Kapitel 221

Den efterfølgende morgen vågnede Tom allerede, da klokken var omkring 5. Han havde ingen anelse om, hvorfor han var vågnet så tidligt, men efter at have ligget og prøvet at falde i søvn – dog uden held – var han stået op. Han mente dog, det var for tidligt at vække Chrizza, som han havde ligget i ske med hele natten, og han prøvede derfor at være ekstra stille, så han også kunne være med til at vække hende senere sammen med hendes familie.

Han kunne høre, at der var nogen, der gik rundt inde i stuen, og han skyndte sig at tage noget tøj med sig ud på badeværelset, inden der var nogen der enten hørte ham eller så ham. Det ville nok være yderst pinligt, tænkte han og låste badeværelsesdøren efter sig.

Få minutter var han færdig, og han gik ind i stuen og opdagede hendes mor, Marianne, stod ude i køkkenet. ”Godmorgen”, sagde han roligt, som han gik imod hende, og det gav et mindre sæt i hende, da hun bestemt ikke havde forventet ham komme.

”Åh, Tom”, grinte hun og sukkede lettet.

Han klukkede roligt og lagde sine arme kort mod hendes skuldre, bagfra. ”Det var bestemt ikke min mening at give Dem et chok, Marianne”, undskyldte han og sendte hende et smil. ”Hvad laver De?”.

Hun så på ham med et venligt blik i et øjeblik uden at sige noget. Men så sagde hun endelig med en blid tone: ”Jeg har sagt til dig, at du ikke skal sige De til mig”. Hun smilede og lod sin hånd køre mod hans overarm.

”Undskyld… det er vist bare en gammel vane”, fnes han. ”Hvad har du gang i?”, spurgte han så efterfølgende og greb fat i hendes viskestykke, som hun havde over sin skulder. ”Lad mig hjælpe dig, Marianne”.

”Det behøver du skam ikke, Tom. Det er bare nogle af de ting, der ikke kunne være i opvaskeren. Det er hurtigt klaret”.

Han slog ud med hånden og så hende i øjnene. ”Jeg vil gerne hjælpe… og med min hjælp så er det også hurtigere klaret”. Han begyndte at tørre nogle af køkkenredskaberne af, da hendes far også dukkede op i køkkenet. ”Godmorgen”, sagde han og så sig over skulderen.

”Godmorgen Tom. Du er da tidligt oppe i dag”. Han virkede glad og smilende i dag, og det kunne ikke andet end smitte af på Tom selv. Det var ikke fordi, han ikke kunne lide hendes far. Han havde bare altid haft det svært ved at være i nærheden af ham… han var bange for, han ville komme til at gøre noget dumt. Samtidig med at han også kunne være lidt stram i betrækket.

”Jeg ville ikke bare ligge og spilde tiden inde i sengen, når jeg ligeså godt kunne stå op og hjælpe lidt til”.

”Sover hun endnu?”.

Tom nikkede. ”Det gjorde hun i hvert fald, da jeg stod op for kort tid siden”.

”Vi giver hende 20 minutter endnu, og så går vi ind og vækker hende”, sagde hendes mor. ”Så passer det også med bollerne… de er færdige om 14 minutter”.

”Du har bagt boller?”, spurgte Tom overrasket.

”Ja, kan du ikke dufte det?”.

Han duftede efter. ”Så var det nok det, jeg kunne dufte, da jeg vågnede”, klukkede han. ”Hvad har I lavet af planer for dagen?”, spurgte han forsigtig og lagde viskestykket fra sig, da de nu var færdige med at vaske op og tørre af.

De var samlet ude foran døren til hendes værelset; Tommy, Marianne, Anders og Tom. Hendes mor tog i håndtaget og åbnede døren, hvorefter de begyndte at synge fødselsdagssang for hende og gå hen mod hendes seng, hvor hun så småt begyndte at vågne.

Tom smilede bare og fulgte med de andre, og han havde det egentlig en smule dårligt over, at han ikke kunne være med til at synge for hende. Men alligevel havde han også noget i tankerne. De havde spurgt ham, om han syntes, de skulle synge den engelske, men han havde bare rystet på hovedet og sagt: ”Jeg synes ikke, der er grund til at lave om på traditionerne, bare fordi jeg er her”.

Hun slog sine øjne op og satte sig op i sengen. Hun så dem alle sammen i øjnene, men hun havde alligevel svært ved at tage øjnene fra Tom, der bare stod der ved siden af hendes mor og smilede ned til hende. ”Hej skat”, mimede han roligt og blinkede til hende.

”Godmorgen”, sagde både hendes mor og far stort set lige efter hinanden og gav hende begge et kram. ”Og tillykke med fødselsdagen, skat”.

”Tillykke”, sagde Anders, gav hende et kram og satte sig til rette i benenden af sengen.

”Mange tak”, sagde hun og så op på Tom. Hun rakte hånden ud, og han kom hen til hende.

”Tillykke med fødselsdagen, skat”, hviskede han mod hendes tinding og kyssede den blidt.

Hun smilede sødt til ham. ”Mange tak, skat”, hvorefter hun slap hans hånd og rykkede sig op af sengegæret bag hende.  ”Kom her og sæt dig hos mig”, bad hun roligt og trak sine ben til sig, så han kunne kravle ind ved siden af hende i sengen.

”Er det tid til gaver nu?”, spurgte hendes mor storsmilende.

Hun nikkede roligt og lagde sin hånd i Toms. ”Og jeg vil ikke have din gave”, fnes hun og lod sin næse nusse mod hans i et øjeblik. Han trak underlæben ud og prøvede at spille skuffet, men det virkede ikke rigtig. ”Ok… men jeg vil vente med den til senere så”.

”Ok skat”, hviskede han og lod endelig sine læber presse mod hendes i et længere og blidt kys. Han så hende i øjnene og kunne ikke lade være med at smile. ”Tillykke med fødselsdagen”, sagde han næsten hviskende.

”Hvad sagde du?”, spurgte hun overrasket og gjorde afstanden mellem deres ansigter lidt større, så hun kunne se ham bedre. ”Hvad sagde du lige, Tom?”, spurgte hun igen og klemte han hånd tæt mod sin.

”Tillykke med fødselsdagen”, sagde han igen lidt højere og smilede genert.

Hun blev næsten helt rørt, og hun lagde sine arme omkring ham. ”Åh, skat”, sukkede hun mod hans øre og kyssede hans tinding. ”Hvor er du dejlig… mange tak”. Pause. Hun så ham i øjnene. ”Hvem har lært dig at sige det?”.

”Din allerkæreste storebror”, grinte Anders og smilede stort.

Bill: Godmorgen skat :-* Jeg ville bare lige ønske dig et stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du får en rigtig god dag sammen med din familie, venner og ikke mindst Tom. Kan han opføre dig ordentlig? :-D Hils omkring dig skat, og jeg ringer til dig senere <3

Chrizza: Aww, godmorgen bedsteven <3 Mange tusinde tak, men hey: hvad laver du dog oppe så tidligt? – er det på grund af mig? Åh, det skulle du da ikke have gjort skat x’D Haha. Jeg skal nok hilse… hvis du gør det samme. Jeg glæder mig til at høre fra dig :-*

Hun kom smilende ind i stuen og satte sig på Toms skød. ”Din bror har lige skrevet til mig”.

”Hvad? Bill?”, spurgte han overrasket.

”Nej… ham den anden”, grinte hun. ”Ja, selvfølgelig. Bill, dit fjollehoved”.

”I dag skal vi være søde mod hinanden, skat”. Han prøvede at se seriøst på hende, men det endte med at de begge begyndte at grine. Han himlede fnisende med øjnene og klemte hende tæt ind til sig. ”Hvorfor vil du ikke have min gave?”, spurgte han forsigtigt og nussede hendes lår.

”Endnu…”, tilføjede hun lavt.

”Endnu”, gentog han for sig selv. ”Så du vil altså gerne have min gave?”, og søgte efter hendes øjenkontakt. Han fik den, og hun rokkede roligt med hovedet. Tom kyssede hendes kind og så på hende igen. ”Jeg vil gerne give dig en lille morgengave nu, skat”.

Hun trak på skuldrene. ”Nej”, hviskede hun og lagde sit hoved mod hans skulder. Hun knugede sit ansigt mod hans hals og begyndte at kysse ham blidt. ”Det er en gave nok i sig selv, at jeg sidder her med dig”.

”Hmm…”.

”Jeg elsker dig”, hviskede hun mod hans hals og kyssede den efterfølgende igen.

Hendes kys blev stille og roligt en lille smule mere forførende, og hun vidste godt, at hun levede livet farligt; hendes forældre kunne komme ind i stuen på hvert et tidspunkt. Men hun tog det ikke så tungt. Det ville jo alligevel ikke blive til mere end det.

Hun kunne mærke Toms hånd glide langsomt op af hendes lår og op mod hendes trusser, da hun endnu ikke have fået tøj på endnu. Hun kunne mærke, hvordan han nød hendes kys mod hans hals, og hun mærkede nu også selv, hvordan hun selv blev opstemt. Han var begyndt at blive godt tændt, og hans bule under hende voksede sig større i løbet af no-time.

Han fik bevæget sin hånd flirtende ned i hendes trusser, og hun gav et lavt støn fra sig, som han begyndte at kæle lidt for hende. ”Kan du lide det her?”, spurgte han med en sprød stemme, og han blev ved med at tilfredsstille hende.

”Mhhh”, stønnede hun. ”Ja…”.

”Hvad med det her?”, og han først en finger op. Hun kneb sine øjne sammen og følte sig som gele, hvorefter han fortsatte med endnu en finger. ”Kan du lide det her, skat?”, spurgte han og kyssede hende intenst.

”Ja. Ohh. Tom. Åh”.

Han fnes lidt for sig selv og kyssede hende igen. ”Skal jeg blive ved?”.

”Ja”, hviskede hun, og hun så ham i øjnene. ”Bliv ved, skat. Bliv ved”.

Men så blev døren pludselig åbnet i den anden ende af stuen, og Tom trak sin hånd til sig igen. De så på hinanden og begyndte at grine lidt. Han så hende dybt i øjnene og kyssede hende kort. ”Jeg blev ikke færdig”.

”Nå… du er ikke kommet videre, skat?”, spurgte hendes mor og kom grinende hen mod dem.

Hun rystede på hovedet. ”Kører I nu?”, spurgte hun forsigtigt og skulle lige til at rejse sig fra hans skød, da han trak hende hurtigt ned til sig igen.

”Jeg er liderlig, skat. Du kan ikke bare rejse dig”, hviskede han og så hende i øjnene.

”Mon ikke”, hviskede hun hæst og kyssede ham. ”Giv mig 10 minutter, skat, og så får jeg også Anders til at gå med hunden nu”. Nå ja, for resten… Chrizza og hendes familie havde en hund, der hed Balder; en lille Beagle – sort, hvid og brun, og den var cirka 4 år gammel.

Han blinkede til hende. ”Du kan få 9”.