David lagde avisen ned på bordet og så skiftevis på Chrizza, Bill og Tom, der alle sad med et nemt, læseligt ansigt. ”Jeg ved godt, det er lidt svært at høre på, men det er sådan, tingene kommer ud på… det er sådan, aviserne vil have, virkeligheden skal være”. Han tog avisen, foldede den sammen og lagde den væk på en stol, der blev skubbet ind under bordet. ”Der er en grund til, at de gerne vil skabe problemer som disse”.
”Hvilke problemer?” skyndte Bill at sige.
Han sendte ham et lille smil. ”Er jeg den eneste her, der føler en form for akavet stilhed?”.
”Vi ved bare ikke, hvad vi skal sige”, brummede Tom.
Der var stille i et øjeblik, og David så ned på Chrizza, der var den eneste, der endnu ikke havde sagt noget til situationen. Han kunne godt se på hende, at hun ville sige noget, så han gav hende den tid, hun skulle have.
”David har ret”, sagde hun endelig. Tom rynkede på panden og så ned på hende. ”David har ret”, gentog hun bare og lod sig ikke distrahere af Toms blikke. Hun så ligeud mod David. ”Hvad vil du have, vi skal gøre?”
”Jeg vil ikke have, vi skal gøre noget anderledes, Chrizza, jeg beder jer bare om at fortælle mig, hvad der foregår”. Hun rokkede med hovedet og så ned i sit skød. ”Jeg ved godt, der har været nogle ting mellem jer alle tre, hvor det har gået ud over én af jer på skift, og det vil sikkert også forblive således, men jeg vil have, at I skal have det godt med hinanden”.
”Mhh… men jeg vil ikke have, at vi skal skændes, ok…” Tom og Bill så på hende og rokkede med hovedet. ”Jeg ved godt, jeg nok skal tage en del af skylden for alt det her, men det gør jeg også gerne, for jeg vil ikke leve på denne her måde længere”.
”Hvem vil starte?” spurgte David med en støttende stemme. ”Bill?... Tom?...”
De udvekslede blikke i lidt længere, men Bill gav sig. ”Jeg kan godt starte”, sukkede han og så hen på David. ”Jeg har det svært ved at se Chrizza og Tom sammen”, indrømmede han og så på Chrizza. ”Jeg elsker dig stadig… rigtig højt, og jeg har de samme stærke følelser for dig, som da vi var kærester”. Han tog hendes hånd i sin. ”Jeg ved godt, du elsker Tom, og han er din kæreste nu, og jeg ved også godt, at du har gået på kompromis op til flere gange, men jeg beder jer ikke om at slå op… ikke på grund af mig… I tager hensyn”, og fik øjenkontakt med Tom. ”Men jeg kan alligevel ikke lade være med at ønske, jeg var i dit sted”. Tom så væk og sukkede lydløst, mens Chrizza intet sagde. ”Det er hårdt, men jeg vil ikke miste dig, skat”, hviskede han, og hun gav ham et længere kram.
”Jeg elsker dig, Bill”, hviskede hun mod hans øre.
”Jeg elsker dig”.
Tom lagde en hånd mod hendes lænd, og hun satte sig tilbage på sin stol. David smilede til Bill, mens han roligt rokkede med hovedet. ”Er der noget, du vil sige til det her, Tom?” spurgte han og så optimistisk på ham.
”Hmm…”, mumlede han og flettede sine fingre ind i hendes. ”Jeg ved godt, hvor meget det piner Bill, og jeg kan selv huske, hvor unfair, jeg følte, det var, da jeg havde forbudte følelser for hende”, han så på Chrizza. ”Jeg ved godt, du ikke vil se os skændes, og jeg ville også selv ønske, at vi kunne få det hele til at fungere…”.
”Men…”
Han sendte hende et lille smil og så på Bill. ”Vi er brødre”, og så ned på hende igen. ”Vi har altid holdt sammen, og vi er to forskellige personer… vi er jaloux på hinanden, hvis den ene har noget, den anden også vil have… vi vil begge have dig, skat. Vi er konkurrencemennesker”.
”I skal ikke konkurrere om mig”, mumlede hun lavt og så på Bill. ”I kan konkurrere om at få kørekort først eller at få flest fans… men I skal ikke konkurrere om mig, ok”, hun så på Tom igen. ”Jeg vil ikke være skyld i, at I uvenner”.
Bill lagde sin hånd mod hendes lår og fik øjenkontakt. ”Vi er ikke uvenner, Chrizza”.
”Nej… vi har bare vores tider, hvor vi irriterer hinanden lidt for meget”, forsikrede Tom. ”Der er ingen mennesker i hele verden, som kan få Bill og jeg til at gå fra hinanden”. Han sendte hende et smil og fortsatte: ”Vi skændes, og vi taler grimt til hinanden… men vi tilgiver hinanden igen, og taler til hinanden efter fem minutter… som om intet er hændt”.
”Mener du det?”
Han nikkede og lod sin ene hånd glide ned over hendes kind. ”Jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke mente det, skat”, forsikrede han og smilede til hende. ”Jeg ved godt, Bill stadig er forelsket i dig, og det hader jeg ham for… men jeg var også forelsket i dig, da I var sammen”.
”Han behandler mig, som jeg behandlede ham dengang”.
Hun rokkede med hovedet og så ned i bordet. ”Men vil I i det mindste ikke lade være med at skændes, når jeg hører på det?”.
Tom og Bill smilede til hinanden. ”Selvfølgelig, sunshine”.
”Jeg kan ikke love det, men jeg vil da prøve at huske på det, skat”, klukkede han.
”Der er lige nogle ting mere”, sagde David og så mere seriøs ud i ansigtet igen. ”Jeg har gået og datet lidt her det sidste stykke tid”, og der kom helt automatisk et smil på hans læber. Ingen af dem sagde noget, men ventede bare spændt. ”Det er så gået hen og blevet seriøst”.
”Woooohuuu”, udbrød Tom og grinte.
”Ej, Tom dog”, klukkede hun og puffede til ham.
Bill smilede stort. ”Hvad hedder hun?”
”Melissa”.
”Det er sødt”, mumlede han. ”Må vi møde hende?”
Han nikkede. ”Hvis I gerne vil, så ville hun nok ikke have noget imod at møde jer engang”.
”Tillykke, David”, sagde hun glad.
”Mange tak, mange tak… men Melissa har en veninde, der netop lige er færdiguddannet, som jeg havde tænkt mig, du skulle have fat i, Bill” og så på ham. ”Jeg har kontaktet hende omkring et muligt job hos os, og hun er villig, hvis du er klar”.
Han så usikkert på ham. ”Hvad skal hun?”
”Din personlige assistent”.
”Har jeg brug for sådan en?” spurgte han overrasket.
David trak på skuldrene. ”Det kunne måske være meget godt for dig, hvis du havde en, Bill”, svarede han ærligt. ”Hun kan alt det der med hår, make-up og mode… alt sådan noget pige spas”.
”Hentyder du til noget?” jokede han og skulede til ham. Tom grinte højt og plantede sin knytnæve på hans overarm. ”Jeg mener bare… har jeg virkelig brug for en, der skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre ved mit hår, og hvordan jeg skal lægge min make-up… hvilket tøj jeg skal have på”, han gøs og rystede på hovedet af væmmelse.
”Hun skal hjælpe dig, Bill, hun skal ikke bestemme over dig. Du bestemmer alting selv”.
”Men hvad skal jeg så med hende?”
David så opgivende mod Chrizza og bad om hjælp. ”Bill”, sagde hun lavt og fik øjenkontakt. ”Du kan jo ikke selv gå ud og købe dit tøj længere… det kan hun gøre for dig. Og hun kan hjælpe dig med forskellige ting… du bestemmer over hende”.
”Skal hun være min bitch?” grinte han, og hun himlede med øjnene.
”Vil du ikke prøve at give det en chance, Bill?” spurgte David. ”Jeg kan sætte et møde op med hende, og så kan I snakke om tingene”. Han rynkede på panden. ”Hvis du ikke føler, du har brug for hende, så forbliver alt som det gamle, men giv hende en chance… jeg tror, du vil blive glad for det i den sidste ende”.
Bill rokkede med hovedet og smilede troværdigt. ”Jeg vil gerne møde hende”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar