onsdag, februar 29, 2012

Kapitel 249


”Mange tak”, svarede Tom og rejste sig. Han stillede sig foran Chrizza og tog begge hendes hænder i sine. ”Vil du med ind til de andre igen, skat?”, spurgte han, mens han bukkede sig ned over hende. Hun så op mod ham, og hendes læber mødtes hans i et længere kys. ”Kom med”, hviskede han mod hendes læber og trak hende op.
Hun så hen mod sofaområdet, hvor de sad, og hun fik øjenkontakt med Bill, der straks smilede til hende. Hun var næsten sikker på, at han havde siddet og holdt øje med dem, mens de var blevet interviewet af den italienske presse. Det skulle i hvert fald ikke undre hende, hvis han havde. Hun mærkede, hvordan Toms arm slyngede sig omkring hendes lænd og hans hånd forsigtigt nusse hendes hofteben. Han klemte hende ind mod sig og fortsatte bare igennem den mindre mængde af mennesker. Han havde et smil på læben, som hun så op mod ham. ”Tom…”, han vendte hovedet mod hende og så hende i øjnene med sit søde smil på læben, som hun så vældig godt kunne lide – det smil, som fik hans øjne til at stråle på en eller anden måde.
”Ja?”, han lagde sit hoved tættere mod hendes og stødte sin pande mod hendes.
”Jeg elsker dig”, sagde hun og kyssede ham kort.
”Jeg elsker også dig”. Han smilede bare endnu mere og så væk fra hende igen. ”Bill ser ud til at kede sig”, sagde han grinende, og hun så hen imod ham. Han sad med hånden mod sin kind og så direkte hen mod dem, som de kom gående mod ham og de andre, der sad ved sofaen. Hun svarede ikke, hun grinte bare. ”Det må også snart være tid til at vi tager hjem over, skat”, han så hende i øjnene og fortsatte: ”Jeg vil gerne nå at være lidt alene sammen med min kæreste, inden hun forsvinder fra mig”, sagde han, inden de kom til deres sofa, hvor de slog sig ned.
”Hvordan var det?”, spurgte Bill interesseret, da Chrizza satte sig ned ved siden af ham. Hun så på ham og smilede bare. ”Kom nu, Chrizza. Fortæl mig… hvad spurgte de om?”, han virkede meget nysgerrig, og hun kunne egentlig ikke helt forstå hvorfor.

Senere på aftenen – efter et par farverige drinks med hver deres matchende paraplyer oh lignende pynt – sad Gustav og Tom på hver sin side af Chrizza, og hun følte sig godt tilpas, som Tom sad med sine arme omkring hende og nussede hende og hviskede skiftevis søde og frække ting til hende, som hun ikke kunne lade være med at smile over. Han var da sød nok alligevel, og han viste sin kærlighed til hende på en helt anden måde end så mange andre nok ville gøre – det vigtigste var jo også bare, at han elskede hende… og hun elskede ham.
Selvom det havde været en lang dag, følte hun sig ikke træt. Hun følte sig derimod udmattet, men hun følte sig så godt tilpas i selskabet, at hun ikke ønskede at tage hjem, selvom klokken var ved at blive mange.


Drengene havde været oppe på scenen for at modtage deres pris, som de var blevet nomineret for, og efterfølgende havde de nydt aftenen endnu mere. De havde aftalt, at de ville tage hjem efter showet og droppe after party, da de skulle tidligt af sted den næste morgen og videre til Portugal.
Der var nu kun godt en time tilbage til showet ville være ovre, og de ville være på vej hjem til hotellet igen. ”Har du lyst til at mødes med mig i backstage lokalet om 10 minutter, skat?”, hviskede han mod hendes øre, og hun vendte hovedet mod ham. Hun rynkede lidt på panden, mens hun så ham i øjnene. ”Jeg vil gerne vise dig noget”, sagde han, mens han rokkede roligt med hovedet og havde et flirtende smil på læben. ”10 minutter…”.
”Kan du ikke vente til vi kommer hjem, Tom?”, klukkede hun. Han svarede ikke men tog bare hendes ene hånd og lod den køre over hans bukser. Hun grinte og fik nok lidt større øjne. ”Wow, nej - det kan jeg godt se, skat”, grinte hun og trak sin hånd til sig igen.
”Hvad vil du gøre ved det?”, spurgte han hæst.
Hun vendte sig helt om og så ham direkte i øjnene. ”Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?”, spurgte hun uden at tage øjnene fra ham efterfølgende. Han blinkede til hende og kyssede hende, hvorefter han hviskede med sammenknebne tænder mod hendes læber:
”Jeg ved, hvad jeg vil gøre med dig”.

