”Nå… Har du ellers haft en god weekend hernede?”, spurgte David, da han havde fået selskab i køkkenet af Chrizza. Hun nikkede bare diskret og smilede til ham. Han kendte hende godt, og kunne derfor også godt se, at hun skjulte noget. ”Du skal ikke lyve for mig, unge dame”, sagde han med en blid stemme, men så alligevel lidt bestemt på hende.
”Vi bliver ved med at skændes”, svarede hun endelig.
Han lagde tingene fra sig og stillede sig hen ved siden af hende. ”Dig og Tom?”.
Hun rystede på hovedet. ”Os alle tre”.
Der var stille i et øjeblik. ”Hvad handler det om?”, men hun så bare væk og ned i gulvet, og der var en længere pause. ”Chrizza”, sagde han blidt og stillede sig op foran hende og lagde sine hænder mod hendes skuldre. ”Hvad handler det om?”, og fik endelig øjenkontakt med hende.
”Det hele går bare ned af bakke lige nu”, mumlede hun og trak på skuldrene.
”Hvilket?”.
Hun sukkede. ”De gjorde jo kun så meget ud af min fødselsdag, fordi de ikke tror, jeg vil være her til at fejre min næste fødselsdag”. Pause. ”De tror ikke, jeg vil overleve, David”. Hun tog sig til hovedet og så ind mod stuen, hvor hun kunne se et lille glimt af Tom, der sad med et stort smil på læben og grinte sammen med de andre. ”Jeg elsker Tom… men jeg elsker Bill ligeså højt”, hun så op på David igen. ”Jeg skulle aldrig have faldet for dem”.
Han sendte hende et lille smil og rystede diskret på hovedet. ”Det skal du ikke sige, Chrizza”, bad han. ”Det var ikke meningen, at der skulle komme til at ske noget imellem nogen af jer, men du ved jo godt selv, hvad Bill plejer at sige, ikke…”.
”Man bestemmer ikke selv, hvem man forelsker sig i”.
Han nikkede. ”Bill ved udmærket godt, hvor meget du elsker Tom, og han ved også godt, at jeres tid sammen er fortid”, hun så væk og ned i gulvet. ”Hvis du tvivler på din kærlighed, så skal du ikke lade nogen påvirke dig. Du bliver nødt til at finde ud af det selv”.
”Ja”, nikkede hun.
”I har også været meget sammen her på det sidste, så det er klar, hvis I begynder at gå lidt på hinandens nerver”. Hun så op på ham igen. ”Har du tænkt mere over at flytte herned?”, hans stemme var meget blid, og hun blev helt saglig over, at hun kunne snakke om sådanne ting med ham uden at blive anspændt eller nervøs.
”Tom vil gerne have mig herned”, hun trak på det. ”Men jeg ved ikke, om det bare er fordi, han er bange for, jeg lige pludselig ikke er her mere”.
”Du må ikke tænke på den måde, Chrizza. Det gør det hele meget værre, og det får dig til at tænke negativt. Selvfølgelig, vil han gerne have dig herned, så I kan være mere sammen, men han ved også godt, at han bliver nødt til at tage hver en chance for at være sammen med dig, hvis nu…”.
Hun rystede på hovedet. ”Jeg ved ikke, hvad jeg gør?”.
Der var stille i et øjeblik. ”Jeg har et tilbud til dig”.
”Hm?”.
”Jeg synes ikke, du skal flytte ind til Tom og Bill lige med det samme. Speciel ikke lige nu. I har brug for noget tid hver for sig, og Bill har brug for at se sin bror alene. Det er hårdt for ham, men I må ikke være irriteret på ham. Det er synd for Bill”.
”Ja”, gav hun ham ret i.
”Men jeg har en 3 værelses lejlighed her i byen, som jeg ikke bruger længere. Den ligger lige ned til alle de gode butikker”, han smilede, ”og kun omkring 10-20 minutter fra drengenes lejlighed”.
”Ja?”.
”Hvis du vil, kan vi indrette den specielt til dig, og du kan bo i den, når du er hernede”. Der var stille i et øjeblik, indtil han fortsatte. ”Jeg bruger den som sagt ikke længere, men jeg kan ikke få den solgt”. Hun nikkede diskret. ”Jeg vil gerne give dig lejligheden, hvis du er interesseret i det, Chrizza, for jeg synes, du fortjener et sted for dig selv, som ikke er et hotelværelse”.
”Mener du det?”, spurgte hun overrasket.
”Ja”, smilede han. ”Du kan tage med ind og se den i morgen, hvis du har tid”.
Hun nikkede. ”Det vil jeg meget gerne”. Et smil var fremme på hendes læber, og det var første gang i dag, at hun virkelig følte, hun var glad og lykkelig. ”Hvor er det fedt”, klukkede hun og gav David et stort kram.
”Det er min fødselsdagsgave til dig, og jeg vil gerne betale din husleje og for at få den gjort i stand, som du vil have det”.
”Det er alt for meget”.
Han rystede på hovedet. ”Du fortjener dit eget sted, Chrizza”, smilede han. ”Og desuden skal du heller ikke leje dig ind på et hotel, eller gå rundt inde i drengenes lejlighed og savne dem endnu mere, når de ikke er hjemme”.
”Tusind tak, David”.
Han smilede og vendte hovedet helt automatisk, da Tom kom gående ind i køkkenet i retning mod dem. ”Hvad så, Tom?”, sagde han helt roligt og smilede sødt, da Tom lagde sine arme omkring Chrizza bagfra og kyssede hendes hår.
”Jeg ville bare lige se til, hvordan det gik herude”, smilede han og knugede hende ind til sig.
”For du er vel ikke kommet for at hjælpe, er du?”.
Han klukkede. ”Nej da”.
”Det ord kender han slet ikke”, fnes hun og så op på ham, hvorefter han plantede sine læber mod hendes pande i et lille kys. Hun klukkede sødt og mærkede, hvordan han løsnede grebet omkring hende for i stedet at tage hendes hænder i sine. ”Jeg har fået tilbudt en lejlighed”, og han så hende hurtigt i øjnene.
”Så du flytter ikke ind hos os?”.
Hun rystede på hovedet. ”Men vi vil komme til at være sammen ligeså meget, skat”, beroligede hun ham, da hun sagtens kunne høre, at han ikke var helt tilfreds med hende beslutning om ikke at flytte ind hos dem.
”Det er jeg glad for, skat”, svarede han lavt og kyssede hendes tinding. ”Hvor er det henne?”, og rettede blikket mod David.
”Det er min gamle lejlighed, kan du huske den?”.
Han nikkede og rettede blikket mod hende igen. ”Du vil elske den. Den er enorm fed, skat”.
Det glædede hende, at han var sådan over hendes beslutning nu, selvom hun selvfølgelig godt vidste, at de ville komme til at diskuterer det indenfor det næste korte stykke tid, for der var ikke det, de ikke skændtes eller diskuterede om.
”Mhh”, fnes hun og smilede.
”Hvornår flytter du ind?”.
”Vi skal lige have gjort den i stand, så… engang i næste måned, vil jeg tro”, svarede David for hende. ”Men lad os snakke mere om det i morgen”, afbrød David og smilede til dem begge, hvorefter han viste dem vej ind til stuen igen, mens han spurgte: ”Men hvad har du så fået af Tom og Bill? Vi måtte intet vide…”.
Andreas nikkede ivrigt og alle så meget nysgerrigt på hende. ”Vi er meget spændte”.
”Tja…”, mumlede hun lavt og satte sig ned ved bordet igen. Hun sendte både Tom og Bill et lille smil, før hun rettede blikket mod David, tog Toms hånd i sin og svarede med et smil på læben. ”Vi skal til Maldiverne”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar