mandag, august 29, 2011

Kapitel 233


Tom havde været væk i godt og vel et kvarter, da han kom brasende ind på værelset igen og kastede sig over Chrizza, som om han havde glemt alt om, at han ville lade hende være, når Bill var i nærheden også… men kan kunne bare ikke lade være; han ville allerhelst bare blive liggende i sengen sammen med hende hele dagen, indtil tømmermændene var forsvundet.
”Tom”, klukkede hun, som han satte sig oven på hende. ”Tom, stop”, prøvede hun igen, men hun kunne alligevel ikke lade være med at grine. Han lænede sig ned over hende og kyssede hendes læber, mens han holdt fast omkring hendes håndled, så hun ikke kunne skubbe ham væk.
”Kys mig”, hviskede han flirtende og blinkede forførende til hende. Hun gav ham et lille kys og så ham bare i øjnene. ”Jeg rykker mig ikke, før du kysser mig”, mumlede han mod hendes læber og fik et længere kys. ”Mhhhh”, fnes han og lod sin næse nusse mod hendes.
”Tom, flyt dig nu”, bad hun og sukkede.
Han trillede ned ved siden af hende og satte sig lænet op af sengegæret. Chrizza lå stadig halvt lænet op af en masse puder, der var blevet stablet op mod sengegæret, mens hun så tilbage på ham, som han sendte hende hendes yndlingssmil.
”Hvor er I søde”, kom det pludselig fra Bill, og de så væk fra hinanden.
”Hvad?”, spurgte han forsigtigt.
”Du hørte mig godt… I hørte mig godt”. Han trak på skuldrene og smilede. Der var ikke rigtig nogen af dem, der sagde noget eller kommenterede på det, da de ikke vidste, hvad de skulle sige. ”Lige meget hvad, så er I søde sammen”, indrømmede han, og man kunne tydeligt se på ham, at han talte sandt.
Tom og Chrizza fik øjenkontakt igen og så meget forvirret på hinanden. ”Lad os snakke om noget andet”, sagde hun hurtigt og så hen på Bill igen, men han rystede på hovedet og fortsatte, hvor han slap:
”Jeg ved godt, at I ikke burde nusse foran mig… men I er så søde sammen. Det gør mig faktisk mere glad end ked af det. Jeg er bare glad for, at I er lykkelige… at I er sammen. At Tom endelig har fået pigen”.
Tom lagde sin hånd i hendes og klemte den tæt. ”Det er jeg virkelig glad for, du siger, Bill”.
Han rokkede med hovedet og så ned på Chrizza. ”Vi har ikke været gode ved hinanden det sidste stykke tid, og jeg føler, vi har gået skævt på hinanden hele tiden”. Pause. ”Jeg vil ikke have nogle problemer… jeg vil bare være glad og lykkelig på jeres vegne”.
Hun satte sig op i sengen og trak forsigtigt sin hånd til sig. ”Bill”, sagde hun blidt og fik øjenkontakt med ham. ”Er du ok?”, spurgte hun og trak sine ben op under sig. Han sad stadig med det samme lille smil på læben, der alligevel gik helt op og lyste hans mørke øjne op. Han nikkede og så hende direkte i øjnene. ”Er der noget galt?”, spurgte hun alligevel.
Han rystede på hovedet. ”Nej, overhovedet ikke… alt det der skete i går fik mig bare til at indse en hel del”, han vendte blikket mod Tom. ”Jeg ved godt, du sagde, du ville vente og snakke om det til i morgen, men det kan jeg ikke, Tom”, undskyldte han.
”Hm”, mumlede han bare og rokkede ganske diskret med hovedet.
Han lagde igen blikket hen på hende og smilede halvt. ”Selvom jeg stadig er forelsket i dig, Chrizza, så vil jeg ikke komme i mellem dig og Tom. Han er min bror, og han fortjener at være lykkelig med den pige, som han elsker”. Han så hen på Tom igen. ”Jeg har været til nok besvær, men du ved jo også godt selv, at man ikke kan kontrollere sine egne følelser”.
”Ja”, nikkede han lavt.
Der var stille i et lille øjeblik, før han fortsatte i samme dur. ”Jeg er ked af, hvis jeg har været skyld i nogle af jeres problemer; jeg har ikke ment at gøre jer ondt på nogen måde”, afsluttede han og rejste sig fra sengen.
”Bill, vent”, sagde Chrizza og skyndte sig op fra sengen. Hun rakte ud efter hans hånd og stillede sig foran ham. ”Er du sikker på, der ikke er noget andet galt, skat?”, spurgte hun næsten hviskende, mens hun bare så ham direkte i øjnene og tog begge sine hænder i hans.
”Ja”.
”Jeg kan ikke være lykkelig, hvis du ikke er det… er du lykkelig?”.
Han nikkede diskret og trak lidt på smilebåndet. ”Jeg er lykkelig over at vide, dig og Tom har det godt. Jeg er lykkelig fordi, du er min bedste veninde. Jeg er lykkelig over, mit liv er, som det er. Bandet… og fansene. Men det betyder mest for mig, at Tom er lykkelig… og hvis det er dig, han er lykkelig sammen med.. så er det dig, han skal være sammen med”.
Hun kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over, hvad han sagde, hvorefter hun lagde sine arme tæt omkring ham. ”Du skal vide, at jeg elsker dig… lige meget hvad”, hviskede hun mod hans øre og smilede til Tom, der sad med et lille smil på læben og så mod dem.
”Jeg elsker dig mere”, hviskede han og kyssede hendes hår. Hun tog sine arme til sig igen og så smilende på ham. ”Jeg vil lige lade jer være lidt alene”, mens han rokkede lidt med hovedet. ”Jeg kommer tilbage om halvanden til to timer… cirka”.
”Hvor skal du hen?”
”Angela”, han smilede.
Chrizza kunne ikke lade være med at smile. ”Hils hende fra mig”.
”Det skal jeg nok gøre”, svarede han og så hen på Tom. ”Vi ses senere”, vendte sig om og gik ud af hans værelse. Hun fulgte lydløst efter ham med små skridt og stillede sig foran ham, som han stoppede op foran døren. ”Du skal ikke tænke på mig, skat”, sagde han lavt og lod sin hånd glide igennem hendes hår.
”Er du ok?”, spurgte hun forsigtigt og lagde sin hånd oven på hans.
Han nikkede. ”Jeg mener det, skat. Du skal ikke tænke på mig”. Pause. ”Gå ind til Tom igen.  Jeg er tilbage om et par timer”. Hun rokkede roligt med hovedet uden at sige noget og tog sin hånd til sig igen, hvorefter han tog sine sko og jakke på. ”Vi ses senere”, hviskede han og kyssede hendes pande.
”Vi ses, Bill”, svarede hun lavt og stod i et øjeblik og så på den lukkede hoveddør foran hende. Der var helt stille omkring hende, da hun pludselig hørte Tom bevæge sig inde i sengen. Hun fik et lille smil på læben, som hun vendte sig om og gik ind til ham på værelset igen.
Han så mod hende med et lille smil og rakte armene ud efter hende. ”Kom her og put lidt sammen med mig, skat”, sagde han med en blid stemme og blev ved med at se på hende med sit søde smil på læben.
Hun gik hen imod sengen og lænede sig ind over. ”Vi burde hellere stå op”.
”Nej”, rystede han på hovedet, hvorefter han hev fat i hendes arme og fik hende uden besvær lagt ned i sengen. Han satte sig overskrævs på hende og havde hele tiden i tankerne, at hun ikke var helt frisk, så han skulle passe på med, hvad han gjorde. ”Vi skal ført noget i aften, skat. Vi har  masser af tid”, smilede han og lagde sine hænder omkring hendes nakke.
”Det er rigtig nok”, gav hun ham ret i og smilede, som han lænede sig langsomt ned over hende og lod sine læber presse mod hendes i nogle små, blide kys. Romantisk. ”Tak for en fantastisk aften i går”, hviskede hun mod hans læber og så ham i øjnene.
”Alt for dig, min pige”.
”I skal ikke gøre så meget ud af det”.
Han ignorerede det bare og kyssede hende blidt. ”Jeg er glad for, du hyggede dig, skat”, smilede han sødt og lod sin hånd glide igennem hendes hår. Hun nikkede bare roligt med hovedet og tog hans hånd i sin. ”Du får Bills og min gave senere, når han er tilbage igen”.
Hun sukkede. ”I skal lade være med at gøre så meget ud af det, Tom”, sagde hun ærligt.
”Prøver du på at sige, at du ikke vil have de ting, vi giver dig? De ting, jeg giver dig…”.
”Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil have dem, vel…”, mumlede hun og tænkte over, hvordan hun nu kunne rede den. ”Jeg føler bare ikke, at jeg fortjener så meget”.
”Du fortjener så meget mere, end jeg nogensinde kan give dig”, og kyssede hende.
”Åh”, klukkede hun og gav op. ”Nu prøver jeg og lave en voksen samtale med dig, og så ødelægger du den bare med dine dumme, romantiske inputs”. Hun himlede med øjnene og kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, som han bare så ned på hende med sit søde smil på læben. ”Ih, Tom. Stop så”, fnes hun og lukkede sine øjne i protest.
”Nej”, hviskede han bare hæst og kyssede hende et par gange. ”Jeg ved, at Bill har en gave til dig, og så har vi en fra os begge”.
”Du har allerede givet mig nok”.
”Mh, men du vil elske denne her”.
”Jeg elsker dig. Det er nok”, hviskede hun.
Han smilede igen. ”Jeg elsker også dig, skat”, og kyssede hendes læber blidt og langsomt. ”Jeg ved, at David nok også har en gave til dig, ligesom Georg, Gustav og Andreas også har købt noget… og Natalie”.
Hun sukkede. ”Igen… I gør alle sammen for meget ud af det”. Han trak bare useriøst på skuldrene, mens han blev ved med at se hende i øjnene. ”Og desuden skal I også lade være med at bruge jeres penge på mig. Jeg har det fint nok med bare at være sammen med jer”.
”Vores tid med dig skal være mere end bare fin nok… den skal være perfekt”.
”Den er perfekt, Tom. Jeg har det godt, og jeg ønsker intet andet”, svarede hun blidt med en rolig stemme, mens hun lod sine fingerspidser markere hans ansigt. ”Jeg elsker at være sammen med jer… også selvom der er problemer. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at være i jeres selskab”.
”Flyt ind hos mig”, bad han pludselig helt seriøs.
”Hvad?”, spurgte hun forvirret.
”Du hørte mig godt; flyt ind hos mig”.
Hun rystede på hovedet. ”Det kan jeg ikke, Tom”.
”Du vil ikke”.
”Jo”, nikkede hun. ”Men hvad så med min skole, mine venner, alt det derhjemme”.
”Dem kan du stadig se, skat. Flyt ind her hos mig; vi kunne være sammen hver dag. Jeg kunne vågne op med dig i mine arme hver morgen… ligesom i morges”, han smilede. ”Vi kunne starte helt forfra, hvis det er det, du vil. Vi kunne leve livet, som kun os vil leve det”.
Hun smilede. ”Hvor er du sød, skat”, fnes hun.
”Jeg mener det, skat”. Hun nikkede og lagde sin hånd mod hans kind. ”Flyt ind hos mig”, bad han igen og så bedende på hende. ”Jeg ved, jeg ikke kun taler på mine vegne, men Bill ville bestemt heller ikke have noget imod, hvis du flyttede ind”. 

Ingen kommentarer: