Klokken var 16, da Bill og jeg sad i bag scenen for os selv og slappede af inden det store show senere samt vores M&G, der ville starte om godt en time. Jeg var sikker på, at det nok skulle blive en god aften og på en eller anden måde, så glædede jeg mig til at se Chrizza igen – mest af alt også til at se hendes kusines ansigt, når hun så Bill igen.
Jeg havde ikke hørt fra hende, siden den morgen for to uger siden, hvor hun forlod mit værelse på hotellet med et smil på læben. Jeg tænkte tilbage på den aften, nat og morgen, og hvor glad og smilende jeg havde været de efterfølgende par dage.
Bill blev ved med at sige, at jeg var ved at blive forelsket. Og det samme gjorde Georg. Men det var jeg ikke. Jeg tror bare, det var fordi, jeg havde haft en god tid sammen med hende, som jeg virkelig også havde – i den grad. Og i aften skulle det meget gerne gå løs igen!
”Hvad har du tænkt dig at gøre?”, spurgte Bill mig pludselig, efter vi havde siddet i stilhed i et godt stykke tid. Jeg så hen på ham, og han vidste, hvad jeg sad og tænkte på. Han sendte mig et smil – et støttende smil. ”Vil du fortælle hende, hvad du føler?”.
Jeg rynkede på panden, mens jeg rystede på hovedet. ”Nej… der er ikke noget at fortælle”. Han så skeptisk på mig. ”Jeg mener det”, svarede jeg og tog hænderne op foran mig som forsvar. ”Jeg er ikke forelsket, hvis det er det, du tror. Jeg har bare en god mavefornemmelse, når jeg tænker på hende”.
”Det kaldes forelskelse, Tom”, svarede han gammelklogt.
Jeg rystede på hovedet igen. ”Jeg ville vide det, hvis jeg var forelsket”, mumlede jeg bare. ”Og desuden hvis jeg var forelsket, ville jeg heller ikke have accepteret, at hun ikke har prøvet at få fat i mig”, tilføjede jeg og så væk.
”Hvordan ved du det?”.
Jeg vidste udmærket godt, hvad han var ude efter nu. ”Glem det, Bill. Du får mig ikke til at sige, at jeg er forelsket i hende. Hun er en sød pige, og jeg havde det rigtig sjovt med hende sidst… vi skal ses i aften igen, og så tror jeg ikke, den er længere”.
Han svarede ikke på det, men trak bare på skuldrene. Jeg vidste godt, at han ikke havde ændret sin mening. Han var stædig.. ligesom mig. Han rystede det bare fra sig og spurgte så: ”Hvor længe var det, vi har efter koncerten?”.
”Halvanden time, mener jeg”. Han nikkede roligt og sagde ingenting. ”Er det i orden, hvis jeg tager hende med hjem?”, spurgte jeg med en lav stemme og kunne alligevel ikke lade være med at smile, da jeg så Bill ikke selv kunne lade være med at smile.
”Det må du helt selv om, Tom. Det er ligeså meget dit hus, som det er mit”, svarede han. ”Men når du først har vist hende dit hus… så ved du godt, du bliver nødt til at vise hende svigerforældrenes hus bagefter”, jokede han og grinte.
”Ih, hvor du hygger dig nu, hva’?”, fnøs jeg bare tørt og himlede med øjnene, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at grine af ham. Jeg blev sat i endnu et dilemma; skulle jeg tage hende med hjem, eller skulle vi blive på et af de to hotelværelser, jeg havde bestilt til hende og hendes kusines familie?
Vi trådte ind i rummet, hvor der kom en mindre bølge af pigehvin imod os. Vi vinkede og smilede ud til dem alle, som vi stillede os op på en række foran dem alle. Jeg prøvede ikke at være for ligeud i min søgning – igen. Men jeg kunne ikke finde det ansigt, jeg søgte.
”De er her ikke”, sagde jeg lavt til Bill, der efterfølgende prøvede at tage en diskret runde igennem mængden af piger.
”Hendes kusine er der”, svarede han med et smil på læben og vinkede direkte til hende. Hun blev ellevild og vinkede tilbage til ham. ”Hvor er hun sød”, fnes han og så hen på mig. ”Hvis hendes kusine…”, og han nåede ikke at sige mere, for bag ved mig trådte Chrizza frem og smilede til Bill. ”Hun er der”, sagde han og nikkede over mod hende.
Jeg vendte mig langsomt om og fik øjenkontakt med hende. Jeg smilede til hende og så ned på hendes kusine. Hun var stadig vild over at være til M&G igen. Hun vidste ikke, hvad der foregik med hendes kusine og Tom, og havde derfor fået af vide, at det var nogle billetter, der var blevet vundet.
Jeg tog blikket fra hende igen, men mit smil på som klistret på mine læber. Det kunne kun blive en god aften nu… en god koncert . Men det var som om, der var et eller andet forandret ved hende; jeg kunne ikke sige, hvad det var, men der var noget – jeg var sikker!
Som jeg stod og tænkte over, hvad det mon kunne være, kom der helt automatisk et smil på mine læber, for jeg kunne ikke lade være med at tænke på vores sidste gang. Jeg fnes for mig selv, indtil Bill stak en albue i siden på mig, og jeg kom ud af mine dagdrømme.
”Koncentration, Tom”, sagde David og så bestemt på mig. Jeg nikkede bare en enkelt gang og så ud af øjenkrogen, at hun snakkede med nogle af de andre piger. Jeg håbede – for hendes eget bedste – at hun holdt vores ting for sig selv.
Vi kom endelig op til dem, da de var blevet placeret til sidst i mængden igen, og jeg fik hurtigt øjenkontakt med hende. Jeg smilede helt roligt og normalt, og hun gengældte mit smil, mens jeg sagde med en lav stemme: ”Hej Chrizza”.
”Hej”, fnes hun. ”Tak for hjælpen”.
Jeg slog ud med hånden og blinkede til hende. ”Det skal du ikke tænke på… Det skal nok blive sjovt”, hun nikkede roligt, og jeg så ned på hendes kusine, der ikke vidste, hvor hun skulle kigge hen, da hendes 4 idoler vrimlede omkring hende. ”Hej Olivia”, klukkede jeg og gav hende et lille klem.
”Hej Tom”, udbrød hun og fik et store øjne.
Jeg gav Olivia en autograf og så hen på Chrizza igen. ”Vi ses bagefter, ikke?”.
”Jo”, svarede hun kort og smilede.
Jeg vendte ryggen til dem og fortsatte op til de tre andre, der havde været rundt til alle fansene. Bill smilede til mig, men jeg prøvede at lade som ingenting. Mit smil var stadig på, men der var nu noget der gik mig på; jeg kunne stadig ikke finde ud af, hvad der var anderledes ved Chrizza. Det var jo ikke forbi det gjorde noget… men jeg var bare bange for, jeg havde gjort noget forkert – at det var på grund af mig, hun havde forandret sig.
Koncerten var ovre, og vi var nu på vej til det hotel, hvor vi skulle mødes med Chrizza, Olivia og hendes familie. Jeg lod være med at tænke så meget over, hvad det var, der var anderledes med hende, og jeg smilede bare ved tanken om, det skulle blive en god aften.
David bankede på døren til hotelværelset, som vi andre kom gående hen ad gangen mod ham. Jeg hørte døren åbne, og Olivia sprang ud på gangen med julelys i sine øjne, da hun så Bill, der gik lige ved siden af mig. Jeg klukkede så hen på Bill, der gjorde det samme.
”Vær sød mod din lille beundrer, lillebror”, grinte jeg og ham et lille dask på skulderen.
Han himlede bare med øjnene og så hen på Olivia, der blev mere og mere genert, som de kom tættere på. ”Hej Olivia”, sagde han sødt og bukkede sig ned for at give hende et ordentlig kram. Hun fnes bare og smilede. ”Kom”, sagde han så og rakte ud efter hendes hånd, som hun uden videre tog i mod.
