Det var endelig blevet fredag eftermiddag, og Chrizza landede i lufthavnen i Berlin. Der var sne overalt, og solen skinnede smukt, mens hun gik fra flyet og ind i den proppede lufthavn sammen med to mænd, der skulle sikre, at der ikke skete hende noget. Noget som David havde arrangeret, selvom hun ikke selv var meget for det, da hun bestemt ikke mente, at det var nødvendigt – men hun ville ikke modsige David; han var trods alt hendes manager, han bestemte over hende.
Hendes bagage stod allerede klar, da de kom til ankomsthallen, og hun blev eskorteret ud til hovedindgangen til lufthavnen, hvor hun så Tom straks stige ud af sin bil, idet han så hende mellem de to forholdsvis høje mænd. Han tog bilnøglen op fra lommen og fik døren til bagagerummet til at åbne, så hendes kufferter kunne komme derind.
”Hej skat”, sagde han roligt og lagde sine arme omkring hende.
Hun smilede og kyssede ham kort. Hun var ikke sikker på, at det ville være en god idé at lægge for mange følelser i deres gensyn, da der helt sikkert var nogle – et eller andet sted – der tog billeder af dem, og hun ønskede ikke at ende på forsiden igen eller starte nogen større debat omkring deres forhold eller lignende.
”Deres kufferter er lagt i bagagerummet”.
”Mange tak”, svarede hun og smilede til ham.
”Så vil vi ønske Dem en god jul og et godt nytår”, og nærmest bukkede for dem.
Hun prøvede at lade være med at være for ligeud med, hvor akavet en situation hun følte, de var havnet i, men spillede bare sød og venlig. ”Mange tak, og god jul og godt nytår til jer også. Og tak for hjælpen”, sagde hun og nikkede roligt med hovedet, mens hun mærkede, hvordan Tom lagde sine hånd i hendes.
De bukkede igen og vendte ryggen til dem. Tom gav hendes hånd et lille klem og tog fat i hendes anden hånd også, som han også klemte tæt mod sine, mens han så hende i øjnene. ”Hvor er jeg glad for at se dig igen, skat”, sagde han lavt og kyssede hende kort.
”I lige måde, Tom”, svarede hun mod hans læber og kyssede ham igen. Hun gjorde afstanden mellem deres læber større og så ham i øjnene. ”Hvor mange gange er du blevet stoppet af politiet indtil videre?”, grinte hun og slap hans ene hånd, og han puffede til hende.
Han kyssede hende bare på kinden og trak hende med om til passagersædet. Han åbnede døren for hende og hjalp hende op og sidde. Han lænede sig op af panelet og klemte hendes hånd, som han stadig ikke havde slippet. ”Jeg lover, jeg kører ordentligt, når du er hos mig”, sagde han lavt, mens han så hende dybt i øjnene. ”Jeg kunne ikke finde på noget andet”, hviskede han lavt, da hans ansigt kom tættere mod hendes. ”Du skal ikke være utryg hos mig”, hviskede han mod hendes læber, som han kyssede blidt.
”Jeg stoler på dig”, hviskede hun og lagde sin frie hånd mod hans kind. ”Jeg stoler på dig, Tom”, gentog hun, mens hun så ham i øjnene. ”Du skal ikke kun køre ordentlig, når jeg er her… jeg stoler på, at du kan køre ordentlig… og passe på dig selv”. Hun sendte ham et lille smil.
”Lad mig bevise det for dig, skat”, fnes han og kyssede hende en sidste gang, hvorefter han slap hendes hånd og lukkede døren. Mens hun sad der på forsædet i hans nye bil, fulgte hun hans bevægelser over til den modsatte side af bilen. Han åbnede døren og satte sig ind på førersædet, hvorefter han så hen på hende med et lille smil på læben. ”Stol på mig, skat”, sagde han lavt og lod sin hånd nusse hendes lår ganske kort.
”Det gør jeg allerede”, mumlede hun og så ned i sit skød.
Han smilede sødt, mens han startede motoren og tjekkede, at der ikke var noget omkring dem, han kunne ramme, når han bakkede ud af parkerings båsen. Han sendte hende et sødt blik og smil, før han bakkede ud, og de var på vej hjem.
Tom slukkede motoren efter at have parkeret bilen og så hen på Chrizza, som han havde prøvet at holde samtalen kørende med, så hun ikke skulle blive nervøs; en god og gammeldags peptalk. ”Er min kørsel accepteret?”, fnes han og lænede sig over mod hende. Hun smilede bare til ham og kyssede ham blidt. ”Du kan bare gå op, så kommer jeg med dine kufferter”.
Hun rystede på hovedet. ”Nej, jeg skal nok hjælpe dig, Tom”, sagde hun
”Det behøver du altså ikke”, men hun hørte ikke efter. I stedet åbnede hun sin bildør og steg ud, hvorefter Tom gjorde det same. ”Hvor har du dine nøgler henne?”, spurgte han, som han åbnede bagagerummet.
”De ligger i min taske… i den lille lomme”, svarede hun. Tom rakte hende hendes taske, så hun selv kunne finde dem. ”Tak”, sagde hun lavt og hev dem frem.
”Kan du ikke gå over og låse op, og så kommer jeg med din kufferter”.
”Jeg skal kun have den ene med op nu. Den anden er til ferien”, sagde hun. Han smilede bare til hende over hendes ordning med kufferterne, og løftede den efterfølgende ud af bilen. ”Har du været ovre og tømme min postkasse, eller har du ikke haft tid til det?”, spurgte hun, som de gik hånd i hånd hen til hoveddøren til Chrizzas boligkompleks.
”Jeg var herovre i går, men du må nok hellere lige tjekke alligevel”.
Hun nikkede kort og låste hoveddøren op. Mens hun tjekkede sin postkasse lige inden for døren, gik Tom hen til elevatoren med hendes kuffert. Han vidste godt, at hun ikke ville med elevator – de ville hun aldrig. Heller ikke hjemme hos Tom og Bill selv, hvor de boede på 3.
”Vi ses på toppen”, klukkede hun og begyndte raskt at gå op af trapperne til 5. sal.
”Vi ses, skat”, grinte han og rystede opgivende på hovedet over hende.
De lå i hendes sofa og talte lidt, mens de nussede og hyggede; nød at de var sammen efter godt 2 ugers hver for sig. ”Andreas kommer over til os i aften… har du ikke lyst til at komme også?”, spurgte han og lod sine fingre glide igennem hendes hår. ”Jeg skal nok køre dig hjem, hvis du hellere vil sove her”.
Hun rokkede med hovedet. ”Det vil jeg gerne”, svarede hun. ”Er det kun Andreas, der kommer?”.
”Ja… Vi havde også regnet med at Georg og Gustav kom, men Gustav er allerede taget hjem til sin familie for at holde juleferie, og Georg tager hjem her senere i dag, når han er færdig i studiet sammen med Bill”. Hun sagde ingenting, men rokkede bare roligt med hovedet. ”Vil du med over og hente Bill, eller vil du blive her lidt og falde til ro?”.
”Jeg vil gerne blive her”, svarede hun ærligt. ”Jeg har nogle ting med, som jeg skal have sat op forskellige steder, og min kuffert skal også pakkes ud, så alle de tomme skuffer og hylder i skabet bliver fyldt ud”. Hun så ham i øjnene. ”Men du tager vel ikke af sted nu, gør du vel?”.
Han rystede på hovedet og smilede sødt. ”Nej, det er først om… to timer, eller sådan noget”, svarede han og kyssede hende blidt og langsomt. ”Så der er masser af tid til at ligge her endnu, skat”, hviskede han mod hendes læber og kyssede hende igen.
”Det er jeg glad for”, fnes hun og lagde sig bedre til rette i hans arme. ”Jeg har set sådan frem til at ligge her sammen med dig, skat”, sagde hun ærligt og puttede sig ind til hans hals. ”Jeg har virkelig savnet det”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar