Kapitel 192

Simone skyndte sig ud og åbne hoveddøren, da hun så taxaen køre hen foran deres hus. Hun stod med et stort smil på læben, og Chrizza og Tom trådte ud af taxaen. Tom lagde sin arm omkring Chrizza og klemte hende tæt ind mod sig.

”Velkommen hjem”, smilede hun og krammede dem begge ind til sig, som de kom ind i gangen.

”Hej mor”, sagde Tom og stillede sin og Chrizzas taske.

”Har I haft en god tur?” spurgte hun og gav Chrizza et længere kram.

Hun nikkede. ”Det har været skønt”, svarede hun og smilede stort til hende.

Bill kom løbende ud i køkkenet og så skeptisk på Tom. ”Hvad er der?” spurgte han klukkende, men Bill svarede ikke. ”Moooaar”, udbrød Tom og så hen på Simone, hvorefter han pegede hen på sin bror, som om han var en lille dreng. ”Der er noget galt med din søn…”

De begyndte alle fire at grine, og Chrizza skyndte sig ind til Bill. ”Hej sunshine”, sagde han lavt og gav hende et langt kram. ”Havde I en god tur?” spurgte han mod hendes øre og rokkede hende lidt frem og tilbage.

”Hm-hm…”, mumlede hun bare.

Da Tom gik forbi ham, der stadig stod med armene tæt omkring Chrizza, skubbede han til ham og grinte. ”Kunne du lade være med at presse al ilten ud af min kæreste… for engangsskyld, Bill. Jeg har faktisk brug for hende”, hvorefter han gik videre ind igennem huset.

Bill løsnede sit greb omkring hende og så hende i øjnene. ”Hvad med i går? Var det en god aften også?” spurgte han og sendte hende et lille smil. Chrizza kunne godt se på ham, at det ikke var det, han allerhelst ville snakke om, men han følte lidt, han ville spørge om det alligevel.

”Ja”, nikkede hun. ”Det var en rigtig dejlig middag”, smilede hun og så hen på Simone, der stod lænet of af køkkenbordet og holdt øje med dem. ”Hvorfor kigger I begge sådan på mig?” spurgte hun forsigtigt.

Han klukkede sødt og tog hende i hånden. ”Der er noget, du skal vise os, sunshine”, og trak hende med over til Simone. Chrizza rynkede lidt på panden, da hun blev placeret foran dem, og de stod og så meget optimistiske på hende.

”Hvad er der?” spurgte hun og begyndte at blive en smule usikkert.

Bill tog sin hånd og førte langsomt mod hendes kind og videre op til hendes øre, hvor han trak hendes hår lidt til siden. Han fik store øjne, og hun havde svært ved at læse hans ansigtsudtryk. Om han var ked af det eller trist, måske sur… eller om han var glad – hun kunne ikke finde ud af det, men hans øjne var store.

”De er godt nok smukke”, sagde Simone og tog Bills hånd væk fra hendes ansigt.

”Mange tak”, svarede hun lavt og blev en smule pinlig berørt. ”Jeg er også meget glad for dem”, indrømmede hun gerne og rokkede med hovedet. Hun så hen på Bill og lagde hovedet på skrå, hvorefter hun spurgte ham: ”Hvad er der med dig, Bill?”

Han rystede på hovedet og kom ud af sin egen lille verden igen. ”De er rigtig smukke, skat”, sagde han hurtigt og se hen på Simone og smilede, hvorefter han så ned på hende igen. ”De klæder dig virkelig”.

Tom kom ned i køkkenet igen og gik lydløst hen bag Chrizza og lagde sine arme omkring hende. Han kyssede hendes hår og gav hende et lille klem. ”Jeg har stillet vores ting ind på mit værelse”, sagde han og så hen på Bill, der bare stod og stirrede på Chrizza med et lille smil på læben. ”Hey”, sagde Tom og knipsede en enkelt gang foran hans ansigt.

”Hm?” udbrød han forskrækket.

”Du er lidt ubehagelig”, indrømmede han og så bestemt på ham, som han fik øjenkontakt med ham. Bill tog sine hænder op som forsvar og så undskyldende på ham. ”Ville David kommer herhjem, skulle vi til ham, eller hvad skal der ske?”

”Var du inde hos Angela i går?” spurgte hun, mens hende og Bill tømte opvaskemaskinen.

”Nej, hun kom herhjem”, sagde han, og Chrizza så hen på Simone, der sad og læste lokalavisen ved spisebordet.

”Herhjem? Jamen, jeg troede ikke, hun ville komme herhjemme”.

Simone smilede. ”Takket være dig kom hun herhjem, skat”.

Hun så forvirret tilbage på Bill og rakte ham endnu en tallerken, da hun ikke helt havde styr på, hvor tingene skulle stå henne i deres køkken. ”Fordi jeg ikke var hjemme?”

Bill grinte bare og svarede: ”Tom var jo ikke hjemme, så hun kunne sagtens møde op her uden nogen problemer”.

”Aaaaaha”, udbrød hun og forstod straks bedre.

Simone og Bill begyndte at grine. ”Hvor er du sød, skat”, grinte han og puffede til hende. ”Hun vil da gerne være sammen med dig”, sagde han ærligt og så hende i øjnene. ”Hun vil meget gerne være sammen med dig”.

Hun rokkede med hovedet, smilede halvt og begyndte at lægge gafler, skeer og knive i skuffen, hvor de hørte til. ”Men havde I så en god dag?” spurgte hun nysgerrigt og så over på ham.

”Ja”, nikkede han. ”Vi lå og så film og snakkede hele natten”, sagde han efterfølgende og smilede til hende. Chrizza vendte hurtigt hovedet mod ham. Bill slog grinende ud efter hende og rystede på hovedet. ”Du kan godt spare dig, Chrizza”, grinte han.

”Sov hun her?” spurgte hun glad.

”Ja…”, og hun skulle lige til at sige noget igen, da han afbrød hende. ”Og der er ikke sket noget”, slog han hurtigt fast og så hende i øjnene. ”Der er ikke noget mellem Angela og jeg… vi har ikke kysset… vi har heller ikke bollet… vi er bare venner”, sagde han langsomt.

Chrizza så tilbage på Simone, der nikkede roligt. ”Det er rigtig nok, skat, der var helt stille inde på værelset i nat”.

”Det var da kedeligt, Bill”, sagde hun for sjov og smilede sødt til ham.

”Der vil ikke komme nogen følelser mellem Angela og jeg mere. Det pjat er overstået for længst”, klukkede han og undlod øjenkontakt med hende. ”Vores chancer hos hinanden er spildt, og vi er bare venner nu, og det er mere end fint for mig”.

Hun rokkede med hovedet og lænede sig op af køkkenbordet, selvom hun egentlig ville ønske, de kunne få noget kørende igen, ligesom dengang for mange år siden…. Så kunne han måske glemme sine følelser for hende. ”Hvornår skal du være sammen med hende igen?” spurgte hun så endelig.

”Det ved jeg ikke?”, svarede han. ”Jeg tror måske, hun kommer til koncerten i Essen”.

”Du har vel heller ikke tid før?” spurgte Simone.

Bill så hen på hende og rystede diskret på hovedet. ”Næh… det har jeg vel egentlig ikke”, mumlede han og satte de sidste tallerkner på plads i skabet. ”Men skal du så ikke med hjem til hende, når jeg skal derind næste gange?” spurgte han og så hen på Chrizza.

”Joooo, meget gerne”, svarede hun ærligt og smilede troværdigt. ”Men jeg vil bare ikke være i vejen”. Han rynkede på panden og så skeptisk på hende. ”Ja, jeg ved godt, jeg ikke er i vejen, Bill”, skyndte hun sig at sige. ”Men jeg siger det også bare…”. Bill skubbede til hende og grinte, mens han rystede opgivende på hovedet.

Tom og Chrizza sad i sofaen og hyggede lidt, da Bill kom gående ind i stuen til dem. ”Må jeg godt sætte mig?” spurgte han lige for en sikkerhedsskyld, før han satte sig i stolen ved siden af dem. Han så kun på Tom, da han vidste, det ville være fra ham, han ville høre noget for, hvis han bare satte sig.

”Ja, selvfølgelig, Bill”, svarede Chrizza blidt, og Tom nikkede imens.

”Tak”, svarede han lavt, smilede halvt og satte sig ned i stolen, hvorefter han så hen på dem, som de sad tæt op af hinanden. Han prøvede at lade være med at lade det gå sig på, men det var svært, når han ønskede, det var ham, der sad der sammen med hende.

Chrizza så ud af øjenkrogen, at Bill sad og så hen mod dem, og hun lod Tom lidt være. Selvom Bill godt nok havde sagt op til flere gange, at hun ikke skulle tænke på ham, når var alle tre var samlet, så kunne hun alligevel ikke lide at se ham på den måde.

Hun så hen på ham og sendte ham et sødt smil. ”Hvad så, flotte fyr?” klukkede hun. Bill trak lidt på det, smilede lidt til hende og pillede lidt ved sine fingre. ”Hallo, din gamle nar…”, sagde hun og smed en pude efter ham.

Det gav et sæt i ham, og han så hurtigt hen på hende. ”Hvad har du gang i, din lille mide?”

Hun begyndte at grine og prøvede at gemme sig lidt i Toms arme, da Bill rejste sig fra stolen, tog et fast greb omkring puden og gik målrettet hen mod hende. ”Ah, Bill… det er altså ikke helt fair”, sagde hun og grinte hysterisk.

Bill begyndte selv at grine, og han smed puden efter hende. Hun prøvede at gøre modstand, som han trak puden til sig igen, og det lignede vitterligt pudekamp… Chrizza havde bare ingen pude; Bill legede, og Tom prøvede at lade være med at blande sig, når de små legede.

”Hey”, sagde Gordon strengt og skulede til Bill. Da han stoppede og så hen på ham, løsnede hans ansigt sig igen, og der kom et smil på Gordons læber. ”Sådan leger vi ikke herhjemme, Bill”, sagde han og blinkede til Chrizza.

