Kapitel 240

De efterfølgende dage var der mange TV interviews, der skulle laves, og det var de samme spørgsmål, der blev stillet gang på gang. Tom prøvede at lade være med at være for ligeud med sine følelser, når de spurgte ind til Chrizza – deres forhold eller blot hendes tilstand – da han ikke ønskede at fansene skulle tro, at han var forandret. Dog kunne man godt mærke på ham, at der var noget, der gik ham på, men var det ikke meget normalt?

Chrizza og Tom prøvede at være så meget i kontakt med hinanden som overhovedet muligt, selvom det til tider var svært, da hun for det meste sov og ikke magtede at tale for meget – hun ville spare på sin stemme, til når det virkelig gjaldt.

Til award showet fredag aften i Berlin, hvor hun havde regnet med at deltage, måtte hun desværre melde fra i sidste øjeblik, og det gjorde ikke mindst Tom meget ked af det, da han håbede på at se sin kæreste stå på egne ben og skinne som den stjerne, hun var. Men hun kunne dårlig nok komme ud af sengen, da hun ingen kræfter havde tilbage.

Det var ikke så slemt, som det lød, men lægerne – og ikke mindst hende selv – mente ikke, at hun var frisk nok til den forholdsvis korte flyvetur fra København til Berlin, og derfor måtte hun blive hjemme og transporteres med bil derned.

”Hun skal nok klare den, Tom. Hun er i god bedring. Husk det”, sagde Georg støttende og satte sig ned ved siden af ham ved bordet i deres backstage lokale. Han havde lige snakke med Chrizza for anden gang den dag, og det var det samme tomme ansigt, man så, når han havde lagt røret på igen.

”Jeg bliver snart nødt til at se hende igen”, sukkede han og så ned i bordet. ”Jeg kan ikke lide, at der er så langt mellem os hele tiden. Jeg har brug for at se, at hun har det godt… med mine egne øjne”, han så op på ham og direkte i hans øjne. ”Det er rigtig, hvad Bill siger… jeg er ikke den samme uden hende”.

Der kom et lille smil på Georgs læber. ”Du elsker hende, Tom. Ingen havde troet, du nogensinde skulle sige sådanne, som du gør nu”. Tom så væk igen og lænede sig tilbage i stolen uden at sige et ord. ”Du skal bare igennem denne aften, og så er hun hos dig igen”.

”Jeg ville ønske, hun var hos mig nu. Hun burde være her lige nu”.

Han nikkede. ”Livet er ikke altid retfærdig, Tom”.

Chrizza: Vi kører om en time skat. Jeg har det bedre… Elsker dig :-*

Han sprang op fra stolen og hen til Bill, der sad i sofaen. Klokken var omkring 23.35, og showet var netop blevet færdig. De ventede nu kun på at deres bus ville blive kørt op foran hallen, så de kunne gå hvert til sit og endelig komme til at sove.

”Se!”, smilede han og rakte ham mobilen.

”Hvad?”. Han læste det igennem og fik også selv et smil på læben. ”Har du lige modtaget den nu?”, spurgte han og så op på ham, som han stadig stod med et stort smil på, mens han nikkede. Det gjorde godt at se ham smile igen, for det var dette smil, som Bill havde eftersøgt de sidste mange dage. ”Så kommer hun jo i morgen tidlig”.

”Ja”, han tog sin mobil til sig igen. ”Hvad tid tror du det er?”.

Han trak på skuldrene. ”Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager at køre fra Danmark og herned?”, svarede han uvidende. Tom vrængede på næsen og satte sig tilbage på stolen, hvor han kom fra, hvorefter han begyndte at svare på sin sms, der lige havde gjort hans liv 70% bedre.

Tom: Hvor er det godt at høre skat. Jeg vil begynde at glæde mig til at se dig igen <3 Du vil få det godt hos os. Vi ses i morgen; jeg skal nok være oppe, når du ankommer :-* Jeg elsker dig min pige. Prøv at se om du kan sove lidt. Godnat :-)

Den efterfølgende morgen vågnede Tom meget tidligere, end han havde forventet. Han havde ikke kunnet sove godt og havde egentlig bare ligget og vendt og drejet sig de få timer, han havde ligget i sengen. Hans vægge ur havde endnu ikke ringet, men han følte sig frisk nok og stod derfor op.

Der var helt stille i lejligheden, og han gik til Bills værelse, hvor døren stod helt åben. Han sov endnu. Klokken var kun lidt over 5, hvilket betød at det stadig var mørkt udenfor. Dog sneede det ikke mere, som det ellers havde gjort de sidste mange dage.

Det ringede på dørklokken, og Tom sprang op fra sofaen i stuen. ”Hallo?”, sagde han.

”Det’ Anders”, svarede stemmen.

Det gav et helt sus i ham, som han hørte Anders’ stemme, og han fik et smil på læben. ”Bare kom ind”, sagde han glad – men stadig meget nervøs over endelig at skulle se Chrizza igen. Han fik trykket på knappen, hvorefter han åbnede hoveddøren, så han kunne høre, om de var kommet ind eller ej.

De var kommet ind, og han hørte Anders sige: ”Vil du med elevatoren?”.

”Jeg kan sagtens gå”, svarede hun med en lille stemme.

Han blev glad over at høre hendes stemme, og han gik ud i opgangen, så han kunne se hende inden længe, når hun var kommet den ene etage op. Der gik ikke lang tid, hvilket han egentlig havde forventet, og han fik et stort smil på læben, som hun løftede hovedet og så ham i øjnene.

”Hej skat”, sagde han blidt og åbnede sine arme. Hun lod sig gå direkte ind i hans favn, og hun mærkede, hvordan han lukkede sine arme omkring hende. ”Hvor har jeg savnet dig”, hviskede han mod hendes øre og kyssede hendes hår. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre; han ønskede ikke at gøre hende ondt, men han gjorde alligevel sit greb omkring hende lidt hårdere.

”Av”, mumlede hun mod hans hals.

Han gav hurtigt slip omkring hende og så hende i øjnene. ”Undskyld”, sagde han lavt.

Hun rystede på hovedet. ”Jeg har savnet dig, Tom”, og sendte ham efterfølgende et lille smil, som han gengældte. ”Du er tidligt oppe i dag, skat”, fnes hun og tog hans hånd i hende. Han nikkede bare og klemte hendes hånd blidt, hvorefter han slap den og lagde sin arm omkring hende, som han fulgte hende ind i lejligheden.

”Bill ligger stadig og sover, men jeg har lavet morgenmad, hvis du er sulten, skat”. Hun satte sig ind i sofaen i stuen og så sig lidt omkring. Anders og Tom stod stadig ude i gangen og snakkede lidt frem og tilbage, men efter kort tid kom Tom stille gående mod hende. ”Er du sulten?”. Han satte sig ned ved siden af hende og lagde sine hænder i hendes. Hun svarede ham ikke, men lod bare sine læber presse mod hans i et blidt og forsigtigt kys.

”Jeg elsker dig”, hviskede hun mod hans læber og havde fortsat sine øjne lukket.

”Jeg elsker også dig”, svarede han og kyssede hende roligt igen. Han gjorde afstanden mellem dem større, og han så hende i øjnene. ”Anders er taget videre, men han kommer tilbage igen senere, skat. Vil du ikke have noget morgenmad, inden vi vækker Bill?”.

”Jo”, svarede hun kort og smilede til ham.

Chrizza åbnede stille døren ind til Bills værelse og stoppede op, som hun så ham ligge i sengen. Han sov endnu, og han var næsten ikke til at se, hvis det ikke havde været for de sorte totter, der strittede ud fra dynen, som han havde trukket den helt op over hovedet.

”Gå bare hen til ham, skat”, hviskede Tom i hendes øre, som han kom bagfra og lagde sine arme omkring hendes mave. Hun så tilbage på ham og smilede, hvorefter hun så hen mod Bill igen. ”Han var også savnet dig… rigtig meget”. Pause. ”Ligesom jeg har”.

Hun rokkede roligt med hovedet. ”Jeg har savnet jer ligeså meget”, hviskede hun mumlende og gik med Tom hen til sengen, hvor hun satte sig på sengekanten. Hun så tilbage på Tom, der stillede sig for fodenden og havde et smil på læben.

Hun trak forsigtigt i dynen, og der kom straks lyde fra derunder. ”Hmmm….”.

Hun fnes lavt og blev mødt af et lille hoved, der tittede frem fra dynen. ”Godmorgen”, klukkede hun og smilede sødt til ham.

”Chrizza”, udbrød han glad og satte sig op i sengen. Han gav hende et lille klem, da han heller ikke vidste, hvordan han skulle håndtere situationen. ”Hvor har jeg dog savnet dig, sunshine”, mumlede han mod hendes hår og gav slip omkring hende igen, hvorefter han bare sad og så hende i øjnene, mens han smilede.

”I lige måde”, svarede hun og lagde sin hånd mod hans kind.