Kapitel 191

De gik fra hotellet, og selvom de godt vidste, der var nogle, der fulgte efter dem, tog billeder af dem og ville i kontakt med dem, så lod de som ingenting, da der ikke var noget eller nogen, der skulle komme imellem dem i aften; det var deres aften.

”Jeg er måske lidt nervøs”, indrømmede hun og fnes lidt. Tom så hende i øjnene og kunne ikke lade være med at grine blidt. ”Hallo, du skal da ikke grine, Tom”, grinte hun selv og rakte diskret tunge af ham.

”Er du bange, hva’ lille skat?”, og klemte hendes hånd blidt.

Chrizza vrængede på næsen og rokkede med hovedet. ”Du ved godt, hvor gammelt Eiffeltårnet er, ikke?” spurgte hun helt seriøst. ”Der er millioner, der ligger vægt på det hvert år, Tom”, hun så ham i øjnene. ”Det er skide farligt”.

Tom kunne ikke holde masken længere og begyndte at grine højlydt. ”Hvor er du sød, skat”, grinte han og rystede på hovedet over hende.

”Jeg mener det altså, Tom… det er mega farligt… hvad hvis det braser sammen!”

Han så på hende og stoppede op. ”Hør her, skat”, sagde han og lagde sin anden hånd mod hendes kind. ”Jeg tror godt lige, tårnet kan holde til de her par kilo, vi kommer med”. Han så hende direkte i øjnene. ”Det var måske noget andet, hvis vi vejede 100000 kg hver”.

”Så ville vi jo ikke leve, din paphat”, udbrød hun og slog grinende ud efter ham.

Det kunne Tom selvfølgelig godt se, og han begyndte også selv at grine, hvorefter de gik videre mod Eiffeltårnet. ”Men du er vel ikke på vej til at bakke ud, vel skat?” spurgte han lidt bekymret og så ned på hende.

Hun rystede diskret på hovedet og så ligeud. ”Jeg er bare ikke så vild med noget så gammelt”.

Tom klukkede og kyssede hendes hår. ”Hvordan kan du så vild med mig?”.

Hun så op på ham og rakte tunge. ”Din gamle mand”, grinte hun, og han puffede lidt til hende.

Tom klemte sin hånd tæt mod Chrizzas og så hende i øjnene. ”Er du klar?” spurgte han lavt og smilede sødt til hende, som hun diskret rokkede med hovedet. Tom førte an, mens han forsikrede: ”Når vi kommer derop, vil der ikke være nogen fans, der kommer og forstyrrer os”.

Hun smilede lige lidt ekstra ved tanken om, at hun endelig ville kunne være ”alene” sammen med Tom. ”Jeg tror, det vil blive en dejlig aften alligevel, skat”, sagde hun, og mærkede hvordan Tom lagde sin arm om ryggen på hende og trak hende tæt ind mod sin side.

De stoppede op foran elevatoren, der skulle føre dem op til det første trin i Eiffeltårnet. ”Hr. Kaulitz, denne vej”, sagde en høj mand og førte vej ind i elevatoren, hvorefter han trykkede på knappen, og dørene lukkede.

”Uhh”, klukkede Chrizza spændt og smilede til Tom.

”Første gang i Eiffeltårnet?” spurgte manden og så skiftevis på Tom og Chrizza. Hun nikkede og så ud af vinduet, som de kom længere og længere op over Paris. Elevatoren stoppede, og dørene gik op. ”Hvis I følger efter mig”, sagde manden og trådte ud på den første platform.

Tom klemte Chrizzas hånd og pegede ud til den ene side, da man allerede derfra kunne se langt ud over Paris, men de blev taget væk fra deres romantiske tanker, da der kom nogle hvin fra her og der.

”Tom Kaulitz og Chrizza”, blev der sagt, og de løb hen imod dem. Der var nogle af dem, der nåede at rive og hive lidt i dem, og både Tom og Chrizza så meget overraskede ud. De havde ingen anelse om, de ville blive opdaget… og slet ikke hevet i på den måde.

”Jeg bliver desværre nødt til at bede jer om at gå 10 skridt tilbage”, skyndte manden fra elevatoren sig at sige, hvorefter han skubbede lidt til de mange piger og drenge, der efterhånden havde samlet sig omkring parret. 

”Vi ses om en måned”, sagde Tom glad og maste sig igennem, indtil de kom ind i den næste elevator, der skulle føre dem op til restauranten, hvor Tom havde været ude to uger før for at være sikker på, der ville være et bord ledigt.

Da dørene var lukket så Chrizza lidt uskyldigt op på Tom. ”Hvad sker der om en måned?”

Han fnes. ”Vi spiller koncert her om en måned, skat”, og strøg hende over kinden. Han så hen på manden og fik øjnekontakt. ”Tak for hjælpen”, sagde han og sendte ham en venligt smil.

”Vi ønsker ikke, at nogen kommer til skade i vores Eiffeltårn”, smilede han rart og nikkede en enkelt gang. ”I må have en fortsat god aften, velbekomme, og det var rart at møde Dem”, sagde han blidt, da elevatorens døre endnu engang åbnede og en mild vind kom imod dem.

De havde fået et bord ved vinduet, så de kunne se ud over smukke Paris – by night. Det havde været en perfekt aften indtil videre, og maden havde været fantastisk. De var begge færdige med både forret og hovedret, og Tom ventede på sin dessert, som han egentlig regnede med – eller håbede på –  Chrizza ville dele sammen med ham.

Tom lagde sin hånd på bordet og rakte ud efter hendes. ”Jeg kunne godt vende mig til at invitere dig ud på sådanne dates lidt oftere, skat”, smilede han og nussede hendes hånd stille og roligt. Chrizza kunne ikke lade være med at smile, og hun lænede sig lidt over bordet. ”Mhh”, hviskede han mod hendes læber, før han kyssede hende blidt. Der blev stille inde på restauranten, og Tom åbnede sine øjne. Han gjorde afstanden mellem dem lidt større, og han lod sin hånd røre hendes kind i en lille bevægelse.

”Det er dejligt, at vi endelig kan være lidt mere alene”, indrømmede hun og så ham i øjnene.

Tom rokkede med hovedet og lagde sin hånd i hendes igen. ”Jeg ved godt, det er svært, skat, men jeg kan ikke gøre for det”. Han flettede sine fingre fint i hendes og smilede. ”Jeg vil bare gerne ud og opleve en masse ting sammen med dig”.

”Jeg vil bare være sammen med dig”, halvhviskede hun.

Han sendte hende et luft kys og et sødt smil. ”I næste måned, ikke…”

”Hm-hm?”

”Når vi er på tour…”, han så hurtigt væk. ”Du kommer rundt med os i weekenderne, ikke, skat?” Hun overvejede sit svar nøje og tænkte tilbage på, hvad hende og David havde snakket om omkring deres første Europa tour, de skulle på i næste måned. ”Hvorfor tænker du så længe?” spurgte han bekymret og klemte hendes hånd.

Chrizza rystede på hovedet om kom ud af sine tanker igen. ”Jo, selvfølgelig… men det bliver kun i to af weekenderne, skat”. Tom rynkede på panden og sagde intet. ”Den første weekend er I i Israel… og så kommer jeg i den næste og tredje også, men jeg har andre planer for den fjerde weekend”.

”Hvad skal du?”

”David har arrangeret noget, som jeg skal medvirke i”, svarede hun og trak på skuldrene.

”Og du ved ikke, hvad det er?” Hun rystede på hovedet og vrængede lidt på næsen. ”Så vi kommer kun til at se hinanden i 6 dage, skat?”

”Som det ser ud lige nu, ja”, svarede hun og trak lidt på det. ”Men det kan vi også godt klare, skat”, beroligede hun ham. ”Du skal også koncentrere dig om dine fans og koncerterne”. Tom skulle lige til at svare hende, men hun afbrød: ”Og desuden er du også for meget sammen med mig”, klukkede hun sødt.

”Jamen, du er jo min kæreste, skat”, fnes han og vådtede sine læber.

Hun smilede til ham. ”Vi kan skrive sammen og snakke sammen hver dag, men det vigtigste er også, at I laver en god tour, så I ikke mister jeres fans… det kommer i første række”, og blev egentlig en smule ked af det indeni; selvom hun godt vidste, musikken og fansene kom i første række – både dengang med Bill, men også nu hos Tom, så var det svært at acceptere… Men hun blev nødt til det, og hun gjorde det, fordi hun elskede ham… hun elskede dem.

Tom rokkede med hovedet og kunne også godt selv se det. ”Men så får du en dyr mobilregning, skat”, klukkede han. Chrizza trak på skuldrene og smilede. ”Farmand betaler, så det kan vel være lige meget”, grinte han og blinkede til hende.

”Lige præcis”, smilede hun sødt og så ham længe i øjnene, indtil han brød stilheden og sagde:

”Jeg har faktisk noget til dig, skat”.

”Hvad?” spurgte hun overrasket, som om hun ikke havde hørt rigtigt.

Tom nikkede smilende og tog sin hånd til sig, hvorefter han dykkede ned i sin jakkelomme. ”Jeg købte den derhjemme, før vi tog af sted”, sagde han og lukkede sine hånd omkring æsken.

”Nej… Tom…”, mumlede hun og rystede på hovedet, mens hun så ham i øjnene.

Han sendte hende et smil og så hende direkte i øjnene. ”Jeg vil gerne have, at du beholder dem, skat, for jeg vil gerne have, du har et stykke af mig på dig, også selvom vi ikke er sammen hele tiden”, sagde han lavt, mens han stille bevægede sin hånd mod Chrizzas og lagde æsken i hendes hånd.

”Åhh”, pep hun.

”Åben den, skat”, bad han blidt og rokkede roligt og optimistisk med hovedet. Chrizza begyndte at åbne den lille æske, og hun blev helt mundlam, da hun så de små øreringe, der lå dernede. ”De er til dig, fordi jeg elsker dig, skat”, og han smilede sødt til hende.

Hun lukkede æsken forsigtigt, rejste sig og gik langsomt hen til ham, som han trak stolen lidt ud fra bordet og fik hende ned på sit skød. ”Mange, mange tak, skat”, sagde hun lavt og låste sine hænder bag hans hoved.

”Kan du lide dem, skat?” spurgte han smilende.

Chrizza nikkede ivrigt og kyssede ham. ”Nu har de vel ikke været for dyre, vel?” hviskede hun mod hans læber og kyssede ham efterfølgende, men Tom svarede ikke. ”Tom”, sagde hun roligt og så ham i øjnene.

”Jeg har ikke tænkt mig at svare på dit spørgsmål, skat”, smilede han sødt. ”Det er en gave, og gaver må godt være dyre”.

”Så de har været dyre?” spurgte hun og så skeptisk – dog alligevel smilende – på ham.

Han trak på skuldrene og kyssede hende. ”Hvis Swarowski krystaller nogensinde bliver billige”, mumlede han mod hendes læber, og hun tog hurtigt hovedet tilbage, så hun kunne se ham i øjnene. ”Chrizza, lad nu være”, bad han smilende. ”Du gav mig et ur, jeg har ønsket mig i 5 år… jeg vil ikke kunne give dig noget ligeså smukt tilbage”.

”Jeg har dig”, hviskede hun og så ham direkte i øjnene. ”Jeg behøver intet andet…”.

Tom kunne ikke lade være med at smile, og han mærkede, hvordan han blev mere og mere forelsket i hende, hvis det overhovedet var muligt. Han ønskede ikke, at snakke mere om følelser, da han var bange for, han ville blive en smule for rørt, og der ville ske noget, han helst ikke ville gøre i offentligheden.

”Vil du ikke prøve dem, skat?” spurgte han og tog æsken ud af hendes hånd.

Chrizza vendte det ene øre til ham, og han gav hende den ene ørering på. ”Er det flot?” spurgte hun, mens han satte den anden i. Tom svarede ikke, men nærstuderede hende i stedet og havde en velkendt smil på læben, som hun elskede.

”De får dine øjne til at skinne endnu mere”, svarede han blidt og mærkede den boblende følelse endnu engang, og han fik søde kuldegysninger, som han ikke kunne andet end at nyde, nu hvor han sikkert ikke ville mærke dem så meget på grund af den næste måneds hårde arbejde.

”Tak for Deres besøg”, sagde den samme elevator mand, som der også førte dem op i Eiffeltårnet. Han førte dem ud og gav hånd til dem begge. ”Det var en ære at have Dem på besøg, Hr.”, og smilede venligt til dem begge.

Tom vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige og smilede bare. ”Vi håber, vi kan komme tilbage igen snart”, og han så ned på Chrizza, der stod og rokkede diskret og smilende med hovedet. ”Vi har i hvert fald haft en god aften hos jer”.

”Ja”, tilføjede hun.

”Det var godt at høre”, svarede manden. ”Fortsat god aften og held og lykke”.

Tom rynkede lidt på panden og smilede. ”Mange tak”, og de begyndte at gå tilbage mod deres hotel. Han sagde ikke rigtig noget – faktisk ingenting, men gik bare lidt for sig selv og klukkede sagte.

”Hvad er der?” spurgte hun og så på ham.

”Jeg ved det ikke, skat… Jeg er bare så glad”, indrømmede han og flettede sine fingre i hendes.

Chrizza smilede automatisk og lagde sit hoved mod hans skulder. ”Tak for den fantastisk aften”, sagde hun lavt og rettede sit hoved op igen. Tom så hende i øjnene. ”Og tak for din gave, skat… som du slet ikke havde behøvet at give mig”.

Han fnes og kyssede hendes hår. ”Nu ikke så meget snak”, grinte han.

”Jeg er rigtig glad for dem”.

”Og jeg er rigtig glad for dig, min skat”, sagde han lavt og trak hende ind mod sig.