Kapitel 223

Mens Tom havde taget sig et hurtigt bad, havde hun modtaget et opkald fra David. Han havde ønsket hende mange gange tillykke med fødselsdagen og glædede sig til at se hende igen om lørdagen, hvor han havde inviteret Bill, Tom, Chrizza, Georg, Gustav og Nathalie hjem til sig, så de kunne fejre hendes fødselsdag under mindre omstændigheder.

Hun havde aldrig rigtig været hjemme hos David; kun en enkelt gang sammen med Bill. Dengang hvor Laura, hendes tidligere manager, døde og der skulle skrives under på en ny kontrakt. Chrizza kunne egentlig ikke rigtig huske, hvordan hans hjem så ud, da hele den dag lå meget fjern for hende, selvom hun aldrig ville kunne glemme den alligevel. Hun savnede stadig Laura, og hun ville ønske, hun stadig var der sammen med hende.

David fortalte også, at han havde fået en opringning fra hospitalet i Berlin, der gerne ville have hende til et check, da det snart var ved at være længe siden, at hun havde været derinde. Om hun skulle opereres igen, eller om de bare ville tjekke hende, det vidste han ikke noget om; en tid på hospitalet i Berlin var i hvert fald blevet arrangeret.

Hendes forældre og bror var kommet hjem, samt hendes bedsteforældre var mødt op til middag. Klokken var halv 8, og de var endelig blevet færdige med at spise, og de sad nu ovre i sofaerne og snakkede lidt indbyrdes. Det var dog bare to personer, der manglede…

Chrizza og Tom sad ude på trappestenen foran hendes hoveddøren efter at have været ude og gå en længere tur med Balder, hendes hund. Selvom det var koldt at være udenfor – og specielt uden at røre sig, så blev de bare siddende derude, mens de så på stjernerne.

”David ringede tidligere”, sagde hun pludselig lavt og så ham i øjnene.

”Ja?”.

”De har ringet nede fra hospitalet af… de vil gerne have mig ind til et check”.

Der var lidt panik i hans stemme, da han svarede: ”Er der noget i vejen?”.

Hun trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, Tom”, sukkede hun og så ned i sit skød. ”Jeg er bange for, at jeg skal ind og opereres igen inden længe”, tilføjede hun lavt og lod sit hoved hvile mod hans skulder. Han knugede hende ind til sig og lukkede sine øje, som han også lod sit hoved hvile mod hendes. ”Jeg er bare for, der er noget galt”.

”Hvorfor tror du det?”.

”Jeg ved det ikke… det frygter jeg bare”. Der var stille et øjeblik. ”Jeg er ked af, hvis jeg skal presse jer igennem det en gang til, Tom”, hun så ham i øjnene og blinkede ikke. ”Jeg tør bare ikke tænke på, hvor meget der kan gå galt”.

”Hvad være med at tænk sådan”, bad han hurtigt. ”Jeg vil være hos dig, skat. Bill, Georg, Gustav og David… vi vil alle sammen være der for dig. Det ved du godt”, og hun rokkede diskret med hovedet. ”Bill og jeg vil tage os rigtig godt af dig, og du kan komme hjem til os i lejligheden, mens du bliver frisk igen, skat”.

”Jeg vil ikke trænge mig på… det er alt for meget postyr”.

Han rystede på hovedet. ”Nej”. Han så hende direkte i øjnene. ”Du skal være hos mig, skat. Jeg har et par jobs tilbage i denne her måned og kun ganske få i næste måned. Du vil få det godt hos mig… hos os”.

”Jamen…”.

”Nej, Chrizza. please”, bad han. ”Vil du ikke nok blive hos mig, hvis du skal opereres?”.

Hun gav næsten op. ”Men den ene dag vil jeg jo være i dårligt humør, den anden dag i godt…. Og jeg vil se tingene helt anderledes… og jeg vil være splittet og føle mig forkert”. Hun så ham i øjnene og rystede diskret på hovedet. ”Ved du, hvor meget Bill gik igennem for mig?”.

”Ja… og jeg vil gøre det samme, fordi jeg elsker dig”. Hun sukkede dybt. ”Chrizza, jeg vil ikke give op. Du bliver nødt til at blive hos mig, skat. Jeg bliver nødt til at vide, at du har det godt. Jeg bliver nødt til at se det selv”.

Tom lå allerede i sengen, da hun trådte ind på sit værelse. Hun lukkede døren efter sig og slukkede lyset, så de kunne komme til at sove. Klokken var allerede blevet 23.30, og hendes bedsteforældre var netop taget hjem efter en dejlig aften.

”Kom over til mig”, sagde han lavt og løftede dynen op, så hun kunne lægge sig ind i hans arme. Hun vendte sig med hovedet mod ham og så ham smilende i øjnene. ”Har du så haft en god dag, skat?”.

Hun nikkede. ”Tak for at have gjort min dag perfekt”. Deres læber mødtes i et længere kys, og hun mærkede, hvordan hans ene hånd søgte op mod hendes BH, og hun prøvede at undvige ham at åbne den. ”Tom, nej”, sagde hun lavt.

”Skal vi ikke gentage succesen fra tidligere?”

Hun så på ham og lagde sin ene hånd mod hans kind, som hun bevægede i små bevægelser, mens hun sagde med et lille smil på læben. ”Vi har allerede haft sex tre gange i dag, skat. Jeg kan ikke mere”.

”Jo”.

Hun rystede på hovedet. ”Nej… jeg er træt”. Tom trak underlæben ud og skar ansigt. Hun grinte blidt og kyssede ham stille. ”Du bliver nødt til at være lidt tålmodig med mig, skat. Jeg kan jo ikke holde til så meget…. Det kan min lille krop ikke holde til”.

Han fik et flirtende blik og førte sin hånd ned mod hendes røv, mens han sagde med en hæs stemme: ”Jeg synes ellers, det er gået meget godt indtil videre”. Hun himlede med øjnene og fnes, mens hun undveg hans øjenkontakt. ”Åh, lad være”, grinte han. ”Du kan godt selv lide det, skat. Du elsker ikke længere”.

”Nej, det har jeg aldrig gjort med dig, Tom”.

Det lød næsten som en diskrimination, og han så hende direkte i øjnene. ”Hvad mener du?”.

Hun fortrød, hvad hun havde sagt og sukkede. ”Det var ikke sådan, det skulle forstå, skat. Undskyld. Jeg mener bare…”, suk. ”Jeg mener bare, at vi… Når vi… Det var ikke liges…”, hun gav op og sukkede dybt, mens hun så væk.

”Det er ikke ligesom med Bill”, afsluttede han, og hun så ham straks i øjnene. ”Bare indrøm det, skat. Det er fint nok”, sagde han med en skuffet stemme, men hun sagde intet. ”Er jeg for hård ved dig, eller hvad er der så anderledes?”.

”Nej, du er ej”.

”Jamen… hvad er det så?”.

Der var stilhed, før hun svarede: ”Bill og jeg… elskede… men vi…”.

”Knepper?”, foreslog han med et skævt smil på læben.

Hun kunne ikke lade være med at grine. ”Ja, Tom. Det er slet ikke det samme… men det skal det jo heller ikke være, vel?”, skyndte hun sig at sige. ”Hvis jeg ikke kunne lide det, ville jeg jo heller ikke lade dig røre ved mig, vel?”.

”Røre dig… ligesom det her?”, spurgte han flirtende og lod sin hånd glide op over hendes lår og ned til hendes trussekant. Hun sagde ingenting, men lukkede bare sine øjne, der prøvede at slappe af og ignorere hans berøringer, selvom det var svært.

”Ja”, hviskede hun.

Han fnes. ”Og ligesom det her?”, og lod sin hånd bevæge sig ned i hendes trusser.

”Åh”.

”Og det her?”, og begyndte stille at gnide sine fingre mod hende og lege med hende, mens han gav hende finger. ”Kan du lide det her?”, spurgte han hviskende, mod hendes øre og bed stille i det.

”Ja”, hviskede hun hæst og sank en klump. Hun pressede sine øjne hårdt sammen og prøvede at være så stille som overhovedet muligt, men det var svært. I stedet bed hun sig i læben, så det ikke ville gå helt galt med hendes pludselige udråb.

”Mhhh, ja. Det tænkte jeg nok”, hviskede han og kyssede hendes tinding. Hun pressede hovedet bagud og bed hårdt i sin læbe, hvorefter hendes hånd søgte direkte mod hans boxershorts, men så snart han havde fået hånden derned, skubbede Tom hendes hånd væk. ”Nej”, sagde han lidt højere.

”Hvorfor ikke?”, pep hun, mens han blev ved med hans pilleri.

”Fordi jeg ikke vil have, at du rører ved mig… Ikke i dag, skat”.

”Åhh”, stønnede hun og vred sit hoved til den ene side. ”Nej”, sagde han hurtigt og vendte hendes hoved mod sig. ”Jeg vil se dig”, hviskede han hæst. ”Jeg vil se dig komme”. Tom smilede bare for sig selv og nød synet af hendes ansigtstræk, som hun ligeså stille bevægede sig længere og længere mod kanten, hvor hun ikke kunne holde til mere. Og hun kom…