Hun åbnede døren til deres backstage lokale og stak hovedet ind. Tom sad i sofaen og så helt sulten ud. ”Jeg troede aldrig, du ville komme”, udbrød han og rejste sig. Hun smilede lidt og nåede ikke at lukke døren helt i, da Tom kom og pressede hende op af den, så den lukkede med et mindre smæk.
”Jeg kunne ikke bare gå fra de andre sådan uden videre, Tom”, sagde hun undskyldende med en blid stemme. ”Du ved godt, din bror ikke er særlig meget for, at jeg går alene… jeg skulle jo nødig forsvinde… eller blive kidnappet”, klukkede hun og lod som ingenting, som Tom stod og spiste hende med øjnene, mens han bevægede sit hoved tættere mod hendes.
Han kyssede forførende hendes hals, som han tog sine hænder omkring hendes håndled og placerede dem oppe mod døren, så hun ikke rigtig kunne flytte sig. ”Jeg elsker dig”, hviskede han mod hendes hals og bevægede sig op mod hendes læber, som han kyssede blidt. ”Elsker du også mig?”, hviskede han spørgende mod hendes læber og lod efterfølgende sine hænder glide ned ad hendes ryg og mod hendes røv. ”Elsker du også mig?”, spurgte han igen og så hende i øjnene, som hun låste sine hænder om hans hals og kyssede ham igen.
”Jeg elsker også dig, skat”, hviskede hun og smilede automatisk, som Tom forførende berøringer blev mere intime. Men så trak hun fat i hans dreads, så afstanden mellem deres ansigter blev lidt større. ”Hvad var formålet ved det her, Tom?”, spurgte hun klukkende, mens hun så ham i øjnene. Han svarede ikke men smilede bare til hende med sit flirtende smil. ”Svar mig”.
”Jeg vil ha’ dig”, svarede han hæst og begyndte igen at kysse hende.
”Tom…”, sagde hun lavt. ”Er du sikker på, du ikke kan vente til vi kommer hjem?” Han stoppede og så hende i øjnene. ”Jeg synes, vi skal vente, skat”, sagde hun og lagde sin ene hånd mod hans kind.  
”Jeg vil ikke vente”, hviskede han mod hendes læber.
”Jeg beder dig, skat…”, men han reagerede ikke. ”Det kan du altså blive nødt til, Tom”, svarede hun og kyssede ham kort. Han så hende i øjnene og sagde ingenting. ”Skat, jeg kan ikke lide, at der kan gå nogen ind, hvornår det skulle være. Det skal være mere privat”.  
Han mærkede, hvordan hun igen slap hans hår, og han bevægede hurtigt sine læber mod hendes igen. ”Jeg vil have, at du skal kysse mig, skat”, hviskede han mod hendes læber og blev bare ved med at kysse hende. Intenst.
”Tom, stop”, bad hun og undveg hans læber ved at dreje sit hoved til siden. Han så hende i øjnene. ”Jeg synes, vi skal gå tilbage til de andre”, sagde hun lavt, men han svarede ikke, han blev bare ved med at se hende i øjnene uden at sige noget. Hun sank en klump og følte sig egentlig en smule ond. ”Tom”, sagde hun roligt og tog begge hans hænder i sine. ”Vil du ikke nok være sød at høre på mig?”.
”Jeg har bare så meget lyst til dig lige nu”, undskyldte han nærmest.
Hun rokkede med hovedet og smilede lidt, som hun trak ham med over til sofaen, hvor hun skubbede ham ned. Han så hende i øjnene, som hun satte sig på hans lår. ”Undskyld”, hviskede han og lagde sine arme omkring hende.
”Du skal ikke undskylde, skat”, bad hun roligt og lagde begge sine hænder mod hans brystkasse, hvorefter hun kyssede ham blidt. ”Bill så langt efter mig, og jeg er sikker på, at han kunne finde på at komme herind, hvis vi bliver her for længe”. Hun blev ved med at se ham i øjnene. ”Jeg ved ikke med dig”, hun fik et lille smil på læben, ”men jeg vil ikke have, at Bill skal se os… sådan”.
Han fnes kort. ”Nej, det kan du nok have ret i, skat”.
Hun så ham bare i øjnene, mens hun smilede til ham. ”Jeg elsker dig”, hviskede hun, som hun bevægede sine læber mod hans, og hun så ham bare fortsat i øjnene. Han smilede sødt til hende og kyssede hende igen. 

Ingen kommentarer: