte mig at kende, har I ikke kunne enes”.

”Det passer ikke, skat”, prøvede han at forsikre hende, men hun var stædig:

”Det er det altså, Tom”, mumlede hun og så ned. ”Og det var præcis denne her situation, jeg frygtede allermest”. Han rystede sagte på hovedet og lagde sin ene hånd mod hendes baghoved, som han begyndte at nusse blidt. Chrizza så op på ham igen og kiggede i et øjeblik ind i hans øjne uden at sige noget. ”Du ved godt, hvad vi aftalte, hvis det blev ved, som det gjorde”, sagde hun lavt og fik klare øjne.

Tom rystede endnu mere på hovedet og fik et bekymret ansigtsudtryk. ”Nej…”, bad han og satte sig op i sengen, hvor Chrizza fulgte med ham. ”Nej, Chrizza…”, sagde han igen og tog begge hendes hænder i sine, som han klemte tæt.