”Det var altså mig, der startede”, sagde hun hurtigt.

Bill grinte og nikkede ivrigt. Chrizza puffede til ham og rakte tunge af ham, hvorefter Gordon sagde med et grin: ”Det er da lige meget, hvem der startede… sagen er, at sådan leger vi ikke herhjemme”.

David så helt rolig ud, da satte sig foran dem i køkkenet. Tom havde sin hånd lod Chrizza lår, og han nussede hende blidt; på den måde kunne han selv slappe lidt mere af, da han egentlig var en smule bekymret over, hvad der skulle ske. Var det overhovedet nødvendigt?

”Jeg har købt avisen”, så hen på Chrizza og Tom, ”hvis I vil læse, hvad de skriver om jer”, sagde han blidt og rakte dem avisen.

Hun rystede på hovedet og så op på Tom. ”Jeg behøver ikke at vide det”, svarede han ærligt.

Bill tog derimod avisen og bladrede op på siden. Han læste ikke selve artiklen, men nærstuderede bare de billeder, der var blevet taget af dem. Chrizza kunne ikke lade være med at få det dårligt over, at han sad der og så på sådanne billeder af hende, lige indtil hun så de to forholdsvis store billeder, der var blevet sammenlignet; et var hende og Bills tur, og det andet var fra turen sammen med Tom.

Hun tog avisen til sig og lukkede den hurtigt, hvorefter hun bare sad og så lydløst ned på den sammenfoldede forside. Tom lagde en arm rundt om hende og kyssede hendes hår en enkelt gang. ”Jeg synes ikke, vi skal se i avisen”, mumlede hun og så diskret hen mod Bill.

Han lagde en hånd mod hendes lår og lod den nusse hende ganske kort, hvorefter han tog sin hånd til sig igen. ”Jeg er ligeglad med, hvad der står i den, Chrizza. Jeg kan godt se, hvorfor de sammenligner de to ture, men jeg synes ikke, vi skal være kede af det over det”. Tom så hen på ham og fik øjenkontakt. Han rokkede med hovedet og sendte ham et lille smil. ”Det vil altid blive sammenlignet, skat”. Hun sukkede dybt og lod sit hoved hvile mod Toms skulder.

Der var stille i et øjeblik, og David afbrød. ”Der er jo en grund til, jeg er kommet hjem til jer i dag”, startede han. Hun så op på ham og bed sig i læben. ”Jeg vil gerne vide, hvor I står henne… hver for sig”.

”Hvad mener du?” spurgte Tom.

”Der er en masse aviser og lignende, der har ringet hele weekenden, da de fandt ud af, at du ikke tog med hjem med os andre i fredags efter interviewet på radioen… at du blev i Paris sammen med Chrizza…”, Tom rokkede med hovedet og forstod bedre. ”Hvilket også er helt fint, hvis du spørger mig”, skyndte han sig at tilføje. ”Men jeg bliver bare nødt til at vide, hvad I vil have, der skal komme ud… og jeg bliver nødt til at vide, hvad der virkelig foregår”.

”Skal du snakke med os hver for sig?” spurgte Bill.

David tænkte lidt, og hans blik flakkede. ”Naa… jeg tænker, at vi sagtens kan snakke om det alle tre samlet, har jeg ikke ret?” spurgte han og så skiftevis på Tom og Bill, der også udvekslede små blikke med hinanden. ”Eller tager jeg fejl?”

”Nej, nej…”, svarede Tom.

”Lad os snakke sammen alle sammen”, mumlede Bill og så ned på Chrizza, der sad med et tomt blik og stirrede ud i ingenting. ”Chrizza”, sagde han lavt og lod sin hånd røre hendes hånd på bordet.

Det gav et mindre sæt i hende, og hun rejste hovedet fra Toms skulder. ”Hm?” Han sendte hende et smil og tog sin hånd til sig igen, hvorefter hun rettede sig mod David, der så med et forventningsfuldt blik på hende. ”Jeg vil gerne starte med at sige noget så…”.

”Ja?”

Hun lod sig rive ud af Toms arme, og hun rettede sig op. ”Jeg vil ikke have, at vi skal skændes eller være sure på hinanden. Jeg gider ikke at være mellemmand mellem jer to igen”, og hentydede til Tom og Bills små skænderier og diskussioner tidligere.

”Nej”, mumlede Tom og rokkede med hovedet.

”Chrizza, du ved godt, hvad jeg har at sige, så…”

Hun nikkede og så på ham. ”Og det er også fint nok, Bill”, svarede hun ærligt. ”Men Tom…”, og vendte sig mod ham. ”Vil du ikke nok være sød at høre efter, hvad Bill siger… jeg ved godt, at du ikke vil høre det, men… for min skyld, skat”, bad hun.

Han sank en klump, så ned i sit skød og rokkede diskret med hovedet, hvorefter han løftede sit hoved igen og så hende i øjnene. ”Hvis det kan hjælpe”, svarede han hviskende og kyssede hendes pande en enkelt gang.