Kapitel 165

Klokken var kun lidt over otte, da Chrizza slog sine øjne op. Det var den første september, og i dag var dagen, hvor Bill og Tom blev 18 år. Om aftenen skulle der holdes stor fest på en lejet club i nærheden, og de skulle bare have en rigtig god aften… og nat.

Hun tænkte lidt på, det ville være lidt synd, hvis hun allerede vækkede ham nu, men hvis hun til gengæld prøvede at få møvet sig ud af hans arme, som de lå der i sengen, så ville han alligevel også vågne, så hvad skulle hun gøre? Hvis han blev vækket nu, så ville han bare tigge for livet løs om sin gave, som hun havde tænkt, han først skulle have senere på dagen, når de alle var samlet. Men hun tog alligevel chancen.

Hun blev bare nødt til at prøve at komme ud af hans eller så rare og faste greb omkring hende, hun havde en underlig følelse indeni, som om hun skulle kaste op, men så alligevel ikke… Hun tog sig til hovedet og begyndte så stille at møve sig ud og op af sengen. 

Og ganske rigtigt, hun skulle kaste op. Hun så sig selv i spejlet og prøvede at smile, men hendes ansigt var helt dødt; hvad skete der med hende? Hendes hud var bleg, og det fik hendes øjne til at blive endnu mere lyse.

”Åhhh”, mumlede hun for sig selv og begyndte at børste tænder efter den grimme smag, hvorefter hun fandt sin make-up pung frem og lagde et diskret lag pudder i ansigtet, så Tom ikke skulle begynde at tro alt muligt… hun ville ikke have, han skulle begynde at være bekymret og trist på sin egen fødselsdag.

Hun åbnede døren ind til soveværelset igen og listede forsigtigt ned i sengen til ham igen. Chrizza lagde sin hånd blidt mod hans kind og kyssede hans læber forsigtigt. Tom flakkede kort med øjnene og åbnede dem. Han var langt væk, og hun så smilende på ham, mens han tog sin tid til at vågne helt.

”Godmorgen fødselsdagsbarn”, klukkede hun og så ham i øjnene. Tom kneb sine øjne hårdt sammen, åbnede dem igen og smilede sødt.

”Godmorgen smukke”, svarede han lavt og trak hende helt tæt mod sig.

”Tillykke med fødselsdagen, skat”, hviskede hun mod hans læber og kyssede ham blidt og forsigtigt et par gange.

”Hmm…”, mumlede han og smilede til hende. ”Tænk, jeg skulle være så heldig at vågne op med en pige som dig på min 18 års fødselsdag”, sagde han lavt med sin sprøde morgen hæse stemme og kyssede hende igen.

”Tænk, du som 18årig skulle være så heldig at have en krop som en 12-årig”, klukkede hun og vrængede på næsen. Tom grinte lavt og trak hende oven på sig, så hun sad overskrævs over ham. Hun lænede sig lidt ned over ham og lagde sine hænder bag hans hoved. ”Mhh…”, mumlede hun og klukkede, hvorefter hun roligt begyndte at kysse ham skiftevis på læberne og halsen.

”Det er sødt af dig, du slet ikke har nævnt, du kan mærke mig, skat”, sagde han lavt og hentydede til sin bule, den sædvanlige procedure om morgenen. Chrizza smilede bare og kyssede ham igen. ”Hvis du bliver ved med det der, ikke?”, hun så ham smilende i øjnene og nikkede. ”Så bliver jeg nok nødt til at gøre noget ved det”, grinte han og førte sine hænder op af hendes mave.

”Det kan du jo bare gøre så, fødselsdagsbarn”, klukkede hun lavt og trak sin bluse over hovedet, hvorefter hun lænede sig ned over ham igen og begyndte at kysse ham igen… denne gange var det bare lidt mere intenst kysseri og snaveri, de havde gang i.

Det bankede på døren, Chrizza skyndte sig ud i gangen for at lukke op. Hun smilede stort, da hun så Bill stå udenfor deres hotel dør. ”Tillykke med fødselsdagen”, klukkede hun og gav ham et stort kram.

”Taaak”, smilede han og kyssede hendes kind, før han gav slip omkring hende.

”Har du haft en god morgen?” spurgte hun og lukkede døren efter dem, hvorefter de satte sig ind i stuen. Bill nikkede roligt og smed sig i sofaen. ”Hvad er der?”, spurgte hun forsigtigt og løftede hans ben op, så han kunne ligge dem hen over hendes skød.

