onsdag, januar 18, 2012

Kapitel 245


Der var nu gået nogle dage siden operationen, og man kunne tydeligt mærke på Chrizza, at hun havde fået det godt igen. Dog var det ikke kun hende, man kunne mærke det på – både Bill og Tom virkede til at være i bedre humør også, og de havde nemmere ved at koncentrere sig nu, hvor Chrizza var på benene igen.
Klokken var kun 8 om morgenen, da de satte sig ind i flyet, der skulle flyve dem til Milano, hvor de skulle tilbringe to dage. Tom rakte ud efter hendes hånd, som de satte sig på deres pladser, og han så hende i øjnene. ”Kan du huske, hvad jeg sagde for præcis 2 måneder siden?”. Hun smilede sødt og rystede sagte på hovedet, men fik et lidt større smil på læben, som Tom lod sit blik køre ned på hendes hånd, hvor han lod sin pegefinger glide over ringen på hendes finger. ”Jeg var sikker på, at denne ring ville klæde dig”. Han så hende i øjnene igen og lod sine læber ramme mod hendes mundvig. ”Jeg elsker dig, skat, det gør jeg virkelig”, hviskede han og kyssede hende blidt.
”Jeg elsker også dig”, hviskede hun og kyssede ham igen, hvorefter hun lod sit hoved hvile mod hans skulder, mens hun puttede sig ind til hans hals. Tom lagde sine arme omkring hende og lod også sit hoved hvile mod hendes. ”Jeg er glad for, jeg tog med i dag”, sagde hun med en lav stemme, da hun ikke ønskede, at de andre passagerer, der var ved at finde sine pladser, skulle høre, hvad de snakkede om. De var ikke ligefrem alene lige nu.
Han smilede for sig selv. ”Jeg er glad for at sidde her sammen med dig lige nu”.
Hun fnes. ”Jeg kan slet ikke få mig selv til at forstå, hvor romantisk du er blevet”.
Han gav hende et lille klem. ”It’s all because of you babe”. Han løftede sit hoved og så hen ved siden af Chrizza, hvor der var en tom plads. Bill skulle sidde der, men ham og Natalie skulle lige noget, inden de kunne gå ombord på flyet. ”Gad vide, hvor min lillebror bliver af…”, mumlede han og lod sit hoved hvile mod hendes igen.
”Hvad skulle han?”.
”Jeg ved det ikke?”, svarede han.
”Det kan være… ja, det ved jeg ikke?”, pause. ”De kommer nok lige om lidt”.
Han smilede. ”Bill og Natalie har ikke noget kørende, skat”.
”You never know”, klukkede hun.
”Det har de ikke”, fnes han sødt. ”Og hvis de havde, havde han også fortalt dig det…”.
”Han har måske ikke fortalt dig det?”, spurgte hun og prøvede at lyde overrasket, mens hun løftede sit hoved og så ham i øjnene. Han rynkede på panden og vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige. ”Ej, har han virkelig ikke fortalt dig det, Tom?”, spurgte hun igen og havde egentlig lidt svært ved at holde masken.
”Har de noget kørende?”
Hun så sig omkring, hvorefter hun smilede halvt. Hun lod sit hoved bevæge sig tæt mod hans, og mod hans læber, hviskede hun: ”Nej, de har ej”. Hun kyssede ham blidt, hvorefter hun mærkede, hvordan Tom grinte.
”Der fik du mig sgu, skat”, grinte han. Hun smilede stort. ”Du må slet ikke sige sådanne ting. Jeg troede lige helt, at jeg ikke kunne stole på min egen lillebror”. Han så hende i øjnene og kyssede hende. ”Det er godt at se dig i så godt humør igen, min pige”.
”I lige måde, skat”, smilede hun.

Klokken var cirka 10.30, da de kom til deres hotel og fik deres hotelnøgler. ”Kan vi mødes på mit værelse klokken 12.00 – præcis! Og så vil jeg fortælle, hvad der skal ske?”, spurgte David, og det var nu egentlig ikke et spørgsmål, de kunne svare på, for sådan var det bare… ”Vi skal herfra ved 12.30-tiden, venner”.
”Åh nej”, sukkede Georg, da han stod foran sit værelse.
”Hvad er der?”, spurgte Bill, der boede på værelset overfor.
”Jeg skal bo ved siden af Tom og Chrizza”, grinte han og så skeptisk på Tom.
Han grinte bare og spillede smart. ”Vi skal nok holde os i ro, Georg”.
Georg så hen på Bill, der bare himlede med øjnene. ”Som om det kan lade sig gøre”, mumlede han og fnes. ”Jeg ville gerne bytte værelse med dig, Georg, men jeg har brug for søvnen i nat”, drillede han og puffede til ham.
Han vrængende klukkende på næsen. ”Kan vi ikke bytte min nøgle med Gustavs?”.
”Eller Davids”, grinte Bill.

Chrizza sad ved spisebordet, da Tom kom ud fra badeværelset efter at have været i bad. Klokken var kun godt 11.00, og der var stadig god tid til, de skulle mødes inde hos David, hvorefter de skulle videre til et center, hvor de skulle holde en signing session for deres italienske fans.
”Hvad laver du, skat?”, spurgte han nysgerrigt og lænede sig ind over bordet til hende.
Hun så ham i øjnene og smilede. ”Jeg læser avis”.
Han grinte. ”Jamen… du kan jo ikke italiensk”.
Hun rystede på hovedet. ”Jeg gætter mig bare til, hvad der står”. Tom grinte og himlede med øjnene, mens han rejste sig igen. ”Lad være med at se sådan på mig, Tom”, fnes hun. ”Du burde desuden tage noget tøj på”.
Han stillede sig foran hende og rakte ud efter hendes hånd. ”Du er nu en sød lille en, skat”, grinte han og kyssede hendes pande. Hun fnes og rejste sig op til ham. ”Jeg har lige taget creme på…”, sagde han og smilede til hende.

Bill: Kan jeg komme ind? :-)
Chrizza: Jeg kommer ind til dig basse <3
Bill: Ok, det er i orden.

”Skat… jeg går lige ind til Bill”, sagde hun og gik mod ham, mens han var ved at børste sine tænder. Han rokkede roligt med hovedet, hvorefter hun fortsatte: ”Jeg kommer tilbage lige om lidt igen”.
Han spyttede ud og skyllede munden, før han svarede: ”Det er helt fint, skat”. Han smilede til hende og lod sine arme holde omkring hende og give hende et lille klem. ”Jeg elsker dig, min smukke pige”, hviskede han mod hendes læber, som han blidt lod presse mod sine i nogle små kys.
Hun lod sin hånd kærtegne hans kind. ”Jeg synes, vi skal tage ud og spise i aften, skat”, pause. ”Bare dig og mig”. Hun så smilede på ham, og han kunne ikke andet end gengælde hendes søde smil.
”Synes du det?”, fnes han, og hun nikkede. ”Jamen… det synes jeg lyder som en rigtig god idé”.
”På min regning”, tilføjede hun hurtigt, hvorefter hun gik ud af hans arme. Han så skeptisk på hende, men hun lod som ingenting. ”Vi ses om lidt, skat. Lad være med at gøre noget dumt, mens jeg er væk”, klukkede hun, mens hun gik igennem stuen.
”Jeg kan ikke gøre noget som helst… uden dig”.
Hun smilede. ”Det var sødt sagt, skat”, hvorefter hun åbnede døren ud til gangen og gik de få meter ned til Bills hotelværelse, hvor hun bankede blidt på døren, men døren var allerede åbnet på klem. ”Bill…”, sagde hun og gik ind i stuen, hvor hun så ham sidde ved spisebordet og tage sine sko på.
”Hej sunshine”, smilede han, da han så hende. 

Ingen kommentarer: