Kapitel 250

Dagene gik langsomt fremad, og Chrizza og Tom prøvede at leve i hver deres verden. Chrizza forsøgte at have mindst mulig kontakt til Tyskland, selvom hun selvfølgelig holdt kontakten med de fire drenge (og David og Andreas) ved lige, selvom hun samtidig også koncentrerede sig meget om at give sine danske venner og veninder al sin opmærksomhed. Det gik godt, men det var hårdt for hende, for allerhelst ønskede hun at være hos Tom… hun ønskede, at de sad i hendes nyrenoverede lejlighed kun 20 minutter fra Tom og Bills lejlighed og nød hinandens nærvær.

Skolen tog sin tid, og det var snart ved at være tid til en velfortjent juleferie, som skulle starte fredag den 21. december, hvilket der ikke var lang tid tilbage til. Dette så Chrizza meget frem til, da dette jo som sagt også betød, at hun kunne få lov til at tage til Tyskland og være sammen med sine bedste venner og leve det liv, som hun elskede; ikke det samme og ikke mindst kedelige skoleliv,  som hun levede i hjemme i Danmark.

Men det var ikke kun ugerne væk fra skolen, hvor hun skulle tilbringe hvert og et sekund sammen med sine bedste venner, nej - hun så også frem til endelig at komme ud og rejse igen. Det var nemlig mellem nytår og hendes skolestart, at Bill, Tom og hende skulle af sted på deres lille tur til Maldiverne, som de så fint havde lovet hende til hendes fødselsdag.

Det var meningen, at Tom, Bill og Gustav skulle starte deres 2 ugers kørestole kursus sammen, men da Bill havde så travlt i studiet og med andre arbejdsrelaterede ting, havde han været nødt til at springe fra og vente til tiden passede bedre. Derfor var det kun Gustav og Tom, der nu knoklede hårdt for at bestå hver sin teori- og efterfølgende køreprøve.

Tom og Chrizza snakkede i telefon hver aften, inden hun gik i seng. Nogle aftener havde hun ligget i sengen og faldet i søvn til sin kærestes stemme i telefonen. Det var tydeligt, at de savnede hinanden, men de kunne også godt blive enige om, at afstand var godt, og det kunne kun gøre deres forhold stærkere. På denne måde ville de også se mere frem til at se hinanden, når Chrizza endelig fik juleferie.

Torsdag den 20. december tiggede der en sms ind, og som Chrizza så, at det var fra Tom, smed hun alt, hvad hun havde i hænderne. Torsdag var nemlig den dag, hvor han skulle til sin store køreprøve og forhåbentlig bestå, så de ikke længere havde brug for privatchauffør, hvor end de tog hen sammen.

Klokken var kun rundet de 10 om formiddagen, hvilket betød at Chrizza sad i skolen og havde time. Dette betød dog ikke, at hun ikke tjekkede sin mobil; hun blev nødt til at finde ud af, hvad han havde skrevet – hun blev nødt til at snakke med ham, snart! 

Tom: Vær stolt af mig baby… jeg bestod køreprøven! :-)

Chrizza: Hvor er det godt at høre skat. Jeg er stolt. TILLYKKE TOM, tillykke! :D

Tom: Mange tak mus. Jeg var så super nervøs, har næsten ikke sovet i nat. Men jeg klarede det, og jeg kendte ikke den sagkyndige. Heldigvis!

Chrizza: Haha :-) Jeg tror ikke, der havde villet være så meget forskel for, hvis du havde kendt sagkyndige skat- du har læst godt på din teori og været til stede til timerne. Jeg er bare glad for, at du bestod. Bum! Jeg er bestemt stolt af dig <3

Tom: Hvem ved… Jeg kommer og henter dig ved lufthavnen i morgen i min nye bil, skat. Du vil elske den… Du bliver nødt til at elske den. For… jeg vil elske med dig i den :-P

Chrizza: Åh, lad være, Tom… Det lyder mere eller mindre farligt – tør jeg? :-O Har du allerede købt en bil?

Tom: Ja, selvfølgelig skat :-* Jeg skal nok køre ordentligt, når du er hos mig :-) Jeg lover det. Jeg ringer til dig lidt senere skat <3

Klokken var omkring halv 3 om eftermiddagen, da Chrizzas mobil ringede; det var Tom. Hun var lige kommet hjem fra skole, og hun satte sig ind på sit værelse i sin seng, så hun kunne slappe lidt af, mens hun snakkede med ham. Det havde brug for at slappe lidt af – hovedpinen havde overtaget.

”Hej Tom”, sagde hun, som hun lagde mobilen mod øret.

”Hej skat, er du hjemme?”.

Hun lod sit hoved hvile mod væggen og lukkede sine øjne. ”Ja, jeg er lige kommet hjem”, svarede hun. ”Hvad med dig? Er du sammen med din kære bror?”

”Nej… jeg er alene hjemme lidt. Er stort set lige kommet hjem fra byen”, man kunne næsten høre på hans stemme, at han smilede stort. ”Jeg skal snart hente Bill ved studiet… i min nye bil, som jeg lige har været ude og hentet”.

”Åh, er den lækker?”, grinte hun.

”Åh, ja - det er den”, og prøvede at efterligne hendes stemme.

Hun klukkede og åbnede sine øjne igen. ”Får jeg konkurrence til stregen nu?”

Han grinte. ”Nej, selvfølgelig ikke, skat. Du vil altid være min pige”.

”Snakker vi stadig om biler?”, grinte hun.

”Hvor jeg dog savner dig”, fnes han. ”Jeg glæder mig til at se dig i morgen, min pige”.

Hun rokkede roligt med hovedet, mens hun svarede: ”Jeg glæder mig også til at se dig, Tom. Jeg savner dig sådan”. Hendes stemme var lav, og hun lukkede igen sine øjne. Hun savnede ham virkelig, men han var ikke den eneste, hun savnede – hun manglede også Bill omkring sig; hendes bedste ven.

”Har du købt min julegave endnu?”

Hun fnes. ”Måske”.

”Det har du… det kan jeg høre på dig”.

”Det ved man aldrig, skat. Det er det eneste spørgsmål, som jeg ikke vil svare på, for så vil du bare rode hele min kuffert igennem, når vi kommer hjem i morgen… jeg kender dig, Tom”. Hun fik et smil på læben og huskede tilbage til dengang, hvor han havde gjort lignende op til hans fødselsdag – dog fandt han ingen gave, blot et fødselsdagskort, der endnu ikke var blevet skrevet. Dette resulterede i et mere eller mindre gnaven Tom.

”Det kunne jeg da aldrig finde på”, grinte han.

”Jeg kender dig, Tom!”. Hun smilede. ”Er du glad?”.

”Jeg er stolt… jeg ville være glad, hvis du var her hos mig, skat”. Hun åbnede sine øjne og sagde intet. ”Jeg glæder mig virkelig til at se dig i morgen, Chrizza, det gør jeg virkelig”. Som hun skulle til at svare, sagde han: ”Bill savner dig også”. Hun åbnede sine øjne og stirrede kort ud i luften, indtil hans stemme lød: ”Jeg elsker dig”.

Hun smilede derefter sødt og så nærmest Tom siddende foran sig i hendes seng. ”Jeg elsker også dig, Tom”, sagde hun lavt og så ned i sit skød. ”Jeg glæder mig også til at se dig. Men… Du ved godt, jeg ikke er særlig meget for at køre i bil, ikke?”.

”Jo, det har du nævnt for mig engang, men hvis jeg lover at passe på dig, skat…”.

Hun klukkede. ”Jeg stoler på dig, skat. Selvfølgelig. Du passer altid så godt på mig”, hun smilede. ”Måske jeg kunne få lov til at sidde på bagsædet?”.

Man kunne gøre, at han grine. ”Jeg havde ikke lige regnet med, at du skulle derom med det samme, skat”, hans sleske grin kunne høres lavt. ”Men det er deromme, du ender senere”. Hun himlede med øjnene, mens han fortsatte: ”Vi skal indvie min bil… ligesom vi har indviet min seng”.

”Lad os nu se, skat”, svarede hun bare, men vidste inderst inde godt, hvad der ville ske; Tom ville få sin vilje og få hende overtalt til at have sex på bagsædet i hans nye bil. Det samme som stort set sker hver gang, Tom får vilde fantasier – han får smigret og charmeret sig ind på hende.

Chrizza: Hej basse. Har du tid? :-*

Bill: Hej sunshine. Jeg er i studiet… bare rolig, du forstyrrer ikke. Hvad så? <3

Chrizza: Godt! Hvad laver du på lørdag? :-)

Bill: Intet, hvad vil du have mig til at lave? <3

Chrizza: Dig og mig… Shopping!

Bill: Åh, en dag sammen med dig, skat, det siger man ikke nej til :-) Selvfølgelig!

Chrizza: Yeaaah :-* Det glæder jeg mig til så basse. Vi ses i morgen.

Bill: Vi ses, sunshine. Love youuu! :-*

Chrizza: Elsker dig <3

Klokken var næsten 11 om aftenen, da Tom ringede igen. Hun vidste godt, at han ville ringe, men hun havde ikke regnet med, at han ville ringe så sent. Hendes hovedpine var der stadig, men det var bestemt ikke ligeså slemt som tidligere – hvor hun også snakkede med Tom. ”Tom”, mumlede hun træt, som hun lagde hovedet ned på puden igen. ”Hvad så?”.

”Er du gået i seng, skat?”, spurgte han forsigtigt.

Hun sukkede lavt og kunne næsten ikke lade være med at smile over ham; han havde ingen tidsfornemmelse, og han vendte tit om på nat og dag, hvilket godt kunne være ret svært for Chrizza at acceptere, da hun ikke kunne tillade sig at gøre det samme. ”Jeg ligger næsten og sover”.

”Åhhh!”, udbrød han, og man kunne høre på hans stemme, at han var ked af det over – næsten – at have vækket hende, når hun prøvede at sove. ”Undskyld, skat. Er det for sent at sige godnat?”, spurgte han lavt.

”Næsten”, fnes hun, og han klukkede efterfølgende. ”Hvordan har du det, skat?”, spurgte hun og lagde sig om på siden og lagde sig godt til rette.

”Er du sikker på det her, skat? Vil du ikke hellere sove?”, spurgte han.

”Nej, nej, det går nok, Tom”, svarede hun ærligt. ”Jeg vil gerne snakke lidt med min kæreste”.

”Åhhh”, mumlede han trist. ”Jamen… så må du hellere ringe til ham”.

Hun grinte. ”Stop, Tom!”.

”Nååå… Det var mig, du mente?”, grinte han.

”Du er så dum, du er”, fnes hun og smilede stort. ”Har du haft en god dag?”.

”Ja, nu er kørekortet hjemme, og bilen står parkeret i indkørslen… nu mangler jeg bare dig”. Hun bed sig i læben, som han fortsatte: ”Nu vil jeg bruge al min tid sammen med dig og få dig til at føle dig som en prinsesse”.

”Det gør du allerede”, hviskede hun lavt.

Han fnes. ”Du fortjener så meget mere, skat”.

Hun sukkede lavt. ”Giv mig din kærlighed, det er alt, hvad jeg fortjener… og ønsker, Tom”, sagde hun ærligt. ”Jeg behøver ingen materielle ting eller rejser til eksotiske øer langt væk fra Tyskland – det eneste, jeg behøver, er dig. Dig og din kærelighed”.