Han smilede lidt for sig selv og så hen på hende. ”For et år siden…”, han trak på skuldrene. ”Kan du huske, hvor meget jeg gjorde ud af det hele? Dengang til vores fødselsdag”, han fnøs og så væk. ”Jeg præsenterede dig for mor og Gordon… for Andreas”, han bed sig kort i læben og så hen på hende igen. ”Alle troede vi var kærester dengang”, mumlede han og rynkede diskret på panden. ”Kan du huske det?” Chrizza nikkede stille med hovedet og smilede lidt. ”For et år siden havde vi stort set lige mødt hinanden”, mumlede han efterfølgende. ”… og jeg var allerede forelsket i dig”, klukkede han.

”Bill…”, bad hun og lagde sin hånd mod hans lår. ”Du skal ikke tænke tilbage på den måde der, ok. Det er ikke godt… for nogen af os”. Hun sank en klump og tog sig selv i at tænke tilbage på aftenen, hvor Tom og Bill holdt deres 17 års fødselsdag, hvordan Bill havde præsenteret hende for alle de vigtigste i sit liv, og hvordan han havde fulgt hende op til stationen, så hun kunne komme tilbage til sit hotel, hvor Laura sad og ventede på hende.

”Undskyld”, mumlede han lavt og sendte hende et lille smil. ”Det er bare lidt underligt at tænke på, det allerede er et år siden, Chriz… Prøv at tænk på, hvor meget der er sket på det her ene år”, han rokkede roligt med hovedet.

”Stop så”, bad hun og rystede på hovedet over, han ikke stoppede.

Bill grinte og trak sine ben til sig. ”Jeg er bare i godt humør i dag, sunshine”.

”Det er godt”. Han nikkede og så storsmilende på hende. ”Hvad er der?” spurgte hun og kunne ikke selv lade være med at smile – hans fantastiske smil smittede jo. Men Bill blev bare ved med at sidde og kigge på hende. ”Stop så, Bill”, grinte hun og slog roligt ud efter ham.

”Hvaaaad?” grinte han højlydt. ”Har Tom fået sin gave?” spurgte han nysgerrigt og vrikkede med øjenbrynene.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg vil vente til frokosten”, sagde hun, og lige som Bill skulle til at svare hende, afbrød hun ham: ”Og du må også vente dertil”.

”Du kan læse tanker, kvinde”, grinte han. ”Har han slet ikke spurgt om sin gave endnu?” Chrizza rystede på hovedet og så uskyldigt på ham.  ”Hvad har du gjort ved ham?” Hun rejste sig bare fra sofaen og gik lidt ind mod soveværelset, hvorefter Bill hurtigt rejste sig op, løb op til hende og lagde armene omkring hende bagfra.

”Biiiill”, grinte hun.

”Hvad har du gjort?” spurgte han grinende. ”Hvor er han henne?”

”Han er i bad”, svarede hun og klukkede.

”Hvad har du lavet ved ham, sunshine?” blev han ved og kunne ikke lade være med at grine. ”Er han ok derude? Lever han?!” Bill så hen ved siden af sengen, hvor der lå lidt tøj her og der, de endnu ikke havde fået samlet op. Han fik store øjne og vendte hende om mod sig. ”Neeeej”, klukkede han og så overrasket på hende.

”Don’t blame me”, grinte hun og trak på skuldrene. Bill rystede på hovedet med et glimt i øjet og kunne til sidst heller ikke holde masken. ”Jeg vidste ikke, det ville hjælpe, men det gjorde det åbenbart”, klukkede hun.

Det var ved at være frokosttid, og de skulle samles nede i hotellets restaurant, hvor de nærmeste ville komme, så de kunne holde en lille fødselsdagsfest, før den helt store fest startede senere på aftenen, hvor der var blevet inviteret mange – men stadig kun de nærmeste.

”Hvornår kommer Andreas overhovedet?” spurgte Tom og så hen på Bill, der bare trak på skuldrene og så uskyldigt hen på Chrizza. ”Skat, ved du, hvornår Andreas kommer?” spurgte han.

”Jeg tror, han skulle komme her klokken 12”, svarede hun usikkert. ”Skal jeg prøve at skrive til ham?”

”Ring hellere”, indskød Bill.

Chrizza nikkede og fandt sin mobil frem. ”Hvornår skal vi egentlig derned?” spurgte hun, mens hun fandt hans nummer frem.

”40 minutters tid”, svarede Bill.

Tom gik om bag hende og lagde sine arme omkring hende. ”Så er det gave tid”, klukkede han og kyssede hendes hår. ”Har du husket min gave, skat? Og Bills?” grinte han og klemte hende tæt ind til sig. Hun svarede ikke med himlede bare diskret med øjnene og klukkede lavt.

Hun tog telefonen op til øret og ventede til Andreas stemme kom frem i den anden ende. ”Hallo?”

”Hej Andreas… du er savnet, de spørger efter dig”, grinte hun. 

”Jeg er nede i lobbyen nu… toget var forsinket”, mumlede han. ”Hvad nummer skal jeg gå efter?”

Chrizza tog telefonen væk fra øret og så ned på Bill, der lå udspredt i sengen. ”Han er nede i lobbyen nu, skal han komme op?”

”Stik mig ham”, smilede Bill og rakte ud efter mobilen. ”Hej taber”, grinte han og smed sig tilbage i sengen.

Tom vendte Chrizza om mod sig og så hende smilende i øjnene. ”Allerede nu har det været den bedste fødselsdag, skat”, hviskede han og kyssede hende blidt. ”Hmm…”, mumlede han mod hendes læber. ”Tak for i morges”, hviskede han og kyssede hende igen.

”Du skal ikke takke, skat”, svarede hun lavt og smilede til ham. ”Jeg elsker dig, fødselsdagsbarn”, klukkede hun roligt.

”Jeg elsker også dig, skat”, hviskede han blidt mod hendes læber og kyssede hende.

De blev pludselig afbrudt, da der kom en pude i retning mod dem, og han ramte godt. ”HA!” udbrød han og grinte hysterisk. ”Så kan I bare lade være med at være så åndssvagt forelskede”, sagde han med fjoget stemme og rakte tunge af dem.

”Tænker du det samme som jeg, skat?” spurgte Tom med et lumskt smil.

”Hm-hm”, mumlede hun og nikkede.

Tom løb over til sengen og satte sig oven på Bill, mens han begyndte at ryste i ham, slå på ham og kilde ham. ”Så kan du bare lade være med at være en åndssvag lillebror”, grinte Tom.

”Ahhr, Tom! STOP!”, udbrød han og kunne ikke lade være med at grine. Tom grinte bare og rejste sig fra sengen igen. ”Nar”, klukkede han og rejste sig også op. ”Hvorfor hjalp du mig ikke, sunshine?”, spurgte han og puffede til hende, som hun kom gående hen til ham.

”Fordi du er åndssvag”, grinte hun. ”… men handsome”.

Bill rakte kort tunge mod hende og grinte. ”Men så må And…” Han stoppede op, da han hørte, det bankede på døren. ”Når man snakker om lorten, så lugter den… er det ikke, det man siger?” grinte han lystigt, mens han gik ud mod gangen for at lukke Andreas ind.

”Vil du fortælle mig, hvad jeg får i gave?” spurgte Tom roligt, mens de lå på sengen, inden de skulle samles nede ved hotellets restaurant. Hun så bare op på ham og rystede diskret med hovedet. ”Åh”, mumlede han og så tiggende på hende. ”Kom nu”, sagde han lavt og nussede hendes lænd. Chrizza begyndte at grine stille, mens hun rystede diskret på hovedet igen. ”Men Bill ved jo godt, hvad det er, vi får, skat”, tilføjede han.

Bill reagerede, da han hørte sit navn blive sagt. ”Hvad?”

”Chrizza vil ikke fortælle, hvad jeg får i gave”, svarede han og trak underlæben ud. Han prøvede virkelig at holde den triste og skuffede maske, men det var sværere, end han havde forventet, det ville være.

”Åh, hvor er det bare synd for dig, Tom”, klukkede Andreas og himlede med øjnene.

Han vrængede på næsen. ”Kom nu, skat”, bad han og trak underlæben ud. ”Kom nuuu”.

Chrizza kyssede ham og lagde sin pande mod hans. ”Hvor han du bare se ynkelig ud, skat”, grinte hun og rejste sig fra sengen.

”Du må ikke gå”, sagde han hurtigt.

Hun vendte sig om mod ham. ”Skulle du ikke have din gave?”

Lige med det samme kunne man se julelysene i Toms øjne. ”Jaaaaa”, grinte han og satte sig op af sengegæret. ”Uh, JEG ELSKER DIG”, råbte han efter hende, da hun gik ud i sin toilettaske for at finde både Toms og Bills gave. Hun vidste, Tom godt kunne finde på at rode efter sin gave, så hun havde fundet det ultimative gemmested til den.

”Hvem skal have først?” spurgte hun roligt, da hun kom tilbage ind i soveværelset. Tom rakte armene ud efter hende og trak hende helt tæt ind til sig. ”Skal du have først, Bill?” spurgte hun og så ned på Bill, der sad i benenden af sengen samme med Andreas.

”Nej!” udbrød Tom. ”Det er mig, der er født først”.

Bill grinte og rokkede med hovedet. ”Lad hellere min kære lillebror få sin gave”.

Hun så på Tom og smilede til ham. ”Du skal takke Bill for den her gave, ok?”.

”Ok”, rokkede han ivrigt med hovedet.

”Tillykke med fødselsdagen, skat”, klukkede hun roligt og rakte ham gaven.

Han prøvede ikke at være for hurtig til at pakke gaven op, men han fik alligevel hurtigt revet papiret af, og hans bevægelser blev langsomme og tunge, da han så æsken. Han så op på Chrizza med uforstående øjne og sagde ingenting; han rystede bare diskret på hovedet og så ned på Bill og Andreas, der smilede til ham.

”Åbn den, Tom”, smilede Andreas.

Chrizza lagde en hånd mod hans lår og nussede det blidt, mens han forsigtigt åbnede æsken, hvor et skinnende Rolex ur kom til syne. Han sad kort og stirrede ned i æsken i sine hænder, han sad i sine egne tanker, forarget over situationen.

”Tillykke med fødselsdagen, fødselsdagsbarn”, klukkede hun roligt og kyssede hans tinding.

Han så op på hende med uskyldige øjne. ”Mener du det her, skat?” spurgte han med lav stemme.

Chrizza smilede sødt og nikkede. ”Ja, jeg gør… prøv det”, bad hun og tog sin hånd til sig igen.

Tom tog uret op af æsken og tog det forsigtigt på. ”Hvor er det sygt, det her”, mumlede han og så først ned på uret, hen på Andreas og Bill og så ind i Chrizzas blå øjne. ”Mange, mange tusind tak, skat”, sagde han lavt og lagde sine arme omkring hendes hals. ”Jeg elsker dig så sygt meget, smukke”, hviskede han og kyssede hende blidt.

”Pas på, jeg ikke smider en pude efter jer igen”, truede Bill grinende.

”Hvor er du heldig, du ikke har nogen lillebror, Andreas”, smilede Tom og skulede sarkastisk hen til Bill, der bare smilede stort tilbage til ham. ”Nå… nu er det vist Bills tur”, sagde han og så hen på Chrizza.

”Ja”, mumlede hun stille og rakte endnu en lille gaveæske frem – og denne gang hen til Bill, der smilede sødt tilbage mod hende. ”Tillykke med fødselsdagen, handsome”, sagde hun roligt og sendte ham et sødt smil.

”Og der har vi jo dem”, smilede Simone og så hen imod restaurantens indgang, hvor Andreas, Bill og Tom kom gående ind – selvfølgelig mindst 5 minutter senere, end hvad planen var. Men de kom ikke for sent, nej… gæsterne kom bare for tidligt.

”Tillykke!” blev der råbte i kor.

”Hej skat, tillykke”, smilede Simone og krammede Tom tæt ind til sig. ”Har du haft en god morgen?” spurgte hun.

”Ja, det har jeg da i den grad”, klukkede han og så hen på Gordon, der fnøs lystigt og himlede med øjnene. ”Jeg regner ikke med, I vil høre mere, vel?”, grinte han og gik videre til nogle af de gæster, der var kommet for at spise frokost sammen med dem.

”Tillykke, skat”, klukkede hun igen, da Bill kom gående storsmilende hen mod hende.

”Hej mor”, smilede han. ”Chrizza er dårlig… kan du ikke prøve at snakke med hende?” sagde han og fik et lidt mere seriøst ansigt. ”Bare her om lidt?”

”Jo, selvfølgelig”, sagde hun og nikkede med hovedet. ”Det skal jeg nok gøre… så kan du bare hilse på jeres gæster imens, ok”, og Bill gik videre. ”Jeg går lige op til Chrizza, hun ligger oppe på værelset”, sagde Simone lavt til Gordon.

”Hvad er der sket?” spurgte han hurtigt.

Hun trak på skuldrene. ”Bill siger, hun er blevet dårlig”.

”Kan du vente 10 minutter, bare til folk har sat sig til bords?” spurgte han. ”Det kan være, du skal tage Tom med”. Simone nikkede og smilede. ”Tænk de bliver 18 år, skat”, stønnede han og lagde sin arm omkring hende.

”Ja”, mumlede hun og lænede sit hoved mod hans skulder. ”Tiden er gået så hurtig…”