Kapitel 222

Klokken var blevet 2, da Chrizza igen kom hjem fra skole. Hun åbnede hoveddøren og hørte straks hendes hund rejse sig fra sin sækkestol inde i stuen. ”Hej skat”, sagde hun med en lille stemme, som den luntede ud til hende med viftende hale. ”Har du været en god dreng i dag?”, og hun satte sig ned på hug. ”Har Tom passet ordentlig på dig? Har han det?”. Hun fnes sagte, rejste sig op igen og smed en hundekiks ned til den.

Der var lyde fra fjernsynet inde fra stuen af, og hun tog sit overtøj af i et roligt tempo, hvorefter hun gik derind og så Tom sidde i hjørnet af deres hjørnesofa. ”Hej min fødselsdagspige”, klukkede han sødt og smilede til hende.

”Har du passet godt på min lille hunde-mand?”

Han nikkede og rejste sig op. ”Vi har haft det sjovt”, pause. ”Vi har været ude og gå to gange, og vi har leget, og vi har sovet. Vi har hygget os rigtig meget”, han vendte hovedet ned til hunden og så på den med et smil. ”Har vi ikke også, Balder? Har vi ikke også haft det så smadder hyggeligt, hva?”, klukkede han med en baby-lignende stemme.

”Stop så”, hun daskede ham på overarmen og grinte, hvorefter hun lagde sine arme omkring hans hals og mærkede, hvordan hans arme var omkring hende i et fast greb. Hun så ham i øjnene og smilede lykkeligt - helt automatisk.

”Har du haft en god dag i skolen, skat?”

Hun trak lidt på det. ”Det har vært fint nok”, mumlede hun og sendte ham et lille smil.

”Hvad så?”. Han kunne sagtens mærke på hende, at der var sket noget, som hun ikke var tilfreds med. Når noget var fint nok, vidste man, at hun fordrejede sandheden. Men hun svarede ikke, og lagde bare sit ansigt mod hans skulder. ”Skat, hvad er der?”, spurgte han igen og lod sine hænder glide op og ned af hendes ryg i blide bevægelser.

”De glemte min fødselsdag”, halvhviskede hun og så ham i øjnene igen.

”Hvem?”.

”Stort set alle fra årgangen”. Han rystede diskret på hovedet af ærgrelse og klemte hende tæt ind til sig. ”Jeg havde regnet med, at der var flere end 5 mennesker, der kunne huske den… men jeg har åbenbart ikke gjort nok indtryk på dem de sidste mange år”.

”Det må du ikke sige, skat”, han trak hende ud fra sig igen og tog sine hænder i hans. ”Du har gjort et stort indtryk hos alle, der har mødt dig”, svarede han ærligt. ”Jeg ved godt, du er skuffet over dem, og det forstår jeg også godt, men det må ikke ødelægge din dag, vel…”, pause. ”Jeg er ikke kommet hele vejen til denne her lille skod by”, et lille smil kom frem på hendes læber, ”for at se dig være ked af det, skat”. Han klemte hendes hænder og kyssede hendes pande. ”Du skal smile, og du skal være glad sammen med dig…. I dag er din fødselsdag, og du skal fejre den sammen med alle dem, du holder af og elsker”.

”Jeg elsker dig”.

Han nikkede. ”Og det er derfor, jeg er lige her hos dig… fordi jeg også elsker dig, skat. Og fordi du er min kæreste, som jeg bestemt ikke kan lide at se ked af det. Jeg elsker dit smil, og det er sådan, jeg vil huske dig, når vi er adskilt”.

”Jeg elsker dig, Tom”, hviskede hun mod hans læber og kyssede dem.

”Jeg elsker dig, Chrizza”, og kyssede hende igen. De så hinanden i øjnene i et øjeblik uden at sige noget – bare smilede. ”Lad os ligge os ind i sengen lidt, skat”, sagde han endelig. ”Jeg kan mærke på dig, at du nok godt kunne trænge til lidt hygge”, hun nikkede og smilede. ”Har jeg ikke ret?”.

Hun rokkede diskret. ”Jo… jeg vil ligge i dine arme”.

Deres læber mødtes i et blidt kys, der gik langsomt for sig. ”Kom skat”, hviskede han og trak hende med ind på hendes værelse uden at sige noget. ”Vil du have noget at drikke eller noget at spise?”, spurgte han og så hende i øjnene.

”Nej”, mumlede hun og satte sig på sengen.

Tom satte sig på hug foran hende og løftede hendes hage op, så hun kunne se ham ordentligt i øjnene. ”Skat”, sagde han lavt og lod sine fingre glide mod hendes kind og kærtegne den. ”Jeg vil ikke se dig så trist. Det er meningen, du skal være glad… det er din fødselsdag, husker du nok”. Han sendte hende et lille smil, men fik dog kun en halvt et tilbage. Han kyssede hendes pande og tog sin hånd til sig igen, som jeg rejste sig. ”Hvad kan jeg gøre?”.

Hun så op på ham og trak på skuldrene. ”Det er ikke din skyld”.

”Nej, det ved jeg godt, men jeg kan ikke lide at se dig sådan her, skat. Hvad kan jeg gøre ved det? Hvad skal jeg gøre for at få dig i godt humør igen?”. Hun trak på skuldrene og fulgte hans bevægelser, som han satte sig ved siden af hende på sengekanten. ”Vil du bare ligge her og være ked af det?”.

”Nej”.

Han lagde sine arme omkring hende og tog hende tæt ind til sig. ”Skal jeg ringe efter Bill?”

”Nej… Bill har intet med det at gøre”. Hun så ned i sit skød og sukkede. ”Alexander var en af dem, der glemte min fødselsdag”, sagde hun så endelig og faldt sammen i ryggen. Tom sagde intet, og kunne godt forstå, hvorfor kun var så ked af det, som hun var, men klemte hende bare tæt ind til sig. ”Jeg troede ikke, han kunne glemme det. Ikke efter så mange år!”.

De lå stadig i sengen, da klokken blev 3 – det vil sige godt en time efter. Han lå lænet op af senge gæret og havde sin ene arm bag nakken, mens Chrizza lå i hans anden. Hun lå på siden tæt op mod ham og hvilede sin ene hånd mod hans mave. De havde ikke rigtig sagt så meget, men havde bare ligget og slappet af i hinandens selskab.

Tom tog sin hånd væk fra nakken og lod den stryge igennem hendes hår, som han fjernede noget af det fra hendes ansigt. Hun så ham i øjnene og smilede et lille smil. ”Har du det bedre?”, spurgte han forsigtigt og trak hende oven på sig.

Hun nikkede roligt. ”Du får mig til at tænke på andre ting”, halvhviskede hun og kyssede ham. Han svarede intet igen, men smilede bare sødt til hende, mens hun rettede sig op over ham og satte sig overskrævs. Hun lagde sine hænder mod hans brystkasse og så ham lidt i øjnene, mens hun lavede nogle små og blide tromme rytmer mod hans bryst.

”Hvad tid kommer der nogen hjem?”.

Hun trak på det. ”Ved halv 5-tiden, mener jeg…”.

”Ok”, smilede han og lagde sine hænder mod hendes hofter. Han bevægede sine hænder ind under hendes bluse og nussede dem blidt, mens han bare blev ved med at se hende i øjnene med et sødt smil på læben.

”Hvad er der?”, fnes hun og lænede sig ned over ham.

Deres læber mødtes. ”Der er ikke noget”, klukkede han lavt og kyssede hende igen. Hun rettede sig op igen, men som hun sad med ret ryg over ham, trak han hende ned over sig igen. ”Du skal blive hos mig, skat”.

Hun fnes og kyssede ham. ”Jeg vil heller ikke forlade dig”.

”Behold den tanke, min pige”, hviskede han hæst mod hendes mundvig og lod sin tunge presse mod hendes læber og åbne dem. De lå og kyssede og snavede blidt – der var intet seksuelt i det; det var romantisk og blidt. ”Bortset fra episoden i skolen”, hviskede han blidt, ”har det så været en god dag?”.

”Mh… du var der til at starte den”, hviskede hun og kyssede hans kind blidt og langsomt her og der et par gange.  Han lukkede sine øjne og lod sig løsne sit greb omkring hende en smule, mens hans hænder banede vej ned mod hendes røv.

”Og vi startede dagen godt”, hviskede han hæst og greb fat omkring hendes baller. Hun fnes og lod sine hænder glide ind under hans trøje og op mod hans bryst. ”Jeg tror, vi bliver nødt til at gentage succes, skat”.

”Ja?”, drillede hun og rettede sig op over ham. 

Han så hende i øjnene og førte sine hænder ned fra hendes bryst og ned til hendes bukser. ”Ja… jeg har sådan lyst til dig, skat”, hviskede han hæst og begyndte at åbne hendes bukser, mens hun bare smilede til ham.

Bill: Nyder du din fødselsdag, skat? :-)

Chrizza: Ja… men jeg mangler dig </3

Bill: Du har Tom :-*

Chrizza: Men du skulle også være her.

Bill: Nej… jeg er sikker på, du klarer dig helt fint uden mig :-) Gør du ikke?

Chrizza: Haha. du vil gerne have, jeg skal sige ”ja” nu, ikke sandt? xD

Bill: Jo.

Chrizza: Men så jo, jeg klarer mig helt fint uden dig, Bill :-D

Bill: Åh, du må ikke sige sådan noget. Det gør ondt, Chrizza :’(

Chrizza: HAHA, BILL DIT FJOLLEHOVED.

Bill: Tillykke med fødselsdagen fjolle :-* Vi ses i morgen. Hils omkring dig.

Hun rejste sig fra sengen og greb ud efter sine trusser, som hun skyndte sig at tage på. Hun vendte hovedet om mod Tom, der stadig lå i sengen og havde et skævt, flirtende smil på læben. ”Klokken er 4, skat”, klukkede hun og rakte ud efter Toms trøje, der lå på hendes skrivebordsstol. Hun lynede op og satte sig ned på hug foran ham.

Han vendte sig om på siden og lagde sin ene hånd bag hendes nakke, som pressede hendes hoved ned til sig. ”Siden hvornår er du begyndt at blive så fræk i sengen, skat?”, sagde han lavt og hæst, hvorefter han kyssede hendes intenst. ”Det tænder mig totalt at tænke på… jeg kan slet ikke få nok”.

Hun rejste sig igen og lukkede døren efter sig til hendes værelse, som hun gik ud på badeværelset for at gøre sig klar og få noget nyt tøj på, så hendes mormor og morfar – og familie – ikke ville få en mistanke om, hvad de havde lavet. Selvfølgelig, vidste de nok godt, at de var seksuelt aktive, men hun ønskede ikke, at de skulle vide hvornår… og hvor.

Der gik ikke mange minutter, før badeværelsesdøren blev åbnet ud til hende igen, og Tom trådte derud til hende. ”Du kan godt få det smørret smil væk, Tom”, klukkede hun, men han rystede bare på hovedet og førte hende op af bordet. ”Tom, stop”, bad hun og lagde sine hænder mod hans bryst, så han ikke kom tættere på.

Men det hjalp ikke rigtig. Han lænede sig helt tæt op af hende og begyndte at kysse hende op og ned af halsen for at adlede hendes koncentration. ”Vi blev ikke færdige før”, hviskede han ind imellem kyssene.

”Jo”.

”Nej”, og han lod sine ene hånd glide ned over hendes bryst og længere ned af maven. ”Lad os gøre det igen, skat”, hviskede han hæst og lod sin hånd fortsætte ned i hendes trusser. ”Lad os gøre det lige her”, og han begyndte at lege med hende.