Jeg havde altid beundret Bills måde at behandle vores fans på. Han havde en helt anden måde at opføre sig på og snakke på, end jeg. Det var ikke fordi, jeg ikke gav dem opmærksomhed nok, men Bill havde bare altid givet den en tand ekstra.
Chrizza kom gående mod mig, som vi kom ind på hotelværelset. Jeg stoppede op og lod Georg og Gustav gå foran mig. De sagde hurtigt hej til hende, og jeg vinkede hende hen til mig. Hun havde et lille smil på læben, som jeg førte hende op af væggen og lagde begge mine arme tæt omkring hende.
”Tager du ikke med mig hjem bagefter?”, hviskede jeg hæst mod hendes læber og kyssede hende efterfølgende intenst, så jeg på den måde gav hende et lille smagsprøve på, hvordan det skulle foregå senere.
”Jo”, svarede hun hviskede, mens hun lod mine hænder havde frit løb for en kort bemærkning.
Jeg så hende i øjnene og blinkede flirtende til hende. ”Ved de noget?”.
”Nej”, rystede hun på hovedet. ”Men lad os gå ind til mig først…”.
Jeg forstod hende udmærket godt og tog mine hænder til mig igen. ”Har du det ellers godt?”, spurgte jeg, mens vi gik ind til de andre i stuen, og jeg følte mig egentlig godt tilpas ved at spørge hende om dette; et spørgsmål jeg aldrig stillede mine piger.
Hun smilede til mig. ”Ja, jeg har det helt fint”. Jeg gengældte hendes smil og rokkede roligt med hovedet. ”Jeres koncert var fantastisk… jeg tror… jeg er blevet fan”, fnes hun og lagde munden mod mit øre. ”Jeg er i hvert fald fan af dig… men det har intet med dine evner på scenen at gøre”, og hun bed sig i læben. Hvis det ikke havde været fordi vi nu stod midt i stuen foran familien og drengene, havde jeg kastet mig over hende lige nu og her.
Da der var gået nogle timer, og klokken efterhånden var blevet mange, sagde vi farvel til Olivia og hendes familie. Det havde været en god og sjov aften, og hun havde helt sikkert hygget sig i både Gustav, Georg og mit selskab – for ikke at tale om Bills selskab.
Vi gik ned af gangen; Chrizza og jeg gik bagerst, og jeg havde min arm omkring hendes ryg. De stoppede op foran os og så tilbage mod mig. ”Bliver du her?”, spurgte David?
”Ja”, svarede jeg og smilede. Jeg så hen mod Bill. ”Kommer nok lidt senere. Du behøver ikke at holde kaffen varm”, jokede jeg og så hen på Chrizza, der bare himlede med øjnene af mig. ”Nå, men skal I ikke også videre?”.
”Jo”, svarede David. Bill, Georg og Gustav gik i forvejen mod elevatoren. ”Det var hyggeligt at møde dig, Chrizza”, sagde han venligt og gav hende hånden. Hun smilede og tog imod hånden. ”Ja… måske ses vi igen”.
”Måske”, fnes hun.
”Vi ses i morgen, Tom”. Han vendte ryggen til os og gik ned til de andre, der holdt elevator døren åben for ham.
Jeg smilede flirtende til hende, mens jeg tog hendes mindre håndtaske ud af hånden. Jeg gravede hende kort op og åbnede døren for hende. ”Mange tak”, klukkede hun, mens hun gik forbi mig og ind på hendes hotelværelse. Jeg sagde ingenting, men fulgte bare efter hende med et smil, hvorefter jeg lukkede døren efter mig. ”Jeg troede, vi skulle hjem til dig”, og vendte sig om mod mig, hvor hun blev mødt af mine læber og min tændte krop.
”Jeg tror, det er bedst, hvis vi bliver her”, hviskede jeg mod hendes læber.
”Mhhh”, fnes hun.
Hun smilede til mig, som jeg førte hende op af væggen i gangen. ”Jeg synes næsten, at vi skal fortsætte, hvor vi slap fra sidste gang”. Jeg blinkede til hende, og lod mine hænder trætte hendes bluse op af hendes mave og over hovedet. Hun sagde ingenting, men stod bare og så på mig med sit sexede smil på læben. ”Skal vi ikke gå ind og indvie sengen først som sidst?”, spurgte jeg, som jeg trak min T-shirt over hovedet og smed på gulvet.
”Mhhh, jo…”, svarede hun flirtende, mens hun lod sig trække ind til sengen, hvor jeg smed hende ned og efterfølgende trak bukserne af hende. Hun nåede ikke at gøre noget andet, før jeg forførende trak hendes trusser af hende, og jeg slikkede hende.
”You know the drill… I want you to scream my name”, sagde jeg hæst og fortsatte, mens jeg indimellem gav hende fingeren.
Hun stønnede, og jeg blev tændt af hele situationen. ”OH!”, udbrød hun og prøvede nærmest af samle benene, men jeg holdt dem spredte, lige indtil jeg kunne mærke, at hun var ved at komme, og jeg hoppede ud af mine boxershorts og trængte hårdt op i hende.
Der kom et mindre skrig fra hende, som jeg pumpede i hende, og hendes øjne var presset hårdt sammen. Jeg tænkte på, hvor fandens ophidsende det var, at jeg havde al kontrollen over hendes krop, og jeg blev endnu mere tændt.
Vi prøvede nye stillinger, og vi holdt ud lidt længere – bare for hyggens skyld. Det hele var endnu bedre end sidste gang, selvom jeg ikke troede, at det var muligt. Jeg kom, og jeg kollapsede oven på hende. ”Skal vi ikke gemme anden halvleg til lidt senere?”, spurgte jeg og så hende i øjnene.
Hun nikkede og lod sine fingre mønstre mine cornrows, og hun smilede til mig. ”Jeg tror også, vi bliver nødt til at snakke, Tom”.
Jeg løftede mig fra hende og så ned på hende, som jeg rejste mig fra sengen. ”Selvfølgelig, det kan vi godt”. Jeg vendte ryggen til hende og gik ind i stuen og videre ud i køkkenet, hvor jeg hældte to glas vand op til os. ”Hvad vil du snakke om?”, spurgte jeg, som jeg kom tilbage til hende i soveværelset.
Hun så seriøst på mig, og jeg satte mig ned til hende i sengen, som jeg rakte hende det ene glas vand. Jeg dækkede min nøgne underkrop i dynen, hun også havde trukket op over sig. Hun sad op af sengegæret. ”Tak”, sagde hun.
”Du ser helt bekymret ud, Chrizza, hvad sker der?”
”Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det, Tom”, sagde hun med en usikker stemme.
Jeg sendte hende et lille smil og lod min frie hånd lægge mod hendes kind, som jeg nussede ganske kort, mens jeg gav hende et lille kys. ”Du skal ikke være tilbageholden, bare sig, hvad du vil sige”, sagde jeg med en blid stemme og smilede til hende.
Hun sukkede og så hurtig væk fra mig – men ligeså hurtigt så hun hen mod mig igen. ”Jeg er gravid… med dit barn, Tom”, sagde hun ligeud, og jeg var nær ved at tabe mit glas, ligesom jeg tabte kæben.
”Undskyld. Hvad?”, spurgte jeg og så meget hårdt på hende.
”Du hørte mig godt”, mumlede hun og sank en klump. ”Det var slet ikke meningen, det ved jeg godt, og jeg var ligeså chokeret, som du er…”.
”Det kan ikke være mit barn”, sagde jeg meget bestemt.
”Det kan ikke være andres end dit, Tom”.
Jeg rystede på hovedet og rejste mig fra sengen. ”Det kan ikke passe”, mumlede jeg, mens jeg stillede vandglasset på natbordet. ”Det kan ikke være mit barn. Jeg er ked af det, men det kan det ikke”, sagde jeg hurtigt så man dårligt kunne forstå mig, mens jeg farede rundt for at finde mit tøj, og jeg var hurtigt ude af døren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar